Ugens Aarhushistorie: De høje huse på Langenæs
I 1950'erne blev omkring 900 kolonihaver på Langenæs-området erstattet af etagebyggerier og højhuse. Byens udvikling skabte behov for flere boliger, og ved at bygge i højden blev det muligt at skabe flere boliger uden at bygge dem helt tæt. I Langenæskvarteret er der derfor ingen små byhuse og familievillaer, men derimod høje beton- og murstensbyggerier adskilt af grønne områder.

Billede: Udsigt over Langenæs fra Højhuset Langenæs, 1970. I baggrunden ses de tre højhuse Langenæshus og Langenæsbo. Fotograf Preben Tolstoy, 1970, Aarhus Stadsarkiv.
Aarhus Kommune er godt i gang med en ny gennemgang af bevaringsværdige bygninger. Der skal laves vurderinger af alle ejendomme fra før 1970, 41.000 bygninger i alt. Det store register skal anvendes til at værne om det bevaringsværdige Aarhus, så vi kan udvikle byen i balance mellem nyt og gammelt. Det er Magistratsafdelingen for Teknik og Miljø, der står for det store arbejde. Stadsarkivet bidrager med beskrivelser af de enkelte områder i kommunen. I den forbindelse fortæller Stadsarkivet historier fra Langenæs.
Da kranerne blev sat i arbejde på Langenæs med opførelsen af det nye bykvarter, byggede det på en idé om, at de grønne arealer mellem ejendommene skulle skabe lys og luft. Den nemme adgang til de rekreative områder skulle give beboerne bedre forhold og bidrage til et godt fællesskab. Lignende tanker om boligernes faciliteter og udendørsområder var også gyldige for de ejendomme, vi skal se nærmere på her – nemlig Langenæshus, Langenæsbo og Højhuset Langenæs.
Grønne områder og glade hjem
Ideen om at skabe boligområder med fokus på beboernes ve og vel gjorde sig indgik i en lang række byggerier fra 1920'erne og frem. En af forestillingerne var, at nem adgang til grønne områder, hvor børnene kunne lege, og de voksne kunne slappe af, ville skabe et bedre familieliv og mindske risikoen for alkoholmisbrug i hjemmene.
Forestillingen indgik også i Charles Ambts og Hack Kampmanns berømte byplan over Frederiksbjerg fra 1898. De havde et ønske om at bryde med den rationalistiske byplanlægning og i stedet skabe boliger, som bidrog til beboernes gode liv og skaffede dem ”saa gode Vilkaar som muligt for deres forskellige Behov, ikke blot rent materielt set, men ogsaa saaledes, at visse aandelige Behov og Samfundskrav tilfredsstilles”. Og en del af dette handlede om, at beboerne skulle have adgang til parkanlæg og grønne områder.
Langenæsbo og Langenæshus
På Augustenborggade 21, 23 og 25 ligger de tre højhuse Langenæsbo og Langenæshus på 15 etager. Byggerierne blev opført i perioden 1960-1963 med støtte fra Foreningen til Fremskaffelse af Boliger for Enlige og Ældre. Foreningen blev stiftet i 1954, og dens formål var at opkøbe eller opføre boliger til enlige og ældre og gerne til en overkommelig pris. Derudover blev der lagt vægt på, at boligerne skulle tilbyde de ældre forskellige fællesaktiviteter – og sådan er det stadig for Langenæsbo og Langenæshus. Boligerne blev opført som kollektivhuse med fokus på fællesaktiviteter og -faciliteter og med krav til beboernes alder, og også det krav findes endnu. Området byder blandt andet på et orangeri, en købmand og en restaurant, men man skal være fyldt 40 år for at komme i betragtning til en bolig, og det er ikke tilladt at have hjemmeboende børn under 15 år.
Denne type ejendomme med de mange etager havde vakt bekymring ved planlægningen af området. Man var usikker på, om danskerne ville flytte ind i de høje bygninger, men Langenæshus og Langenæsbo fik hurtigt deres første beboere, og udsigten fra de øverste etager var da også noget særligt. Efter rejsegildet på Langenæshus i juni 1959 rapporterede en journalist fra Demokraten således, at ”Man kan se Himmelbjerget og hele Århus-bugten fra højhuset på Langenæs”. De mange etager imponerede – og der gik ikke mange år, inden Langenæskvarteret fik en endnu højere bygning, nemlig den rustrøde ejendom kendt som Højhuset Langenæs.
Billede: Rejsegilde på toppen af Højhuset Langenæs, 1970. Til højre i billedet står formanden for Arbejdernes Andelsboligforening Henning Josephsen sammen med forretningsfører Magnus Jepsen. Fotograf Preben Tolstoy, 1970, Aarhus Stadsarkiv.
Højhuset Langenæs
Højhuset Langenæs blev opført i perioden 1967-1971 af Arbejdernes Andels Boligforening. Foreningen havde til formål at skabe boliger, som ikke blot blev set som opholdssteder, men som gode hjem, der fungerede som omdrejningspunktet for hverdags- og familielivet. Foreningen argumenterede for, at alkoholmisbrug og andre sociale problemer kunne mindskes ved at indrette boligområder, som gjorde det tydeligt ”at Lykke og Livsglæde har til Huse her”.
Højhuset Langenæs er tegnet af arkitektfirmaet Salling-Mortensen og rådgivende ingeniørfirma Askøes Eftf. ud fra de erfaringer, som de gjorde under byggeriet af Højhus Charlottehøj. Charlottehøj, som ligger i Møllevangen, er Danmarks første højhus opført i murværk, og med sine 16 etager måler ejendommen 48 meter. Med denne højde kunne den daværende norm for murværkskonstruktioner ikke bruges. da væggene i de nederste etager ville blive for tykke. En ny form for murværkskonstruktioner blev derfor udarbejdet med udgangspunkt i norske erfaringer, og styrkeforsøg af teglsten og mørtel udført af ingeniørfirmaet og Kalk- og Teglværkslaboratoriet.
Højhuset Langenæs blev altså ligeledes opført som et muret højhus, og med sine 17 etager og 55 meter blev det Danmarks højeste ejendom opført i mursten. Ejendommen blev senere ramt af fugtproblemer, og ved en renovering i 1991-1992 blev bygningen derfor beklædt med aluminiumsplader, som dog havde samme rustrøde farve som murstenene.
Hjemfaldsklausul
I forbindelse med bebyggelsen på Langenæsområdet blev der i 1952 udarbejdet en hjemfaldsklausul, som blev anvendt på såvel beboelses- som erhvervsmatrikler op gennem 1950'erne,1960'erne og 1970'erne.
Forslaget om at indføre hjemfaldsklausuler på Langenæs blev sat i gang af rådmand Jens Christian Sørensen. De banede vejen for, at byområdernes udformning, bygninger og veje senere kunne ændres, og borgmester Svend Unmack Larsen så også positivt på, at klausulerne ville sikre byens råderet over jordarealerne og muliggøre sanering af usunde boliger og nedrivning af slumkvarterer. For at undgå, at grundejerne lod ejendommene forfalde i tiden op til, at klausulen blev udløst, blev det dog bestemt, at bygningernes værdi skulle vurderes inden tilbagekøbet. I de følgende 30 år blev mere end 300 matrikler i Aarhus underlagt en hjemfaldsklausul.
Klausulerne giver kommunen ret til at købe grundene tilbage, typisk efter 90 til 100 år, for deres oprindelige salgspris med tillæg af bygningernes værdi ud fra en vurdering, som ikke medregner bygningernes benyttelse og beliggenhed. Flere af klausulerne på Langenæs-området er stadig gældende og mange med ikrafttrædelse mellem år 2050 og 2080.
Billede: Udsigt over Aarhus, set fra Your Rainbow Panorama på Aros, 2013. I baggrunden tårner Højhuset Langenæs op over byens etagebyggerier. Fotograf Ib Nicolajsen, 2013, Aarhus Stadsarkiv.
Læs mere om Langenæs på AarhusWiki
Se arkivalier omhandlende Langenæs i AarhusArkivet