Ugens Aarhushistorie: Landsbyen Slet blev ringet op af telefongiganten
De få gamle huse i trekanten omkring Christian X’s Vej og Sletvej fylder i dag ikke meget – hverken i bybilledet eller i bevidstheden – når bilisterne suser forbi på Christian X’s Vej. I dag forbinder vi Slet med store virksomheder og industri, men lidt af det oprindelige Slet finder vi altså der i vejtrekanten, hvor den lille skare huse stadig vidner om et lille landsbysamfund.
Billede: Slet ved vejkrydset mellem Christian X's Vej og Ellemosevej fotograferet omkring 1974. Til venstre ses Jydsk Telefons nyopførte bygninger, men det nybyggede Søndervangskvarter med Kjærslund og Rosenhøj i Viby ligger i baggrunden. Fotograf Jens Kjeldsen, ca. 1974, Aarhus Stadsarkiv.
Aarhus Kommune er godt i gang med en ny gennemgang af bevaringsværdige bygninger. Der skal laves vurderinger af alle ejendomme fra før 1970, 41.000 bygninger i alt. Det store register skal anvendes til at værne om det bevaringsværdige Aarhus, så vi kan udvikle byen i balance mellem nyt og gammelt. Det er Teknik og Miljø, Aarhus Kommune, der står for det store arbejde. Stadsarkivet bidrager med beskrivelser af de enkelte områder i kommunen. I den forbindelse fortæller Stadsarkivet i dag historien om Slet.
Gårde og teglværk i Slet
Selvom meget er forandret ved Slet, kan man stadig fornemme den gamle landsbys gademønster. Bygaden var Sletvej og langs denne lå byens gårde og huse. I begyndelsen af 1800-tallet fandtes der 10 gårde og fem "huse" i Slet. I sidste halvdel af 1800-tallet tog bønderne hul på at flytte deres gårde ud, så de i stedet lå på hver deres markstykke fremfor at ligge samlet inde i landsbyen. I 1875 var antallet af gamle gårdkomplekser ved bygaden svundet ind til fire – alle placeret nord for Sletvej. Samtidigt var der så småt begyndt en udvikling af "Trekanten" mellem Christian X’s Vej og Sletvej. Fra omkring århundredskiftet og indtil 1. verdenskrig bredte den sig videre ved landevejen og op langs Ellemosevej.
I stedet for bondegårde blev der i stedet opført mindre bygninger til beboelse og service. Baggrunden for den nye udvikling skal formentlig delvis ses i opblomstringen af det nærliggende Slet Teglværk. Teglværket, der lå ved Sletvej og Industrivej, blev etableret i midten af 1800-tallet og udviklede sig med ca. 100 arbejdere til at blive områdets største og vigtigste arbejdsplads. Teglværket leverede blandt andet de gule mursten til opførelse af Aarhus Universitet. Tagstenene kom dog fra Emiliedal Teglværk i Højbjerg.
Billede: Teglarbejderhjem ca. 1912. Huset tilhørte Slet Teglværk. Ukendt fotograf, Aarhus Stadsarkiv.
Arkitektonisk uinteressant
Omkring 1974 bestilte Aarhus Kommune en storstilet rapport over kommunens mange landsbyer. Hver eneste landsby blev gennemgået for antallet af huse, indbyggertal, beplantning og veje. Rapporten kunne konkludere, at der i Slet boede 120 indbyggere fordelt på 50 ejendomme. Rapportens dom over Slet var, at landsbyen ”er som helhed arkitektonisk uinteressant”. Forklaringen lå blandt andet i, at den gamle landevej havde udviklet sig til en travl hovedvej, der virkede opsplittende og medbragte trafikale gener. Endeligt kunne man i rapporten læse, at ”bevoksningen set under ét må karakteriseres som sparsom”.
I Slet var der i 1974 fire landbrug, heraf ét gartneri. To af landsbyens ejendomme tjente offentlig virksomhed, mens syv andre industri og service, delvis i kombination med beboelse. Resten var ren beboelse.
Telefongiganten indtog Slet
I dag forbinder de fleste nok Slet med de store virksomheder og industrier. Det var da også industrien, som blev gårdenes endeligt. Blot et par enkelte bygninger har overlevet udviklingen og ligger som en reminiscens fra bondebyen. Området blev kaldt Holme Industriby, da det før 1970 hørte under Holme-Tranbjerg Kommune.
En af de helt store virksomheder til at etablere sig i Holme Industriby var Jydsk Telefon. I august 1969 lå telefonselskabet i forhandlinger med Holme-Tranbjerg Sogneråd om køb af en grund på hele 188.000 kvm mellem Gunnar Clausens Vej og Sletvej. 1970’erne gik for telefonselskabet med betydelige byggeprojekter med Friis & Moltke som arkitekt. Bygningerne var fra tegnet som fleksible moduler bundet sammen af gange, der let ville kunne udbygges senere. Det nye hovedkvarter skulle også være et rart sted at være. Derfor var der mellem de forskellige modulbygninger anlagt hele 32 haver med eget tema tegnet af landskabsarkitekt J. Arevad-Jacobsen.
I 1972 flyttede telefonselskabet sine første afdelinger til Slet, men regnskabschef for Jydsk Telefon Carl Møller udtalte i 1973, at man først regnede med at have udbygget hele området i år 2000. I 1981 var udflytningen fra det tidligere hovedkvarter ved Skt. Clemens Bro gennemført. Og det var ikke kun kontorer og produktionshaller, der blev opført i Slet. Jydsk Telefons Idrætsforening fik samtidigt opført et nyt idrætsanlæg med baner til fodbold, håndbold og tennis. Der var tænkt stort, helhedsorienteret og langsigtet ved Jydsk Telefon.
Selskabet kunne dog ikke spå om fremtiden. I 1992 fusionerede Jydsk Telefon med KTAS, Tele Sønderjylland, Fyns Telefon A/S og Telecom A/S under navnet Tele Danmark, som igen i 2001 blev omdøbt til TDC. Fusionen kom på sigt til at betyde, at teleselskabets hovedsæde blev flyttet til København. Friis & Moltkes store gennemtænkte telefonpalads er i stedet indtaget af andre og mindre virksomheder.
Billede: Christian X's Vej 256-264 gennem Slet. Fotograf Ib Nicolajsen, 2018, Aarhus Stadsarkiv.