Ugens aarhushistorie: Kirkerne på Langenæs Allé

Billede: Langenæskirken på Langenæs Allé 61 ved året for indvielsen, 1966. Fotograf Jørn Timm, 1966, Aarhus Stadsarkiv.

Aarhus Kommune er godt i gang med en ny gennemgang af bevaringsværdige bygninger. Der skal laves vurderinger af alle ejendomme fra før 1970, 41.000 bygninger i alt. Det store register skal anvendes til at værne om det bevaringsværdige Aarhus, så vi kan udvikle byen i balance mellem nyt og gammelt. Det er Magistratsafdelingen for Teknik og Miljø, der står for det store arbejde. Stadsarkivet bidrager med beskrivelser af de enkelte områder i kommunen. I den forbindelse fortæller Stadsarkivet historier fra Langenæs.

Kirken blev opført i bunden af Langenæs Allé, som udover forretninger og det karakteristiske højhus Langenæs, i høj grad består af etagebyggerier, hvoraf størstedelen på højre hånd er opført i røde og gule mursten mens ejendommene på venstre hånd primært er opført i beton. Det meste af Langenæs Allé ligger parallelt med Skanderborgvej, hvor Langenæskvarteret stopper. Langenæs Sogn fortsætter dog på den anden side af Skanderborgvej. Af de i dag godt 7.000 indbyggere i Langenæs Sogn, er lige under 5.000 medlem af folkekirken.

Langenæskirken med det karakteristiske tårn

Langenæskirken er tegnet af arkitekterne Arne Gravers og Johan Richter, som med deres forslag vandt den arkitektkonkurrence, der blev afholdt i 1957. Ud over Langenæskirken, har Gravers og Richter også tegnet Aarhus Statsgymnasium fra 1958 mens Richter var med til at tegne Musikhuset fra 1982. Ligesom en lang række af boligerne i Langenæs Sogn, er kirken opført i røde mursten og beton. Bygningen er præget af lige linjer, og peger op mod himlen med et karakteristisk højt kirketårn i beton med et kors i toppen.

Opførelsen af kirken blev finansieret gennem private donationer, og indsamlingerne blev allerede sat i gang i 1946. Ideen om at der skulle opføres en kirke i området gik altså flere år tilbage. Det var allerede under anden verdenskrig tydeligt, at indbyggertallet i Skt. Lukas Sogn ville vokse, og særligt med den planlagte bebyggelse af Langenæsområdet ville antallet af indbyggere i sognet blive for stort.

Fra indsamlingens start i 1946 og indtil de sidste donationer kom ind i 1964, blev der afholdt tolv basarer, og en stor husstandsindsamling, hvor 200 mennesker gik fra dør til dør på Frederiksbjerg. Derudover blev der reklameret for sagen ved hjælp af orkestre fra FDF, DUI og spejderne, som spillede i gaderne. Byggetilladelsen gik igennem i 1962, men året efter måtte der afholdes en ny indsamling for at tage højde for inflationen. Endnu engang lykkedes det at indsamle de nødvendige midler. På dette tidspunkt var der blevet indsamlet 3.150.000 kr. – på daværende tidspunkt et flot beløb da udgifterne til kirkebyggeriet var anslået til én million kr.

Opførelsen af kirken begyndte i januar 1964, og to år senere, i marts 1966, stod kirken klar til brug, og Langenæs Sogn blev udskilt fra Skt. Lukas Sogn. I starten af juni blev det første menighedsrådsvalg afholdt, hvor fire socialdemokrater og 11 fra den fælleskirkelige liste blev stemt ind i det nye menighedsråd.

Også kirken skal opleve Langenæs’ lys

I 2013 gennemgik kirken en større kunstnerisk forandring da billedkunstner Elle-Mie Ejdrup Hansens projekt ”Himlen ind – lyset ned – blikket ud” blev realiseret. Projektet skulle opdatere kirken til det 21. århundrede og samtidig bevare dens tydelige bygningstræk fra 1960’erne. Den nye udsmykning består af farvede glaspartier – i lysspalten mellem skib og kor er indsat gult glas mod syd og blåt mod nord. Derudover er der sat LED-lys i loftet og bag alteret ligesom der er opsat et 42 kvadratmeter stort sandblæst glasparti, hvor himlen over Langenæs føres ind i kirken. Det sidste med grundlag i den oprindelige idé om, at Langenæskvarteret skulle være præget af lys, luft og udsigt til.

Langenæskirken er dog ikke den eneste kirke på Langenæs Allé – længere oppe ad vejen ligger nemlig Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige.

Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige

Langenæsområdet havde allerede i slutningen af 1950’erne fået en kirke da mormonerne etablerede sig i Aarhus, og i 1956-1957 opførte Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige på Langenæs Allé 31. Bygningen er formet som en hestesko og opført i røde mursten med tegltag og et spir. Den amerikansk stiftede menighed blev etableret i Danmark i 1850, og i 1854 blev menigheden i Aarhus grundlagt. I starten lejede menigheden sig ind i bygninger, men i dag ejer den kirken på Langenæs Allé.

Kirken på Langenæs Allé fungerer som samlet mødested for hele Jylland og Fyn og har dermed også funktion som en såkaldt stav. En stav er et fælles samlingspunkt for en større gruppe på 2.000 – 4.000 medlemmer. I Danmark er menigheden inddelt i to stave, én for København og én for Jylland og fynsområdet. Da menigheden i Aarhus har et højt antal medlemmer, ledes den af en biskop, som sammen med to rådgivere og en sekretær udgør et biskopråd.

Bygningen gennemgik i 1987 en større udvidelse, så den i dag indeholder kirkerum, mødelokaler og kontorer samt et køkken og en lille gymnastiksal. Kirken har desuden et slægtshistorisk center tilknyttet, som også anvendes af ikke-medlemmer. Her afholdes der blandt andet slægtshistoriske arrangementer med foredrag og mulighed for at få inspiration og hjælp til at søge efter afdøde slægtninge.

Billede: Den nybyggede kirke Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige på Langenæs Allé 31. Kirken er tegnet af arkitekt Harry Hvistendahl. Billedet er taget få dage før indvielsen af kirken i 1957. Fotograf Ib Rahbek-Clausen, 1957, Aarhus Stadsarkiv.

Læs mere om Langenæs på AarhusWiki

Se arkivalier omhandlende Langenæs i AarhusArkivet