Ugens Aarhushistorie: Viby – fra kongsgård og kirke til fabrikker og indkøbscenter

Billede: Viby Kirke set fra vejen fra Holme. Til venstre i billedet ses Viby Skole. Ukendt fotograf, ca. 1910, Aarhus Stadsarkiv.

Aarhus Kommune er godt i gang med en ny gennemgang af bevaringsværdige bygninger. Der skal laves vurderinger af alle ejendomme fra før 1970, 41.000 bygninger i alt. Det store register skal anvendes til at værne om det bevaringsværdige Aarhus, så vi kan udvikle byen i balance mellem nyt og gammelt. Det er Teknik og Miljø, Aarhus Kommune, der står for det store arbejde. Stadsarkivet bidrager med beskrivelser af de enkelte områder i kommunen. I den forbindelse fortæller Stadsarkivet historier fra Viby. 

Arkæologiske fund viser, at der har været bebyggelse ved Viby tilbage fra før år 800. Baggrunden for navnet Viby er der forskellige tolkninger af. Tidligere var Aarhus Å en fjord, og roden til navnet skal muligvis findes i en vig, der strakte sig fra fjorden og ind i landet, og at “Viby” derfor fik navnet “Byen ved vigen”. En anden forklaring er, at “vi” stammer fra “ved”, og henviser til skov. I denne tolkning er betydningen dermed “Byen ved skoven”. En tredje mulighed er, at det kan henvise til det oldnordiske ord for helligdom, da det formodentligt var her, at vikingerne inde i Aarhus, der dengang hed Aros, tog hen for at dyrke deres guder.

Kongsgården på bakken

Længe før folketællinger, indkøbscentre og brede asfaltveje lå der lige syd for Viby Kirke en kongsgård. Kongsgården blev opført omkring år 1100 på en lille bakke lige dér, hvor Viby Skole i dag ligger.

Tegn på, at gården har ligget der, er både dukket op i beretninger og udgravninger. Historikeren Saxo beretter, at der i år 1176 blev holdt et kongemøde i Viby, hvor Valdemar den Store deltog. I 1623 nævnes kongsgården endnu engang. Denne gang i en præsteindberetning skrevet af pastor Jens Lauritsen Mariager til den i Aarhus fødte læge og oldtidsforsker Ole Worm. På dette tidspunkt eksisterede gården dog ikke længere. Pastoren beskriver nemlig, at den har ligget der “i fordums dage” – eller som det bliver beskrevet: "Udi Wibye Haffuer der j fordumb dage værett enn herrgaardt med nafffn Kongesgaard".

Omkring 100 år efter, at kongsgården var blevet bygget, blev Viby Kirke opført ikke langt derfra. Indtil 1661 tilhørte kirken kongen og var formodentlig sammen med Viby Landsby tilknyttet gården. Herefter overgik kirken til den hollandske storkøbmand Gabriel Marselis, og først i slutningen af 1890’erne blev kirken lagt under Viby Kommune.

I 1890’erne dukkede der fysiske levn op fra den gamle kongsgård, da den daværende ejer af matriklen berettede, at han havde fundet brolægning og fundamenter. Og da der i efteråret 1915 blev gravet ud til at opføre “den røde skole” som en tilbygning til Viby Skole, blev der fundet et bygningsfundament af kampesten. Her blev både fundet rester af røde munkesten og dyreknogler, og det blev vurderet, at der havde stået en kælder, som havde tilhørt kongsgården. Senere undersøgelser har vist, at der i forbindelse med gården også blev anlagt et kapel og en kirkegård.

Da jernbanen og FDB kom til byen

Fra sidste del af 1800-tallet begyndte der at ske nye ting i Viby. I 1860’erne blev Viby en selvstændig kommune, jernbanen kom til byen, og i 1914 blev den første busrute mellem Viby og Aarhus etableret.

I samme periode voksede erhvervsmulighederne, da FDB i 1904 opkøbte og bebyggede et stort jordområde i byen. I 1906 kunne FDB, eller Fællesforeningen for Danmarks Brugsforeninger, således åbne en sæbefabrik, som blandt andet producerede toiletsæbe, en teknisk-kemisk fabrik, som producerede soja, sennep og lædersværte, og en tovværksfabrik, som producerede høstbindegarn. I 1912 blev der desuden etableret en margarinefabrik, og senere kom en salatfabrik og et olieraffinaderi til. I 1941 åbnede fabrikken Linum, som fungerede som centralt hørskætteri for hele landet, og med den voksede behovet for arbejdskraft. Dette var medvirkende til, at Viby Kommune i 1944 oprettede Viby Børnehave, så børnene kunne blive passet, mens kvinderne arbejdede. Børnehaven Bjørnbakhus, som institutionen senere blev døbt, findes stadig.

Med FDB’s fabrikker blev der skabt nye arbejdspladser, hvilket medførte et voksende boligbehov. Der blev derfor opført huse til arbejderne og anlagt flere veje i området omkring fabrikkerne. Og i 1950’erne udviklede byen sig yderligere, da et langvarigt vej- og broarbejde blev afsluttet, som blandt andet gjorde det muligt at køre skråt over jernbanen via en bro på Skanderborgvej.

Billede: Udsigt over FDB’s fabriksbygninger i Viby. Fotograf O.V.J. Hansen, 1966, Aarhus Stadsarkiv.

1970’ernes udvikling og afvikling

Udvidelsen af vejnettet fortsatte, og i 1970 var hovedvejen blevet udvidet, så der nu gik en firesporet vej gennem Viby Centrum til Ormslevvej. Gadegennembruddet betød, at alle huse på nordsiden af Skanderborgvej blev revet ned – et nedrivningsarbejde, som allerede var blevet påbegyndt i forbindelse med vejarbejdet i 1950’erne. Nu begyndte byudviklingen for alvor at tage fart i Viby. Nye boligområdet skød frem, og det samme gjorde nye erhvervsmuligheder. Samme år som hovedvejen blev udvidet, blev Viby en del af Aarhus Kommune, og det blev i stigende grad en populær og attraktiv by at flytte til.

Det var også i 1970, at Viby Centret åbnede. Opførelsen af centret havde længe været en del af udviklingsplanen for Viby Centrum, og da det endelig slog dørene op, bestod det af en 150 meter lang og 18 meter bred gågade, som bød på to supermarkeder, et posthus, en bank, et apotek samt en række specialbutikker. Centret, som i dag er Aarhus ældste indkøbscenter, var i starten uden overdækning. Den karakteristiske glaspyramide blev først tilføjet ved en større renovering i 1991.

1970’ernes udvikling medførte dog også, at flere huse i bydelen blev revet ned for at skaffe plads til offentlige parkeringspladser voksede. Samtidig begyndte FDB langsomt at afvikle sine fabrikker i byen. De blev enten nedlagt, frasolgt eller flyttet, og i 1993 var alle fabrikkerne væk. Det betød dog ikke, at bygningerne stod tomme. Fem år senere åbnede lavprisvarehuset OBS i bygningerne, og omkring år 2000 blev det tidligere fabriksareal omdannet til et erhvervscenter.

Billede: Viby Centrets nye hovedstrøg efter overdækningen i 1991. Fotograf Jens Tønnesen, 1991, Aarhus Stadsarkiv.