Ugens Aarhushistorie: Træskibene ved Aarhus Ø

Billedtekst: I 1978 blev der i åhavnen ved Mindet afholdt det første træskibstræf i forbindelse med festugen. Træffet satte gang i drømmene om en permanent træskibshavn. Fotograf Børge Venge, 1978, Aarhus Stadsarkiv.

Historien på Aarhus Ø. De nye kvarterer og bygninger på Aarhus Ø vokser op – nærmest for øjnene af os. Mellem det nye findes gamle havneområder med fællesskaber og miljøer, som er vigtige for den nye bydel. Læs i denne og de kommende uger om Træskibshavnen, Lystbådehavnen og Fiskerihavnen.

Træskibstræf under festugen

Eventyret om en aarhusiansk træskibshavn tog fart i 1978, da der under Aarhus Festuge var træskibetræf i Åhavnen. I København havde træskibene allerede fået en fast plads i Nyhavn, og træffet i Aarhus fik træskippernes ønske om også at have en fast plads i Aarhus til at blusse op. I slutningen af året stillede træskipperne et konkret forslag til en træskibshavn mellem hurtigfærgernes leje og pier 1 – altså tæt ved Toldboden.  Tanken var, at Toldboden og det nu nedrevne Pakhus 27 sammen med skudehavnen skulle udgøre et havnemiljø, hvor de gamle fartøjer kunne indgå som et naturligt element og dermed bidrag til et kulturhistorisk og rekreativt miljø. Planen blev dog hurtigt skudt ned af havnedirektør A. Damkjær. Der var hverken penge til at etablere den nødvendige afskærmingsmole og træbroer og heller ikke at stille et 7,5 meter dybt bassin til rådighed i det område. Havnedirektøren var dog ikke afvisende over for at se på andre muligheder. Åhavnen, der havde været i brug under Festugen, blev af mange anset som et ideelt sted, men her kom planerne om en ny bro i vejen.

Igen i 1979 var der træskibetræf i Aarhus Havn i forbindelse med festugen, og debatten blusede op igen, men igen uden konkrete resultater. I 1983 sagde borgmester Thorkild Simonsen til et borgermøde direkte, at havnen ikke var egnet til en træskibshavn. Træskibe måtte gerne lægge til i havnen, hvis der var kajplads til det, men de skulle betale den fulde leje.

World Trade Center skulle bane vejen

Den 25. maj 1984 blev Træskibssammenslutningen Aarhus, senere Træskibsforeningen i Aarhus, dannet med det formål at få en træskibshavn etableret i Aarhus. Sammenslutningen lobbyerede de næste par år, og i 1987 skete der pludseligt noget. Kommunen havde solgt Langeliniegrunden med et gammelt petroleumslager neden for Klintegården til byggematadoren Kurt Thorsen. På grunden skulle opføres et nyt stort erhvervscentrum kaldet World Trade Center. Jorden fra det store byggeri skulle efter planen smides i havet ud for grunden, og dermed var vejen banen for, at træskibshavnen kunne opføres ved de nye opfyldninger. I lokalplanen blev der indskrevet, at det påtænktes at bygge en træskibshavn på det nye område neden for det nye byggeri. Det så dermed lyst ud for Træskibesammenslutningen og de 30 træbåde, der hørte til i Aarhus på dette tidspunkt.

Thorsens planer blev dog aldrig realiseret, og Realkredit Danmark overtog grunden. I 1992 var containerhavnen blevet udvidet, og der var dermed opstået et nyt havnebassin mellem Langeliniegrunden og containerhavnen. I maj 1992 kunne havnedirektør Kaj Schmidt bekræfte over for Århus Stiftstidende, at det nye bassin blev forbeholdt træskibene, og i december samme år præsenterede Realkredit Danmark et boligprojekt på Langeliniegrunden til 200 millioner kroner.

En længe ventet indvielse

Kort før påske i 1995 kunne Aarhus Træskibsforening og Aarhus Havn endelig indvie en bro med 40 pladser til træskibe. Pladserne blev besat med det samme. I løbet af de næste tre år blev der etableret nye broer langs land samt et klubhus. Aarhus Havn havde investeret i hovedbroen og fortøjningspæle, mens træskibsforeningen havde bygget en lavbro til de mindre skibe, ligesom klubhuset også blev opført for deres regning.

23. maj 1998 var Aarhus Træskibshavn klar til den store officielle indvielse. Her var taler fra borgmester Flemming Knudsen og trafikminister Sonja Mikkelsen, og festlighederne blev afsluttet med et stort fyrværkerishow.