Ugens Aarhushistorie: I Studsgade blev Øltønden lukket af politiet

Billede: Gadeliv i Studsgade ud for nr. 20 under besættelse, hvor hestevognene fik en renæssance. Stadsarkitektens Kontor, ca. 1943, Aarhus Stadsarkiv.

Aarhus Kommune er i gang med en gennemgang af byens bevaringsværdige bygninger. Der skal laves vurderinger af alle ejendomme fra før 1970, dvs. 41.000 bygninger i alt. Det store register skal anvendes til at værne om det bevaringsværdige Aarhus, så vi kan udvikle byen i balance mellem nyt og gammelt. Det er Teknik og Miljø, Aarhus Kommune, der står for det store arbejde. Stadsarkivet bidrager med beskrivelser af de enkelte områder i kommunen. I den forbindelse fortæller Stadsarkivet i dag historien om Studsgade. 

Udenfor bymidten

Studsgade blev sandsynligvis anlagt i 1100-tallet, som vejen der gik nordud af byen, og den løber i dag mellem Graven/Klostergade og Nørreport. Ligesom i dag, hvor vejstykket syd for Paradisgade er brostensbelagt, mens vejstykket nord for Paradisgade er asfalteret, tyder arkæologiske fund af forskellige middelalderlige vejbelægningstyper på, at de to gadestykker ikke blev anlagt samtidigt.

Selvom området oprindeligt lå uden for det voldanlæg, som omkransede Aarhus i vikingetiden og middelalderen, lå her en del bybebyggelse. Ved Studsgade er der blandt andet fundet arkæologiske fund af forskellige grubehuse.

Rulpis og Sturis

Gennem årene har der været flere bud på, hvor navnet Studsgade stammer fra. Nogle mener, at gaden indtil midten af 1500-tallet blev kaldt Rulpis Gade, mens andre mener, at gaden allerede i 1400-tallet blev kaldt Sturisgade. Også ordet Sturisgade har der været forskellige tolkninger på. Et bud har været et forvansket ord for Storgade, men i dag hælder de fleste til, at gaden er opkaldt efter rådmand Jep Sturis, der i 1488 boede i en ejendom i gaden. Han havde måske navnet Sturis afledt af, at han boede ved et stort krat uden for nordvolden, som i østjysk dialekt blev til ‘sture riis’. Her nord for byen finder man tilsvarende ‘knude riis’ og ‘riis skov’. I Aarhus Jordskyldsbog fra 1562 omtales ‘Sturisgade’ og ‘Sturis Port’ flere gange. Navnet udviklede sig i tidens løb til Studsgade.

Ved Studsgade findes også de besynderlige navne Snevringen og Rykind. Hvor Snevringen er en smal gyde, der siden middelalderen har forbundet Studsgade og Mejlgade, er Rykind det uofficielle navn på en lille trekantet plads, der ligger hvor Snevringen munder ud i Studsgade. Tidligere gik en smøge herfra ned mod Graven. I gamle skøder blev smøgen kaldt Tanggaden. Husene på østsiden af Rykind blev renoveret i 2003, og her fandt man genbrugstømmer fra slutningen af 1500-tallet, hvilket gør træværket i husene til noget af det ældste i Aarhus by.

Apotheket og Jylland blev nedrevet

Studsgades nordlige ende munder ud i Nørreport. På trods af navnet har der aldrig eksisteret en Nørre Port, men indtil 1857 lå her Studsgades Port. Navnet Nørreport blev opfundet af stadsingeniør A.J. Rambøll og vedtaget af byrådet i 1938. Nørreport var på dette tidspunkt blot syv meter bred og var ved at sande til i den stigende trafik, og efterhånden som antallet af biler steg, steg også presset på Nørreport. Allerede i 1930’erne diskuterede man i byrådet en udvidelse af Nørreport, så de konstante trafikpropper kunne afhjælpes, men først i 1960’erne kom der handling bag diskussionen, og det kom blandt andet til at gå ud over Studsgade.

Det første ”offer” for gadeudvidelsen var Hotel Jylland på Studsgades nordøstlige hjørne, der blev bragt til fald i 1960 sammen med andre ejendomme mellem Mejlgade og Studsgade. Hotel Jylland var en fin bindingsværksejendom fra 1700-tallet, men gadestykket ud til Nørreport var efter sigende så smalt, at forbipasserende uden for hotellet ikke kunne passere, hvis hotellets gæster havde åbne vinduer. Den Gamle By ville gerne have overtaget bygningen, men da der ikke kunne rejses penge til dette, blev den nedrevet.

Det var dog ikke kun gamle ejendomme, der måtte lade livet for gadeudvidelsen. På det nordvestlige hjørne af Studsgade lå den store hjørneetageejendom, St. Clemens Apothek, der stod færdig i år 1900, og dermed kun havde 65 år på bagen, da den blev nedrevet i 1965. Ejendommen strakte sig over adresserne Studsgade 37-41 og var en rød murstensejendom i fire etager med fine detaljer, som vindueskarnapper og spidse gavle.

Billede: Studsgade set fra Nørreport en vinterdag i 1945. Fra højre ses den store etageejendom St. Clemens Apothek, der blev nedrevet i 1965. Til venstre for denne ses to af gaden fire frede købmandsgårde. Stadsarkitektens Kontor, 1945, Aarhus Stadsarkiv.

Politiet lukkede Øltønden

Der findes dog stadig mange smukke og gamle ejendomme i Studsgade, der er med til at fortælle gadens lange historie, og mange af disse er kategoriseret som bevaringsværdige. Heriblandt er Studsgade 3, der siden 1984 har rummet Café Englen. Inden Englen rykkede ind i bygningen, var den hjem for mere kontroversielle beværtninger. Under besættelsen lå her Café Træfpunkt, som blev kendt som et tyskervenligt sted, og efter krigen kom beværtningen ikke overraskende i modvind og lukkede i 1947. I 1970’erne hed stedet Øltønden, og det var et af Aarhus' notoriske værtshuse. Det blev så slemt, at politiet så sig nødsaget til helt at lukke stedet i 1983, og samtidig fratog de ejeren alkoholbevillingen. 

Ud over Studsgades mange bevaringsværdige ejendomme findes her også noget så sjældent i en aarhusiansk kontekst som fire fredede ejendomme på stribe. Det drejer sig om de fire købmandsgårde, der strækker sig over husnumrene 29, 31, 33 og 35. Nr. 29 og nr. 35 er begge fra 1700-tallet, mens nr. 31 og 33 er fra 1800-tallet. Ved nr. 33 er pigstens- og brostensbelægningerne endda blevet fredet, da de ”udgør en betydelig og særdeles vigtig del af matriklens samlede udtryk, og understøtter med deres gedigne materialekarakter traditionelle gårdrum i indre by”, som det hedder i fredningssagen. 

Læs mere om Studsgade på AarhusWiki

Se arkivalier omhandlende Studsgade på AarhusArkivet