Ugens Aarhushistorie: Helt mod nord i Aarhus – Todbjerg, Mejlby og Hårup

Billede: I januar 1970 var luften i Hårup Forsamlingshus tyk af røg og spørgsmål. Forsamlingshuset lagde lokale til en kommunalpolitisk paneldiskussion, hvor håb, drømme og bekymringer forud for den store kommunesammenlægning blev diskuteret. Foto: Jørn Timm, 1970, Aarhus Stadsarkiv.

Kommunen

Todbjerg-Mejlby Kommune blev oprettet i 1842 som et led i den nye administrative inddeling af Danmark sammen med købstadskommunerne, der blev oprettet i 1838. Kommunen bestod af de to sogne Todbjerg og Mejlby, hvor Mejlby var et anneks til Todbjerg, hvor præstegården lå.

Sognekommunerne blev oprindeligt ledet af et sogneforstanderskab, som den lokale sognepræst automatisk var medlem af. Resten af medlemmerne, som talte mellem 4 og 9 personer, blev valgt af sognets mandlige beboere over 25 år med jordværdier af mindst én tønde såkaldt hartkorn. Kommunernes ansvarsområder var fattig-, skole-, og vejvæsen. Fra 1868 blev sogneforstanderskabet afløst af sognerådet, og det fik nu også ansvaret for den økonomiske forvaltning.

Todbjerg-Mejlby Kommune hørte oprindeligt til Randers Amt, men blev i 1970 lagt ind under Aarhus Kommune, hvor den samtidigt ophørte med at fungere som selvstændig kommune.

Geografien

Todbjerg-Mejlby Kommune var op til kommunesammenlægningen i 1970 omgivet af kommunerne Skødstrup, Hjortshøj-Egå, Elsted, Elev og Trige, der alle blev en del af Aarhus Kommune. Derudover delte kommunen grænser med Hadsten Kommune, der i dag er en del af Favrskov Kommune, og kommunerne Søby-Skader-Halling og Hornslet, der i dag er en del af Syddjurs Kommune.

I kommunen lå ud over Todbjerg og Mejlby også byerne Hårup, Bendstrup, Grøttrup, Balle og Lindå.

Kommunen lå ved den østjyske israndslinjes randzone, og terrænet, som kommunen dækkede, består af højtliggende bakker som for eksempel Klokkebakke, Møllebakke og Ballehøj. Jorden i området er præget af ler, sand og grus, og her fandtes tidligere en del skov- samt hedeområder.

Udviklingen før 1900-tallet

Området har været beboet siden oldtiden, hvilket flere gravhøje og oldtidsfund vidner om. Siden middelalderen har det været præget af store gårde fra hovedgården Skårupgård i syd til gården Sophie-Amaliegården i nord samt en række andre store gårde som Ogstrup, Krannestrup, Bygballe og Kalstrup.  

Efter Danmark i 1600-tallet havde oplevet flere hærgninger og plyndringer under svenskekrigene, blev der landet over oprettet en række rytterskoler. En af disse blev etableret i Mejlby i første halvdel af 1700-tallet. I slutningen af samme årti oplevede landbruget fremgang som konsekvens af udskiftningen i 1779, ophævelse af stavnsbåndet og reformer af landbruget. Alt dette satte gang i en større befolkningstilvækst, og indbyggertallet i Mejlby gik fra 222 i 1787 til 441 i 1880, mens der blev opført småhuse til håndværkere, forretninger og daglejere.

Også i Todbjerg Sogn gik det godt. Her fordobledes indbyggertallet i løbet af 1800-tallet, så der ved indgangen til det 20. århundrede boede lige over 1.000 indbyggere i sognet fordelt på 210 gårde og huse. Af disse levede ca. 650 af jordbrug, knap 190 af industri, mens resten var fordelt på handel, daglejervirksomhed, immateriel virksomhed og fattigvæsenet.

Udviklingen gik dog stort set uden om Hårup, der fortsat var en lille landsby, uden kirke eller skole, og kun en enkelt lille købmand var undtagelsen fra landbrugene.

Udviklingen op gennem 1900-tallet

Udviklingen fortsatte i Todbjerg i den første halvdel af 1900-tallet, hvorefter den gik mere eller mindre i stå. Indtil 1950’erne kom nye ejendomme og funktioner til byen, og i 1927 blev Todbjerg Tårnet opført på den 103 meter høje Møllebakken lidt uden for Todbjerg. Tidligere stod her en varde af træ, opført af herremanden på Skårupgård, men da den væltede under en storm, blev der blandt sognets indbyggere samlet ind til det nye vartegn.

Hvor Hårups udvikling havde stået mere eller mindre stille helt op til 1900-tallet, tog udviklingen her fart i det nye århundrede. I 1903 åbnede en rigtig købmandsforretning, i 1906 fik byen et forsamlingshus, og i 1914 blev byens mejeri indviet. Efterkrigstiden bød på endnu mere udvikling i Hårup, der lå lige midt mellem Mejlby og Todbjerg, og derfor blev valgt som placeringen for kommunens nye skole. Den nye centralskole skulle samle elever fra de gamle skoler i Mejlby, Todbjerg, Bendstrup og Balle.  Skolen gjorde det attraktivt at bo i Hårup, og omkring skolen opstod parcelhuskvarterer med græsk inspirerede gadenavne. Også i Mejlby blev der fra 1960'erne og 1970'erne fra både privat og kommunal side udstykket byggegrunde til parcelhuse. Udviklingen i Hårup er fortsat og med et nyt parcelhuskvarter undervejs, er Mejlby og Hårup snart vokset sammen.

Kort: Kortet viser, hvor kommunegrænsen gik i 1969 inden den store kommunesammenlægning. Kilde: http://digdag.dk/

Aarhus Stadsarkiv sætter i en artikelserie fokus på de gamle oplandskommuner rundt om Aarhus.

Baggrunden er, at Aarhus Byråd har nedsat et Oplandsudvalg. Det skal komme med gode råd til at forstærke båndene mellem Aarhus og oplandets bysamfund, både kulturelt, transportmæssigt og politisk. Samtidig var det i 2020 50 år siden, at de mange sognekommuner i oplandet og Aarhus Købstad blev lagt sammen til Aarhus Kommune. I artikelserien vil vi fortælle træk fra de gamle sognekommuners historie og dermed fortælle historien om de mange stærke lokalsamfund, der er en del af Aarhus Kommune.

Vil du vide mere om dit lokalområdes historie?

Kontakt Todbjerg-Mejlby Egnsarkiv her: http://www.todbjergmejlby-egnsarkiv.dk/

Læs mere om Todbjerg-Mejlby Kommune på AarhusWiki her: Todbjerg-Mejlby Kommune - AarhusWiki

Vil du virkelig gå i dybden? Læs de gamle sognekommuners forhandlingsprotokoller helt tilbage fra 1842 på www.retrodigitalisering.dk.

Se Todbjerg-Mejlby Kommunes arkiv her: https://www.aarhusarkivet.dk/search?collectors=110336