Ugens Aarhushistorie: Masser af julemad og julegaver

Billede: Vinduesudstilling ved juletid ved P. Søderstrøms slagter- og charcuteriforretning i M.P. Bruuns Gade 53 i midten af 1930'erne. På billedet sidder julegrise til bords mellem det hængende kød. Fotograf A.J.P. Søderstrøm, ca. 1935, Aarhus Stadsarkiv.

Ét langt ædegilde

I en embedsmands erindringer fra 1840’ernes Aarhus beskrives julen som ét langt ædegilde. Julemiddagen bestod af risengrød, gåsesteg og æblekage, som blev skyllet ned med øl eller vin. Mens børnene fik gaver fra et lille juletræ, fik man kaffe og friskbagt julekage. Siden spillede man lotteri og fik småkager, knas og punch. Sådan fortsatte ædegildet mellem jul og nytår, så maverne var ved at sprænges.

Knap så overdådig var julen hos byens mindre bemidlede. I en håndværkers erindringer om sin barndom i 1860- og 1870’ernes Aarhus fortælles det, at nok fik man rigeligt med kød i julen, men sjældent varm mad. De fleste havde nemlig ikke ovn, og man måtte sende mel, smør og rosiner til bagerne for at få bagt julekager.

Gasmangel

Mange aarhusianere havde fået gas i hjemmene i 1910’ernes Aarhus, men på juleaftensdag, hvor julemiddagen blev tilberedt i alle de aarhusianske hjem, slog gasleverancen ofte ikke til. Derfor valgte mange husmødre stadig at bruge den lokale bager som stegemester, mens høkassen kunne bruges til at færdigtilberede kartoflerne og risengrøden. Også under 2. verdenskrig, hvor der var gasrationering, blev bageren og høkasserne taget i brug. Alternativt kunne problemet løses ved at besøge bekendte på landet, som stadig havde brændeovnskomfur.

Besættelsens svindende gasleverancer gik også ud over de populære lysende, granguirlander i bybilledet, og de store juletræer måtte kun være tændt ganske få timer i døgnet og i 1944 slet ikke. På grund af gasrationeringen skal vi helt frem til 1948, før der igen var lysende granguirlander i Aarhus’ gader.

Billede: I kølvandet på besættelsen var der gasmangel i Aarhus. Derfor tog medlemmer af Aarhus Husmoderforening i julen 1946 til Vitved lige syd for Solbjerg Sø for at få bagt årets julesmåkager på gårdenes brændeovnskomfurer. På billedet er vi i gårdejer Søren Petersens køkken, hvor frk. Grethe Andersen fra Høegh-Guldbergs Gade bager småkager med rutebilchauffør og bager Harry Madsen. Ukendt fotograf, Aarhus Stadsarkiv.

Børnenes fest

Traditionen med at give jule- og nytårsgaver er flere hundrede år gammel, men som så mange andre juletraditioner var julegaven noget, der for alvor vandt frem i løbet af 1800-tallet. Ligesom i dag var byens forretninger ikke sene til at udnytte et potentielt mersalg, og byens aviser var i november og december spækket med julereklamer. Jyllands-Posten var ikke nogen undtagelse, da den blev stiftet i 1871, og her kunne blandt mange andre boghandler Jacob Zeuner på Lille Torv 3 reklamere med følgende: ”Til Julen anbefaler jeg billigst mit aldeles nye Lager af Galenteri, Læderarbejde og Nips i største Udvalg, samt mit Oplag og Udsalg af ægte Elektroplet-Varer til Fabrikspris. Mit ny Oplag af Legetøj og Børnespil samt Nips til Juletræer anbefales billigst i stor Udvalg tilligemed Julelys og Lysholdere.”

Nu er julen som bekendt børnenes fest, og julegaverne har de sidste 150 år primært været fokuseret omkring børnene. De fleste børn kunne omkring midten af 1800-tallet se frem til én gave juleaften. Det kunne eksempelvis være en træ- eller kludedukke, en lille hestevogn af træ eller en kæphest. Gaverne var ofte hjemmelavede. I de mere velstående hjem kunne gaverne være flere og specialfremstillet, som eksempelvis tinsoldater eller endog en dukke med glashoved. Gaveønskerne udviklede sig med årene, og op i 1930’erne var biler, damplokomotiver og mekanisk legetøj et stort hit blandt drengene. Pigerne skulle stadig lege små husmødre med dukker dukkehuse og téselskaber. Rejsegrammofoner stod højt på ønskesedlen hos de unge, men mor kunne ønske sig ting som silkestrømper, lingeri, kimonoer, forklæder og måske endda en symaskine. I farens pakker lå der i 1930'erne tit manchetskjorter, slips, hatte, kraveskånere eller pyjamasser. Også gavekortet vandt frem i 1930’erne, og i det hele taget er mange af de traditioner, som vi i dag anser som hørende julen til, blevet udviklet i mellemkrigstiden.

Billede: Ældre ægtepar med deres julegavehøst i 1921. Ukendt fotograf, Aarhus Stadsarkiv.

Plastikkens indtog

Efter 2. verdenskrig gjorde plastik sit indtog i legetøjsindustrien, og masseproduceret legetøj kunne nu købes til billige penge. Kombineret med 1960’ernes højkonjunktur betød dette en stor fremgang for eksempelvis Mattels Barbie og danske LEGO.

Efterhånden som udbredelsen og antallet af gaver til børnene voksede, begyndte flere butikker at føre legetøj i december sammen med deres normale varelager. Dette gjorde sig blandt andet gældende for Johs. Gierulffs damemanufakturhandel på Store Torv 3, der i 1920’erne indrettede 1. salen til legetøjsafdeling i december. Det var også i slutningen af 1920’erne, at deciderede legetøjsbutikker begyndte at dukke op i Aarhus. I 1929 åbnede ’Tante Laura’ i Ryesgade 31, hvor aarhusianerne de næste 40 år kunne købe legetøj. Antallet af legetøjsbutikker i Aarhus fortsatte med at stige indtil 1955, hvor det toppede med 31 butikker.

Billede: Julegaver købes i aarhusiansk forretning i 1937. Ukendt fotograf, Aarhus Stadsarkiv.