Ugens Aarhushistorie: Den gamle vinkælder blev fredet

Billede: I 1953 kunne Thorups Bodega genåbne, hvilket blandt andet blev fejret af byens ungdom med jitterbug under de gamle hvælvede lofter. Fotograf Ib Hansen, 1953, Aarhus Stadsarkiv.

Fredede bygninger i Aarhus.

Aarhus rummer mange spændende og bevaringsværdige bygninger. Men en gruppe træder frem. Det er de bygninger, der siden bygningsfredningsloven i 1918 er blevet fredet. I en ny artikelserie ser Stadsarkivet nærmere på udvalgte fredede huse, deres historie og deres særlige kvaliteter. Find meget mere om husene på www.Aarhuswiki.dk.

Find meget mere om husene på www.Aarhuswiki.dk.

Postmesterens vinkælder

Umiddelbart ligner Store Torv 3 med sit meget moderne udtryk ikke en, man ville finde på en liste over fredede bygninger. Når Store Torv 3 alligevel er at finde på en sådan liste, skyldes det da heller ikke det, vi kan se over jordniveau, men det, der ligger under jorden. Det er nemlig lige præcis kælderen under Store Torv 3, der er fredet.

Gamle historier fortæller på, at kælderen i 1300-tallet fungerede som spisesal for cisterciensermunkene, samt at der tidligere var en underjordisk gang fra kælderen over til domkirken.

De præcise detaljer om kælderens oprindelse og brug fortaber sig i historiens tåger, men den er nok først opført i starten af 1600-tallet. Hvad, vi ved er, at ejendommen i starten af 1700-tallet fungerede som postgård, og at postmester Hans Harding og efterfølgeren Heinrich Weigner også bestyrede købstadens vinkælder under rådhuset, der dengang også lå på Store Torv. Samtidigt drev postmesteren også selv vinhandel fra sin egen hvælvede kælder.

Fra 1830 flyttede købmanden Jakob F.W. Røse sin forretning til Store Torv 3, og Røseslægten drev derefter købmandsforretning fra adressen i tre generationer. Gården kaldtes derfor "Røses Gaard", og kælderen blev benyttet som lager.

Thorups vinpassion

I 1885 blev kælderen atter fyldt med vin, da Albert Thorup, der var uddannet i vinbranchen på Madeira, overtog kælderen. Den ringe udluftning i den fugtige kælder fik dog sundhedsmyndighederne til at forbyde servering i kælderen, og først i 1905 ophævede sundhedsmyndighederne sit forbud. Under genåbningen af bodegaen var Thorup flittig til at bruge de gamle munkehistorier til at promoveres sin bodega.

I 1919 blev bodegaen overtaget af sønnen Knud, da Albert Thorup bosatte sig permanent i vindistriktet Bordeaux i Frankrig. Med tiden kom øludskænkning til at fylde mere end gamle Thorups elskede vine. I 1942 var kælderen scenen for en tragisk hændelse, da Knud Thorup omkom efter at være faldet i kælderen og pådraget sig kraniebrud.

I 1953 kunne kælderen efter en større restaurering genåbnes som bodega efter at have været lukket i en årrække. Selvom bodegaen nu blev drevet af Erik Christensen, hang navnet Thorups Bodega ved. Den tidligere udskænkningsform, hvor gæsterne selv tappede vinen og noterede forbrug ned på en seddel, var dog afskaffet.

Fredning og nedrivning

Sideløbende med begivenhederne i kælderen var ejendommen ovenpå i 1917 blevet overtaget af købmand Johannes Gjerulff, og gården blev herefter kaldt "Gjerulffs Gaard". Ejendommen fortsatte med at være ramme om et sprudlende liv for flere forretninger i stueetagen, hvor der ud over Gjerulffs forretning også lå herretøjsmagasinet ”Harder”.

I midten af 1950’erne var den gamle gårds dage talte, da Landmandsbanken ville opføre sit nye domicil på grunden. Kælderen blev reddet, da den i 1954 blev fredet (dog kun i klasse B), hvilket Landmandsbanken måtte tage hensyn til ved sit nybyggeri.  Det bevirkede blandt andet, at indgangen til den nye bygning ikke kunne ligge symmetrisk i midten, men måtte placeres lidt til venstre. Da man fredede kælderen, skete det med henvisning til, at kælderen var velbevaret og en af de få middelalderkældre (selvom vi i dag hælder til, at den er fra renæssancen). De bærende fredningsværdier knyttede sig til den seksdelte krydshvælvede form, væggenes tykkelse samt til de bevarede stabler i muren. Hertil kom den traditionelle materialeholdning.

Den sejlivede myte om middelalderkælderen og munkene holder formodentligt ikke holder vand, da kælderen højst sandsynligt først er opført i renæssancen. Men alligevel er nemt at forstå, hvorfor Albert Thorup i sin tid netop brugte de øldrikkende munke til at reklamere for sin kælder. Med kælderens tykke mure og de hvidkalkede hvælvede lofter med kampesten pippende frem, kan man næsten høre de kutteklædte munkes ølkrus klirre mod hinanden.

Billede: I 1958 kunne Landmandsbanken fejre rejsegilde på deres nye ejendom på Store Torv 3. Under bygningen var den gamle kælder blevet pakket ind i jernbeton for at kunne holde til det nye byggeri. Fotograf Børge Venge, 1958, Aarhus Stadsarkiv.