Gå til hovedindhold

Ugens Aarhushistorie: Mejlgade - Middelgaden langs kysten

Mejlgade er Latinerkvarterets længste gade og også en af byens allerældste gader. Mejlgade har i dag et forløb, der strækker sig fra Skolegade til Østbanetorvet – det er dog kun stykket mellem Skolegade og Nørreport, som er en del af Latinerkvarteret.

  • Læs op

Indhold

    Billede: Mejlgade set mod nord omkring 1880. Fra højre Mejlgade 48, der var hjemsted for Århus Stiftstidendes redaktion og bolig for redaktør Elmquist. Nr. 50, der i dag har fået en ekstra etage, var ejet af oliemøller Bang, mens købmand Lottrup ejede købmandsgården Mejlgade 52-54. Det lille gavlhus på Mejlgade 56 lå på hjørnet til Smedegyde, der i dag er en del af Nørreport. Ukendt fotograf, ca. 1880, Aarhus Stadsarkiv.

     

    Aarhus Kommune er i gang med en gennemgang af byens bevaringsværdige bygninger. Der skal laves vurderinger af alle ejendomme fra før 1970, dvs. 41.000 bygninger i alt. Det store register skal anvendes til at værne om det bevaringsværdige Aarhus, så vi kan udvikle byen i balance mellem nyt og gammelt. Det er Teknik og Miljø, Aarhus Kommune, der står for det store arbejde. Stadsarkivet bidrager med beskrivelser af de enkelte områder i kommunen. I den forbindelse fortæller Stadsarkivet i dag historien om Mejlgade.

     

    Gaden langs havet

    Vi skal langt tilbage i tiden for at finde de første versioner af gadebetegnelsen Mejlgade. I middelalderen – nærmere bestemt i 1400-tallet – finder vi navnet Medelgade i skriftlige kilder. Navnet kan føres tilbage til ordet mæthal, som betyder middel. I 1700-tallet blev gaden betegnet Middelgade, og fra slutningen af 1800-tallet går man over til Mejlgade, som vi kender det i dag.

    Frem til sidste halvdel af 1800-tallet gik kystlinjen helt op til baghaven af husene på Mejlgade. Det er også kystlinjes oprindelige forløb, der er årsagen til Mejlgades let buede forløb. Først efter Skolebakken blev anlagt som en promenadesti i 1862, og Kystvejen blev anlagt i 1871, blev skabt en afgrænsning mellem grundene og havet.

    I den nordlige ende af Mejlgade – hvor Mejlborg ligger i dag – lå indtil 1850’erne en af byens porte, og mange mennesker passerede derfor gennem gaden på deres vej til og fra byen. Købmandsgårde var tidligere ikke blot et sted, hvor der blev handlet. Ofte havde gårdene også en kroagtig funktion og var udstyret med en stue, hvor de rejsende kunne få en bid mad, stillet tørsten eller udfordre hinanden i et slag kort. Derfor var byens indfaldsveje et naturligt sted for købmænd at slå sig ned. Mejlgade var fyldt med store og små købmandsgårde og fungerede i en lang periode som byens hovedhandelsgade, på samme måde som Strøget er det i dag.

    Billede: Bagsiden af Mejlgade set før Kystvejens anlæggelse. Fotograf Andreas Fritz, ca. 1865, Aarhus Stadsarkiv.

     

    Gammel gade med moderne asfalt

    Mejlgade er den gade i Aarhus med flest fredede ejendomme – hele syv styk bliver det til i alt. I Mejlgade 25 ligger eksempelvis byens ældste borghus, der blev opført engang i midten af 1500-tallet og i øvrigt er et af de få bevarede gavlhuse, der er tilbage i Aarhus. På Mejlgade 7 findes en smuk klassicistisk købmandsgård fra 1848, mens vi på Mejlgade 19 har den fine røde bindingsværksejendom, hvorfra der indtil 2010 i 162 år blev drevet farvehandel. Derudover kommer en lang række af bygninger, der er klassificeret som bevaringsværdige.

    I en gade med så mange gamle, fredede og bevaringsværdige ejendomme kunne man forstille sig, at gaden ville gøre sig godt som brostensbelagt, ligesom flere af Latinerkvarterets andre gader er det. Men netop gadens funktion som travl handelsgade gjorde, at Mejlgade, som den første gade i Aarhus, blev asfalteret. Det skete i år 1900, og inden dette havde der været flere års diskussion med blandt andet læserbreve i byens aviser, hvor, der blev klaget over gadens ujævne belægning. I 1896 henvendte Mejlgades grundejerne sig til Aarhus Byråd for at få dem til at gøre noget ved problemet.  Det tog fire år før de handlende og grundejerne fik deres ønske opfyldt, men da det endeligt blev realiseret, kunne der blandt andet læses følgende i avisen: ”Jøsses kors, hvor Mejlgade nu er bleven flot…”.

    Billede: Kældernedgangen til den fredede ejendom på Mejlgade 43. Ejendommen er fra 1831, men lige som flere andre ejendomme på Mejlgade vidner kælderens mure i kampe- og munkesten samt den stensatte trappe med slidte kraftige egetræstrin om en ældre bygning fra 1500-tallet. Fotograf Ib Nicolajsen, 2015, Aarhus Stadsarkiv.

     

    Mejlgades fabrikker

    I dag er fabrikkerne flyttet ud af midtbyen, men tidligere var midtbyen fyldt med store og små fabrikker og al den røg og lugtscener som fulgte med. Mejlgade var ikke nogen undtagelse. Som eksempel kan nævnes naboejendommene Mejlgade 50 og 52, der rummede hver sin større fabrik.

    I nr. 50 holdt Bangs Oliemølle til i et tre etagers højt baghus med rundbuede vinduer, porte, hejseværk og høj skorsten. Her blev der fra 1832 presset oliefrø og raffineret olie til sæbefremstilling.  Oliefremstilling var særdeles brandfarlig, og fabrikken nedbrændte da også to gang – først i 1850 og senere i 1871. Branden i 1871 fik Århus Stiftstidendes redaktør, Elmquist, til tasterne, hvor han argumenterede kraftigt for, at fabrikken ikke blev genopført – både på grund af brandfaren, men også på grund af den konstante larm og stampen fra fabrikkens oliepresser. Det skal her nævnes, at Elmquist både havde sin privatbolig og redaktion i naboejendommen Mejlgade 48 – i øvrigt en af gadens i dag fredede ejendomme. Elmquist fik ikke medhold i sin klage, og oliemøllen blev genopbygget og fortsatte driften frem til 1908. Fabriksbygningen kan i dag stadig ses i baggården bag nr. 50.

    I naboejendommen, nr. 52, var det ikke sæbe men spiritus, der blev fremstillet ved J.S. Lottrups Dampbrænderi og Spritfabrik. Først blev der fra ejendommen drevet almindelig købmandshandel, men ligesom mange andre af byens købmandsgårde var der også en lille brændevinsdrift. Da J.S. Lottrup overtog virksomheden fra sin svigerfar, Hans Gjeding, i 1865 nedlagde han købmandshandlen og lagde al sin fokus på brændevinsdriften. I baggården blev opført en rigtig brændevinsfabrik, og herfra blev blandt andet solgt både Munkholm-, taffel- og kommenakvavit samt sprit til både madlavning og teknisk brug. På trods af protester fra blandt andre SF blev fabriksbygningerne i baggården nedrevet i 1980’erne, da Sydbank fik opført sit nye store domicil på hjørnet af Kystvejen og Nørreport. Baggården fungerer i dag som parkeringsplads. Ud mod Mejlgade står det smukke hovedhus, der i sin tid var privatbolig for brændevinsejeren, endnu og det er i dag fredet.

     

    Læs mere om Mejlgade på AarhusWiki

    Se arkivalier omhandlende Mejlgade på AarhusArkivet

     

    Sidst opdateret: 16. oktober 2024