Forlænget ekspeditionstid på bestillinger fra Stadsarkivets magasin på Bautavej
Grundet ombygning af en af Aarhus Kommunes ejendomme må brugere forvente forlængede ekspeditionstider på bestillinger af nogle typer materiale.

Brugere vil pr. mail blive oplyst, om deres bestilling er opstillet det pågældende sted. I så fald må man forvente en længere ekspeditionstid. Proceduren bliver, at Stadsarkivet i byggeperioden puljer bestillingerne sammen og aftaler nærmere med brugerne.
Ombygningen forventes færdig i august måned, og først herefter vil den normale drift forventes genoptaget.
Sidst opdateret: 29. maj 2024