Ugens Aarhushistorie: Kunst i Kongelunden – Mindeparken
Som navnet afslører, er Mindeparken opført som en mindepark, og rundt om i parken findes monumenter, der hylder både begivenheder og mennesker. Det gælder udsendte danske, genforeningen med Sønderjylland, danskere, der mistede livet under 1. verdenskrig og en aarhusianer, der blev en folkehelt i Kina.
Billede: Aksel Ekberg og Exel Poulsens ”Marselisborgmonumentet” i Mindeparken. Fotograf Ib Nicolajsen, 2019, Aarhus Stadsarkiv.
I Kongelunden kan du ikke kun nyde den smuk natur. Mellem bede, busker og træer kan du rundt om i hele Kongelunden, også opleve masser af forskellige monumenter og kunst. Stadsarkivet og Kongelunden tager i denne artikelserie, dig med på en kunstrute, hvor du får præsenteret noget af den kunst, der kan opleves i Kongelunden. Næste stop på kunstruten er Mindeparken.
Mindeparken blev indviet i 1925 og var fra begyndelsen tiltænkt som et mindested for faldne danskere under 1. verdenskrig. Nogle var fortaler for, at det kun skulle gælde faldne på de allieredes side, hvor mange af de faldne havde gjort tjeneste i den amerikanske hær. Sammen med ideen om at gøre parken til et mindested for berømte udlandsdanskere var dette en af grundene til, at der blev søgt knyttet stærke bånd til dansk-amerikanere. Indvielsen af parken fandt da også sted 5. juli; dagen efter dansk-amerikanerne havde fejret den amerikanske uafhængighedsdag ved Rebild Bakker. Det gjorde det muligt for mange dansk-amerikanere at deltage ved Mindeparkens åbning.
Marselisborgmonumentet
Efter Mindeparkens indvielse blev der udskrevet en offentlig skitsekonkurrence på opførelsen af et monument for de faldne danskere. Resultatet blev Marselisborgmonumentet, der i dag ligger midt i parken. Marselisborgmonumentet er tegnet af arkitekt Aksel Ekberg og udført af billedhugger Axel Poulsen. Det består af en flisebelagt gård omkranset af en cirkelformet mur udført i kalksten. I muren er der i alfabetisk orden indhugget for- og efternavn, med fødsels- og dødsdato, fødeby og dødssted, på 4.140 danskere, som faldt i 1. verdenskrig 1914-18. Monumentet mindes både sønderjyderne i tysk krigstjeneste og de danske frivillige på allieret side. Der var besluttet at udelade tysksindede sønderjyder, der døde i krigen. I en mindetavle er der indhugget et digt til ære for de faldne, og indimellem de mange navne er der udført fire store relieffer symboliserende "Udmarchen", ”Krigen", "Freden" og "Hjemkomsten".
Monumentet blev finansieret gennem landsdækkende private indsamlinger, og indvielsen af monumentet blev en stor folkelig begivenhed.
Genforeningsstenen og æresmonumentet
Tæt knyttet til Marselisborgmonumentet – både geografisk og historisk – er genforeningsstenen, som er placeret ved Niels W. Gades vej forenden af stien, der leder ind til Marselisborgmonumentet. Genforeningsstenen blev i 2020 afsløret af borgmester Jacob Bundsgaard sammen med rådmand for Teknik og Miljø Bünyamin Simsek og Jesper Andersen, der er næstformand for Grænseforeningen i Aarhus. Anledning for stenens afsløring var markeringen af 100-året for Sønderjyllands genforening med Danmark.
I den anden ende af Mindeparken – et par meter fra Flagpladsen – står endnu et stort stenmonument bestående af en stor sten i svensk rødgranit med påskriften ”Til ære for Danmarks udsendte”. Monumentet blev indviet 5. september 2012 af grev Ingolf af Rosenborg og borgmester Jacob Bundsgaard. Dagen faldt sammen med den officielle flagdag for Danmarks udsendte.
Billede: Genforeningsstenen ved Niels W. Gades vej afsløres i 2020. Fotograf Peter Marker, Aarhus Stadsarkiv.
Håbets dør
Lidt nord for Marselisborgmonumentet står en statue af Bernhard Sindberg med åbne arme og front ud over bugten. Sindberg blev født i Aarhus i 1911 og havde allerede tidligt en stor udlængsel, at han som 16-årig tog hyre på et skib mod New York. Udlængslen tog ham siden helt til Nanjing i Kina, hvor han blev ansat som vagt ved en cementfabrik. Da japanerne i december 1937 erobrede Nanjing fulgte seks ugers massakre, hvor op mod 300.000 blev myrdet, og op til 80.000 kvinder og piger blev voldtaget. Sindberg og en tysk kollega hejste både dannebrog og hagekorset over den nu forladte fabrik, som japanerne herefter gik udenom. Fabrikken blev herefter et tilflugtssted for op til 10.000 flygtninge, som blev skånet for massakrerne. Sindberg blev siden en folkehelt i Kina.
Statuen, der i Kina kaldes ”Håbets dør” eller ”Håbets port”, er en venskabsgave fra Nanjing kommune og Det Kinesiske Kulturcenter i København og blev i 2019 afsløret af Dronning Margrethe. Statuen er udført som et samarbejde mellem billedkunstnerne Shang Rong og Fu Licheng, begge fra Kina, samt danske Lene Desmentik.
Billede: Statuen af Bernhard Sindberg i Mindeparken. Fotograf Helle Højholt, 2019, Aarhus Stadsarkiv.
Forgængelig kunst
Mindeparken har gennem tiden også dannet ramme om midlertidig kunst. Under det europæiske kulturhovedstadsår i 2017 indgik den sydøstlige del af parken eksempelvis i den tyske kunstner Katharina Grosses kunstværk i parkens østlige del. Og det skabte debat – ikke bare i Aarhus – men hele landet, da Grosse malede både Oddervej, græs, træer og buske røde og hvide. Værket var en del af udstillingen Triennalen, The Garden - End of Times, Beginning of Times”, som ARoS stod bag.
Billede: Katharina Grosses kunstværk på Oddervej ved Mindeparken. Fotograf Ib Nicolajsen, 2017, Aarhus Stadsarkiv.
Læs mere om Mindeparken på AarhusWiki
Se arkivalier omhandlende Mindeparken på AarhusArkivet
