Ugens Aarhushistorie: Da købstadskommunen forsvandt

Billede: Frederiksbjerg var et af de kvarterer, der på få år skød op ad jorden fra de bare marker, da Aarhus’ indbyggertal nærmest eksploderede i slutningen af 1800-tallet. Da bydelen i 1870 fik sit navn, boede her 300 mennesker. 30 år senere havde Frederiksbjerg 10.000 indbyggere. Her er græssende køer i tøjr blevet foreviget i 1898 langs Frederiksbjerg. Året efter blev Ingerslevs Boulevard anlagt på markerne. Foto: Hammerschmidt Foto, 1898, Aarhus Stadsarkiv.

Kommunen

I 1838 fik de gamle købstæder en ny lov, der tilførte den udpegede magistrat en valgt borgerrepræsentation. Den kongevalgte administration fortsatte med at spille en vigtig rolle, men den nye borgerrepræsentation gav nu lokale folkevalgte repræsentanter indflydelse på bystyret. I slutningen af 1850’erne bestod bystyret dermed af en kongeligt udpeget borgmester, to kongeligt udpegede og to borgerlige rådmand samt 15 borgerrepræsentanter. Det var dog endnu langt fra et fuldt demokratisk styre, byen havde. Valgret blev kun givet til mænd, der enten havde grundejendom af en vis værdi eller var selvstændige erhvervsdrivende, ligesom den i forvejen eksisterende magistrat opstillede nogle kandidater, som borgerne kunne vælge imellem.

I 1869 trådte en ny lov i kraft, der erstattede borgerrepræsentationen med et byråd bestående af 19 valgte medlemmer og en kongeligt udpeget borgmester som formand. Valg- og stemmeretten var dog stadig meget begrænset og inkluderede blandt andet ikke kvinder.

Siden 1838 har Aarhus Købstadskommune udvidet sine grænser flere gange. Første gang var i 1874, hvor et areal ved kommunens sydlige grænse ved Banegårdsgade blev indlemmet fra Viby Kommune. På dette område opstod den nye bydel Frederiksbjerg. I 1899 afstod Viby atter jord til Aarhus, og i 1907 var det jord fra Holme-Tranbjerg Kommune, der blev indlemmet, mens turen i 1938 var kommet til Mårslet Kommune.  I 1962 lykkedes det efter forhandlinger at indlemme Skejby-Lisbjerg sogne, det nordlige Hasle, samt en del af Tilst og Vejlby. Dette fordoblede næsten kommunens areal fra 19,8 km² til 38,5 km².

Udviklingen i 1800-tallet

Ved midten af 1800-tallet havde købstaden Aarhus 8.891 indbyggere, fire torve, 41 gader, 1.128 bygninger, hvoraf 35 lå på byens markjord. Her lå tre kommuneskoler samt Aarhus Katedralskole. Aarhus var dog i kraftig vækst på dette tidspunkt og antallet af både kommunale og private skoler samt videregående uddannelser steg kraftigt over de næste 50 år. Det samme gjorde antallet af institutioner til at tage sig af samfundets syge og svage såsom fattiggård, hospitaler og alderdomshjem.

Selvom der også boede 425 heste, 395 hornkvæg, 186 får og 100 svin i 1871 spillede landbruget en minimal rolle i købstadens erhvervssammensætning. I stedet var det industrier, virksomheder og forretninger, der fyldte i bybilledet. Inden for købstadskommunens grænse lå blandt mange andre industrier ti brændevinsbrænderier, seks tobaksfabrikker, tre både- og skibsbyggerier, otte garverier, fire vognfabrikker og et sukkerraffinaderi. Selvom købstaden var rig på industrier og virksomheder, var det handelen, der var vigtigst for kommunens økonomi. I forhold til byens handel spillede oplandets landbrug en vigtig rolle, da den altoverskyggende eksport bestod af landbrugsvarer. I 1857 blev der eksporteret 138.445 tønder kornvarer fra Aarhus Havn, hvoraf 5.990 tønder havre blev sendt så langt som til Australien. Derudover fandt der en ikke ubetydelig eksport af kreaturben, kød, skind, huder og smør sted fra havnen. Af vigtige handelsvarer, som blev importeret fra udlandet, var blandt andet salt, cikorierødder, tobak, trælast, bomuldsgarn, bomuldsmanufakturvarer, uldmanufakturvarer, stenkul og stangjern.

I 1862 fik handelen endnu et boost, da jernbanen blev indviet i Aarhus, hvilket også satte gang i købstadens fysiske udvikling. I 1870 var indbyggertallet steget til 15.025 indbyggere, og udviklingen fortsatte mod århundredeskiftet. De mange nye aarhusianere skulle også have noget at bo i, og helt nye boligkvarterer blev opført på få år.

Udviklingen fra 1900-tallet

Ved indgangen til 1900-tallet rundede Aarhus de 50.000 indbyggere, og med tre kaserner var byen også blevet landets næststørste garnisonsby. 168 gader, 12 torve og pladser og 3.394 bygninger fandtes der i Aarhus omkring år 1900. Med et stigende indbyggertal steg antallet af kirker, skole og mange andre offentlige funktioner også. Her blev også plads til rekreative områder som legepladser, og i 1920 fik købstaden et nyt stadionkompleks med cykelbane (1922) og væddeløbsbane (1924). Herudover fandtes der i købstaden også Den jyske Fødselsanstalt, hoteller, cafeer, observatoriet, pengeinstitutter, brandstationen, mindesmærker og meget, meget mere. Byens størrelse sås også ved, at her fandtes ikke mindre end fem større aviser; nemlig Århus Stiftstidende, Aarhus Amts Folkeblad, Aarhus Amtstidende, Jyllands-Posten og Demokraten.

Med den store befolkningsvækst var de gamle kommunegrænser ved at være for stramme, selv om kommunen ad flere omgange var blevet udvidet mod syd. Der var simpelthen mangel på frie byggegrunde. Flere og flere af byens store virksomheder flyttede derfor ud til forstadskommunerne, hvor de blev tilbudt billige eller endog gratis byggegrunde. På samme måde forsvandt Aarhus’ børnefamilier i stigende grad ud til forstadskommunerne, hvor drømmen om hus og have kunne indfries i nyopførte parcelkvarterer.

Aarhus Byråd havde fra 1950’erne arbejdet med planer for at løse pladsproblemerne. Med det såkaldte Ny Hovedgadeprojekt var ønsket at rive store dele af midtbyen ned for at skabe plads til udviklingen med nye og moderne boliger og forretningsområder. Planerne blev droppet, og projektet endeligt lagt i graven i 1965. I 1966 vedtog Folketinget en principiel beslutning om, at grænserne på det kommunale og amtslige Danmarkskort skulle ændres. Kommunerne skulle være færre og dermed større for at kunne efterleve velfærdssamfundets krav. De store forstadskommuner som Brabrand, Viby og Vejlby-Risskov ønskede dog ikke at blive lagt sammen med købstadskommunen. De kunne og ville selv og frygtede, at storebroren i Aarhus ville være alt for stærk og dominerede.

Til sidst skar Folketinget igennem, og i maj 1969 blev det vedtaget, at Aarhus Købstadskommune og 20 forstads- og omegnskommuner skulle knyttes sammen politisk og administrativt. Det blev ikke bare en stor kommune – det blev en storkommune.

Kort: Kortet viser, hvor kommunegrænsen gik i 1969 inden den store kommunesammenlægning. Kilde: http://digdag.dk/

Aarhus Stadsarkiv har i løbet af de seneste syv måneder i en artikelserie sat fokus på de gamle oplandskommuner rundt om Aarhus.

Baggrunden er, at Aarhus Byråd har nedsat et Oplandsudvalg. Det skal komme med gode råd til at forstærke båndene mellem Aarhus og oplandets bysamfund, både kulturelt, transportmæssigt og politisk. Samtidig var det i 2020 50 år siden, at de mange sognekommuner i oplandet og Aarhus Købstadskommune blev lagt sammen til Aarhus Kommune. I artikelserien har vi fortalt træk fra de gamle sognekommuners historie og dermed fortælle historien om de mange stærke lokalsamfund, der er en del af Aarhus Kommune. Du kan finde alle serien artikler her: https://stadsarkiv.aarhus.dk/byhistorie/artikelserier/serie-om-oplandskommuner/

Vil du vide mere om dit lokalområdes historie?

Kontakt Aarhus Stadsarkiv.

Læs mere om Aarhus Købstadskommune på AarhusWiki.

Vil du virkelig gå i dybden? Læs Aarhus Byråds forhandlinger.

Se Aarhus Kommunes arkiv.