Ugens Aarhushistorie: Kong Hans gik i bad i Badstuegade
Badstuegade ligger i Latinerkvarteret mellem Store Torv og Klostergade. Det er omkring 500 år siden, at aarhusianerne kunne gå i badstue her, men ligesom resten af Latinerkvarteret byder gaden på brostensidyl, caféer og et væld af små, spændende specialforretninger.
Billede: Marcus Bechs gård set fra Badstuegade, der i dag er genopført i Den Gamle By, set mod Store Torv i 1899. Fotograf Thorkil Svendsen, Aarhus Stadsarkiv.
Aarhus Kommune er i gang med en gennemgang af byens bevaringsværdige bygninger. Der skal laves vurderinger af alle ejendomme fra før 1970, dvs. 41.000 bygninger i alt. Det store register skal anvendes til at værne om det bevaringsværdige Aarhus, så vi kan udvikle byen i balance mellem nyt og gammelt. Det er Teknik og Miljø, Aarhus Kommune, der står for det store arbejde. Stadsarkivet bidrager med beskrivelser af de enkelte områder i kommunen. I den forbindelse fortæller Stadsarkivet i dag historien om Badstuegade.
Anlagt uden for byen
Oprindeligt lå arealet, hvor Badstuegade blev anlagt, lige uden for byens befæstningsvold. Da Aarhus i middelalderen begyndte at vokse sig ud over den gamle bygrænse, blev Badstuegade anlagt oven på den tidligere voldgrav parallelt med den gamle vold, hvor gaden Volden i dag løber. Dette skete formodentligt i 1400-tallet. Tidligere fortsatte gaden højst sandsynligt ad Studsgade, men gadeforløbet blev på et tidspunkt ændret, så den i dag løber ud i den senere anlagte Borggade. Gadeforløbet blev formodentligt ændret efter en større brand.
I første omgang blev gaden kaldt Badstuestræde, hvilket vidner om, at gaden oprindeligt var smallere end den er i dag. Navnet vidner også om, at der må have ligget en badstue i gaden. Badstuer var almindelige i middelalderens købstadsbyer, hvor folk ikke havde adgang til badefaciliteter i deres egne hjem. Vi ved i dag ikke meget om denne badstue, og kender heller ikke dens præcise placering. Arkæologiske fund fra 1907 kunne dog tyde på, at badstuen har ligget i en grundmuret gård på hjørnet af Lille Torv og Badstuegade. Vi ved dog, at badstuen i Aarhus blev benyttet af kong Hans i 1487, da det af hans regnskabsbøger fremgår, at han betalte '28 skilling for det tyske øl, der var uddrukken i badstuen i Aars [Aarhus], da kongen badede der'.
Badstuerne var ikke kun et sted, man kunne gå i bad, men fungerede også som etablissement med servering og underholdning og ind i mellem også som bordel. Sidstnævnte var årsagen til, at de blev nedlagt i 1500-tallet, da myndighederne anså dem for arnesteder for syfilis.
Billede: Gadeliv i Badstuegade set mod syd i 1950’erne. Stadsarkitektens Kontor, 1954, Aarhus Stadsarkiv.
Marcus Bechs gård
Hvor Borgporten i dag ligger, opførte købmand og rådmand Poul Pedersen Skriver i 1593 en stor købmandsgård i renæssancebindingsværk. I 1821 blev gården købt af købmand Marcus Bech, hvorfor gården siden blev kendt som Marcus Bechs Gård. Gården var af bindingsværk med forside mod Store Torv, mens sidebygningerne lå langs Volden og Badstuegade. Bygningsmassen rakte så langt ned ad gaderne, at gården også optog pladsen, der i dag er Pustervig Torv. Frem til sin nedrivning husede gården et stort antal, hyppigt skiftende butikker og forretninger.
I 1915 blev gården købt og nedtaget af hotelejer og restauratør F.E. Gaarde. I forbindelse med nedtagelsen sørgede man samtidig for at trække grunden tilbage, så både Store Torv, Volden og Badstuegade blev udvidet, da gården i disse gader længe havde besværet trafikken med sin uhensigtsmæssige fylden. Samtidigt blev Pustervig Torv anlagt. Dele af gården blev genopført i Den Gamle By i 1946, hvor den i dag kaldes Renæssancegården. Selvom kun halvdelen af gårdens oprindelige længde er bevaret i dag, er huset i Den Gamle By en fornem repræsentant for renæssancens bindingsværk.
Billede: Baggårdsliv ved den i dag nedrevne Marcus Bechs gård i Badstuegade i 1890’erne. Hammerschmidt Foto, Aarhus Stadsarkiv.
Meulengrachts pakhus
Overfor Bechs gård lå en anden stor købmandsgård, der i 1809 blev købt og nedrevet af storkøbmanden Harboe Meulengracht, der selv havde en købmandsgård på Lille Torv. På grunden i Badstuegade fik Meulengracht opført et stort pakhus, der blev benyttet til at opbevare de varer, Meulengrachts skibe sejlede hjem fra nær og fjern.
I dag står pakhuset stadigt som et både meget velbevaret og unikt eksempel på, hvordan en stor købmandsgård opbevarede korn og andre varer. Bygningen indeholder eksempelvis endnu en række støbejernsvinduer, pakhus-åbninger og hejsekviste. Hejsekvisten mod gården har bevaret sin hejsebom, og på loftet findes et ældre hejseværk, der alt sammen giver et indblik i, hvordan gods blev transporteret til og fra pakhuset. Af samme grund blev pakhuset fredet i 1970. Få år efter Meulengracht havde opført sit pakhus erstattede han sin egen købmandsgård på Lille Torv med en smuk, hvid palæbygning, der blev forbundet med pakhuset.
Jorn blev til Jorden
Klemt inde mellem det gamle pakhus og den mere moderne ejendom fra 1930’erne ligger Café Jorden ud til Pustervig Torv. Caféen åbnede i marts 1985 i en ejendom fra 1827, som oprindeligt også blev opført af Meulengracht, under navnet Café Jorn. Den oprindelige tanke med caféen var at skabe et kulturhus med café i stueetagen og udstillings- og teaterlokaler, opkaldt efter kunstneren Asger Jorn. Ved indvielsen blev afsløret en buste af Asger Jorn, udført af kunstner Lise Sonnichsen. Den idé var Jorns arvinger dog ikke med på, og allerede ved indvielsen havde arvingerne gennem en advokat gjort indsigelser mod brug af navnet.
Caféen blev efter en retssag i maj samme år omdøbt til Café Jorden, som på aarhusiansk lyder som ”Jorn”. I forbindelse med navneskiftet foretog caféindehaveren Carsten Kappenborg, sammen med Børge Nyeland og kunstneren Lise Sonnichsen en begravelse af busten af Asger Jorn. Busten blev lagt i en kiste, og kørt til Jornmuseet i Silkeborg, hvor der blev gravet en symbolsk grav. Samme dag blev kisten dog transporteret tilbage til caféen, hvor den blev opstillet som sarkofag i caféens kælder.
Billede: Café Jorden i Badstuegade en februaraften i 2018. Fotograf Ib Nicolajsen, Aarhus Stadsarkiv.