Ugens Aarhushistorie: Fattige jødiske indbyggere i Aarhus
Selvom de jødiske indbyggere i Aarhus i de fleste tilfælde klarede sig godt, var der også nogle, der havnede på samfundets bund. Ligesom kristne aarhusianere kunne de blive ramt at ulykker, sidde i dårlige forretninger eller blive udsat for andet, der påvirkede deres skæbne. Dem ser vi nærmere på i denne artikel i anledning af vandreudstillingen om dansk jødisk liv gennem 400 år kommer til Aarhus.
Billede: Akvarel af "Hospitalet" set fra Frue Kirkeplads, som det så ud i 1840’erne. Nogle kordrenge spiller klinkspil, mens kantoren begiver sig på vej mod kirken. I midten ses den gamle hospitalsfløj. Hans Frederik Meyer Visby, ca. 1895, Aarhus Stadsarkiv.
Vandreudstilling om dansk jødisk liv gennem 400 år kommer til Aarhus
Vandreudstillingen har bevæget sig rundt i Danmark siden november 2022, og nu bliver det Aarhus’ tur. Udstillingen vil stå på Udsigten på DOKK1 fra 11. januar til 24. januar 2024.
Udover den mere traditionelle 400 års tidslinje for jødisk danmarkshistorie tegner udstillingen også en 400 års tolerance kontra intolerance-tidslinje. Derudover er der lokale elementer, der fokuserer på jødisk liv i Aarhus, siden den første jøde slog sig ned i byen i 1687. Som en del af udstillingen tilbydes også en digital byvandring om jødisk historie i Aarhus samt undervisningsmateriale, der især henvender sig til grundskolens mellemtrin og udskoling.
Enken i Østre Møllesti
En af dem, der var uheldig at havne i en fattig tilværelse, var Sara Meyer. Hun kom til Aarhus i 1815, hvor hun giftede sig med Levy Meyer, som var kantor og schæchter i Aarhus’ jødiske menighed. Han spillede dermed en central rolle i de religiøse handlinger og var formodentlig højt respekteret. De bosatte sig i Østre Møllesti i en ejendom på hjørnet til Vestergade. Østre Møllesti findes ikke længere, men var dengang kun et stenkast fra den jødiske storkøbmand Hartvig Philip Rées fornemme gård i Vestergade 11. Alligevel var Østre Møllesti et fattigt sted, og de to gademiljøer må have stået i stærk kontrast til hinanden. Det var her på hjørnet mellem de livlige handelsgårde i Vestergade og de kummerlige småhuse i Østre Møllesti, at Sara Meyer levede. På samme måde var hendes liv delt mellem de to verdener.
Sara og Levy Meyer fik tre børn sammen, før Levy Meyer døde pludseligt i 1826, kun 38 år gammel. Fem år senere døde også Saras eneste søn, og hun var nu alene med to unge døtre.
På få år var Saras verden blevet vendt på hovedet, og uden en mandlig forsørger havde hun nu udsigt til et liv i modgang. For at brødføde sig selv og døtrene solgte hun først tekster og musikblade fra synagogen, men da indtjeningen ikke slog til, begyndte hun at arbejde som syerske. Da døtrene, Laura og Sophie, blev gamle nok, hjalp de til, og sammen tjente de nok til ikke at måtte gå fra hus og hjem. Sara Meyer sørgede også for en ekstra indtægt ved at leje et værelse i sit lille hus ud. Hun var heldig, at hendes mand havde købt en ejendom i Aarhus inden sin død, så hun havde den mulighed, selvom det betød, at hun og døtrene måtte leve meget trangt. Senere blev Laura dog så dygtig til at sy, at hun kunne klare sig selv og flytte ud.
Få år senere giftede Sophie sig, og nu kunne både hun og hendes mor blive forsørget af hendes nye mand. Han hed Johan Michaelsen og var en respekteret skolelærer i byen. Han var kristen, så Sophie måtte konvertere for at indgå ægteskabet. Det gjorde mange jødiske kvinder på dette tidspunkt, for med så få jøder i Danmark og især i Aarhus kunne det være svært – hvis ikke umuligt – at finde en passende jødisk partner.
Johan Michaelsen overtog familiens hjem, hvor de alle blev boende. Dermed kunne Sara Meyer leve en komfortabel alderdom, hvor hendes svigersøn sørgede for hende.
Billede: Akvarel af Østre Møllesti set mod Vestergade som det så ud i 1840’erne. Den høje bindingsværksbygning i husrækken til højre er Østre Møllesti 1, hvor Sara Meyer og hendes familie boede. Hans Frederik Meyer Visby, ca. 1895, Aarhus Stadsarkiv.
Brødrene Davidsens vej til fattigdom
Ikke alle var heldige at slippe ud af fattigdommens tag, som Sara Meyer gjorde. Brødrene Levin og Jacob Davidsen endte begge deres dage som fattiglemmer i Aarhus. Det var dog ikke dét, der lå i kortene, da de først kom til byen. De kom fra en succesfuld købmandsfamilie og havde brødre i Aarhus, der drev indbringende forretninger.
Levin Davidsen kom til byen i 1809. Han fulgte i sin storebror, Isaacs, fodspor, efter denne havde klaret sig godt i byen i snart et årti. Levin Davidsen slog sig ned som købmand i Rosensgade, hvor han solgte kolonialvarer som sukker og kaffe i en lille forretning. Han annoncerede også med, at han solgte smør ekstra billigt til fattige med hensigten at ”afhjælpe den trængendes trang”. Året efter sluttede deres bror, Bendix, sig til dem i byen og flyttede ind ved Isaac i Vestergade 23. Hvornår, Jacob Davidsen kom til Aarhus, er usikkert, men formodentlig var det kort tid efter de andre.
Omkring 1820 flyttede Bendix fra Aarhus, og i 1833 døde Isaac, så Levin og Jacob var alene tilbage. De var begge ugifte og havde ikke umiddelbart noget stærkt netværk til andre jødiske familier eller handlende i byen, som ville kunne hjælpe dem, hvis de fik brug for det.
Brødrene forværrede endda deres egen situation ved begge at rage uklar med andre aarhusianske borgere. Flere gange blev det til retssager, der blev afgjort i byretten. Selvom Levin vandt flere af sine sager, tog hans ry skade, og det samme gjaldt Jacob. Levin var også så uheldig at brække benet, og da bruddet ikke ville hele ordentligt, blev han en ”krøbling” og kunne ikke arbejde. Senest i 1834 blev han fattiglem i Vor Frue Kloster, som også fungerede som byens fattigstiftelse og hospital. Det var altså her, at mange endte deres dage, også selvom de ikke var kristne. De fleste jødiske indbyggere i Aarhus klarede sig godt nok til aldrig at skulle frygte at havne her, men for nogle få uheldige personer blev det alligevel tilfældet. Det var ikke noget rart sted at bo og blev under en officiel besigtigelse i 1818 placeret blandt de værste hospitaler i Danmark.
Levin Davidsen levede som fattiglem frem til sin død i 1859. Senere havnede Jacob samme sted og døde i 1861. De er begravet sammen på den jødiske gravplads i Aarhus.
Billede: Akvarel af synagogen i Vestergade med Levin Davidsen stående i forgrunden. Han går med to stokke på grund af sit brækkede ben. Hans Frederik Meyer Visby, ca. 1895, Aarhus Stadsarkiv.