Ugens Aarhushistorie: De første vibygensere boede på en ø

Billede: Kolonihaveidyl i 1970’erne i Haveforeningen Rugholm. Fotograf John Hansen, ca. 1976, Aarhus Stadsarkiv.

Aarhus Kommune er godt i gang med en ny gennemgang af bevaringsværdige bygninger. Der skal laves vurderinger af alle ejendomme fra før 1970, 41.000 bygninger i alt. Det store register skal anvendes til at værne om det bevaringsværdige Aarhus, så vi kan udvikle byen i balance mellem nyt og gammelt. Teknik og Miljø, Aarhus Kommune, står for det store arbejde. Stadsarkivet bidrager med beskrivelser af de enkelte områder i kommunen. I den forbindelse fortæller Stadsarkivet historier fra Viby. 

Stenalderfolket på øen

Et par kilometer nordvest for Viby Torv ligger Rugholm, hvor Brabrand Søen slutter og bliver til Aarhus Å. Området omkring Rugholm er i dag hjemsted for de fire små haveforeningerne Sølyst, Norringholm og Rugholm, samt Haveforeningen af 1941. Haveforeningerne er bygget på jord oprindeligt udstykket fra gårdene Nordbygård og Søgård. I historiske kredse er Rugholm bedst kendt for at være lokation for det betydelige arkæologiske fund "Brabrandfundet", der blev udgravet i 1903. Også i nyere tid har området været interessant for arkæologer, og der er blandt andet fundet stenalderfund fra ertebøllekulturen. Tidligere var Rugholm en ø, der lå i den store Brabrand Fjord. Fjorden blev dannet efter sidste istid af isens rivende smeltevandsfloder. Da isen og smeltevandsfloderne var forsvundet, stod vandstanden væsentligt højere end i dag, men på Rugholm var der let forbindelse med det omgivende fastland ved fjordens søndre bred. Det medførte gunstige livsbetingelser for de stenaldermennesker, som her havde deres boplads og formentligt udgjorde den første befolkning i Viby-området.

I 1950’erne blev Brabrandstien anlagt og ved Rugholm blev der skabt en smutvej over til den anden side af Brabrandsøen via den såkaldte Andebro.

Fodboldens første opvisningsbane

Bevæger vi de ca. to kilometer sydpå, finder vi ved Skanderborgvej Viby Stadion, der blev taget i brug i 1953. Der var selvfølgelig også blevet dyrket sport i Viby, inden kommunen fik sit nye stadion. Viby Idrætsforening blev stiftet i 1918 med atletik og gymnastik på programmet. Omtrent på samme tid blev Viby Gymnastikforening stiftet, og i 1921 fusionerede de to foreninger under navnet Viby Idrætsforening. Foreningen fik hurtigt også fodbold på programmet, og hvor gymnastikken fint kunne udøves på Viby Skole, havde fodbold brug for større udendørsarealer. Hvor vi i dag har Grundtvigsvej 18-24 og Børnehuset Grundtvigsvej blev derfor anlagt en bane. Den nye opvisningsbane blev indviet søndag 28. april 1935 med en fodboldkamp mellem klubberne Viby Idrætsforening og Odder Frem i JBUs A-række. Indvielsesdagen markeredes også med standerhejsning og med en ny klubdragt til vibyspillerne.

Store stadionplaner

Billede: Luftfoto af Vestergårdsskolen og Viby Stadion under anlæggelse. Fotograf Børge Venge, ca. 1952, Aarhus Stadsarkiv.

Der gik dog ikke lang tid efter den nye bane var indviet før planerne om et nyt og større idrætsanlæg med både fodbold- og løbebaner, samt et nyt og moderne klubhus begyndte at forme sig. Kommuneingeniør N.K. Hansen stod i slutningen af 1940'erne for at udarbejde planerne det nye idrætsanlæg. Man håbede på, at det nye stadion kunne stå færdigt i 1949 til en samlet pris af ca. 600.000 kr., hvoraf staten ville betale 225.000 kr. Det var dog først foråret 1949, at man kunne påbegynde påfyldningen af 25.000 kubikmeter jord i den sænkning, hvor det nye stadion skulle anlægges. Først i 1953 og med en samlet udgift på ca. 780.000 kr. stod Viby Stadion klar til brug.

Rundt om den nye opvisningsbane blev der anlagt løbebaner, og sandgrave til højde-, længde- og stangspring, samt åbne trappetrins-tribuner med plads til i alt 4.000 tilskuere. Ud over opvisningsbanen blev der på området op mod Vestergårdsskolen, der var blevet indviet året før, også anlagt fire træningsbaner, to udendørs håndboldbaner, samt et kasteområde til atletikken.

Første kampdag på Viby Stadion var 29. marts 1953, hvor Viby IF tog imod Esbjerg fB. Ved højtideligheden før kampen måtte der hele seks mænd til at hejse Dannebrog i den 18 meter høje flagstang, da den stride forårsblæst voldte flere problemer. Trods føringer på 2-0 og 3-1 endte Viby IF med at tabe åbningskampen med 3-4 til Esbjergs divisionsreserver.

Nøjagtigt et år senere, 29. marts 1954, kunne håndværkerne overrække nøglen til det nye klubhus til sognerådsformand Gunnar Clausen. Også dette var tegnet af kommuneingeniør N.K. Hansen.

En hal til håndbold og med scene

I 1945 blev en selvstændig håndboldafdeling etableret i Viby Idrætsforening. Kårene var dog ikke de bedste, da håndbolden ikke havde sin egen hal, og måtte nøjes med sene aftentræninger ved Aarhus Stadion. På trods af dette begyndte Vibys håndboldherrer at blande sig i toppen af den danske liga, hvilket satte skub i ønsket om at få en rigtig hal til Viby. Den blev indviet i 1961, og i sæsonen 1963-64 kunne Vibys herre hive en bronzemedalje hjem ved de danske mesterskaber. Denne nye hal skulle ikke kun benyttes af Viby Idrætsforening, men skulle også fungere som ramme for blandt andet idrætsundervisning for eleverne på Viby Skole og Vestergårdsskolen. Da hallen ikke kun skulle tjene som idrætshal, men også til almennyttige formål for lokalsamfundet, blev der også opført en scene i bunden af hallen.

Siden har der været mange planer for udvidelser ved Viby Stadion. Nogle blev realiseret som squashbaner og tennisbaner, mens andre kuldsejlede som en svømmehal og en stor multihal med bowlingbaner. Aarhus Kommune åbnede i september 1991 for en udvidelse af Viby Idrætspark, og derigennem også for en udbyggelse af Viby Hallen. Der kom dog til at gå et stykke tid, før et reelt initiativ for projektet kunne realiseres, og først i 2005 kunne Hal 2 indvies.

Billede: Storbystævne på Viby Stadion arrangeret af DGI. Fotograf Jens Tønnesen, 1993, Aarhus Stadsarkiv.

Læs mere på AarhusWiki

Se arkivalier omhandlende Viby i AarhusArkivet