Ugens Aarhushistorie: Skansen - fra forsvarsværk til liebhaveri

Billede: Skansepalæet, Skansen og Skanseparken fotograferet fra Hendrik Pontoppidans Gade. Hammerschmidt Foto, ca. 1914, Aarhus Stadsarkiv.

Aarhus Kommune er i gang med en gennemgang af byens bevaringsværdige bygninger. Der skal laves vurderinger af alle ejendomme fra før 1970, dvs. 41.000 bygninger i alt. Det store register skal anvendes til at værne om det bevaringsværdige Aarhus, så vi kan udvikle byen i balance mellem nyt og gammelt. Det er Teknik og Miljø, Aarhus Kommune, der står for det store arbejde. Stadsarkivet bidrager med beskrivelser af de enkelte områder i kommunen. I den forbindelse fortæller Stadsarkivet i dag historien om Skansepalæet og Skanseparken. 

Wallensteins Skanse

Skansekomplekset består af de to ejendomme Skansepalæet, der dækker adresserne Heibergsgade 28-36 og Marselisborg Allé 35, og Skansen, der strækker sig over adresserne Strandvejen 34-36 og Heibergsgade 25-27.

Før Skansekomplekset blev opført, lå her Wallensteins Skanse, som har lagt navn til komplekset. Wallensteins Skanse blev anlagt som et forsvarsværk under Svenskekrigene 1627-1629, da de kejserlige tropper, anført af den tyske greve og feltherre Albrecht von Wallenstein, besatte Aarhus. Efter 1600-tallets krige og besættelser mistede skansen sin militære betydning, og i løbet af 1700- og 1800-tallet fungerede skansen primært som et sted, hvor byens borgere (ulovligt) hentede sand til diverse byggeprojekter. I 1875 begyndte godsejeren på Marselisborg Gods, der ejede området, at opkræve kontant betaling på 25 øre for et læs sand.

Billede: Udsigt mod Aarhus fra Wallensteins Skanse, hvor Skansekomplekset i dag er opført. Hads Herreds Vejen løber ind mod Aarhus (nuværende Spanien og Strandvejen). I bunden af billedet ses chokoladefabrikken Elvirasminde. Ukendt fotograf, 1870, Aarhus Stadsarkiv.

Arkitektkonkurrence

I 1903 udskrev byrådet en arkitektkonkurrence for opførelsen af to store beboelsesejendomme på området, der i mellemtiden var blevet købt af Aarhus Købstadskommune. Kommunen ville dog ikke selv opføre byggeriet, men sikre sig at fremtidige købere af grunden forpligtede sig til at overholde betingelserne for arkitektkonkurrencens vinder. Konkurrencen opstillede en række krav til bygningernes udformning. Bygningerne skulle blandt andet danne et samlet hele, være arkitektonisk smukke og passe til den høje frie beliggenhed.

Vinder af konkurrencen blev arkitekt Hjalmar Kjær, der i Aarhus står bag to andre meget forskellige bygningsværker. Den ene er Skt. Nikolajs Kirke fra 1893, som ligger på Frederiks Allé ved Rådhusparken. Den anden er Jysk Andels-Foderstofforretnings silobygning fra 1927 på Aarhus Havn (bedre kendt som ”De Fem Søstre”), der i øvrigt var byens første bygning opført i beton.

Hjalmar Kjærs vindertegninger bestod af et byggeri i nybarok/skønvirkestil med forskudte højder, borglignende tårn, karnapper og altaner – alt sammen opført i røde mursten med groft tilhuggede granitsokler og sortglaseret tegltag.

Hoteldrift

Der kom til at gå et par år, før Kjærs smukke tegninger blev realiseret. I 1907 tilbød ejerne af en tilstødende grund, murermestrene Bak og Rasmus Hviid, garver Flach, sagfører Høyer og overretssagfører Secher at købe byggegrundene med overtagelse 1. januar 1908. Byrådet gik med til dette, og allerede i maj 1908 var der rejsegilde på de sidste to komplekser i Skansepalæet.

Der var stor forhåndsinteresse for lejlighederne i begge bygninger. Lejlighederne var større end datidens gennemsnit og indrettet med moderne udstyr efter inspiration fra udlandet så som centralvarme.

De nye beboere af Skansen måtte dog væbne sig med tålmodighed, da Skansen først skulle fungere som hotel for den store landsudstilling, som Aarhus var vært for i 1909.

Det var et kæmpehotel efter datidens Aarhus-forhold med 210 værelser og i alt 430 senge. I Dansk Idrætsblad blev det beskrevet som ”udstyret med al Nutidens Komfort, Elevator, Badeværelser, W.C., Automobil-Garage, Cyklestald o.s.v.”. Værelsernes pris, som svingede fra 2,50 kr. til 4 kr., blev sammesteds bedømt som ”i høj grad rimelige”.

Skansen blev også indrettet med café i underetagen, hvor både hotellets gæster og landsudstillingens besøgende kunne blive bespist. Ligesom ved resten af Skansekomplekset, var der kræset om detaljerne i caféen, der blev dekoreret af Hansen-Reistrup, der blandt andet også har dekoreret Aarhus Teater.

Billede: Jul ved familien Knub i en lejlighed i Skansen i 1916. Fotograf G.N. Knub, Aarhus Stadsarkiv.

Skansekomplekset i nyere tid

Lejlighederne i Skansebyggeriet, som fortsat anses som nogle af byens mest attraktive, er nu omdannet til ejerlejligheder, og mange er blevet moderniseret. Der er også kommet flere lejligheder til, siden komplekset stod færdig i 1909. Skansens loftsetage, som tidligere var indrettet som pulterrum og værelser uden køkken og bad, er eksempelvis nu omdannet til lejligheder, og de tidligere forretninger, der lå i komplekset stueetager er i dag også omdannet til lejligheder.

Derudover blev en stor 1.sals lejlighed i Skansen i 1981 omdannet til at rumme et specialpædagogisk døgntilbud under behandlingshjemmet Bøgholt.

Skanseparken

Lige syd for Skansekomplekset ligger Skanseparken, der i dag fungerer som et tiltrængt grønt åndehul for Frederiksbjergs beboere.

Indtil 1901, hvor et større udjævningsarbejde blev påbegyndt, spredte Wallensteins Skanse sig også ud over det område, hvor Skanseparken findes i dag. Jordmasserne fra den gamle skanse blev brugt til at anlægge Sydhavnen. Da parken stod færdig, fik den officielt navnet "Skandsen". Efter et par år blev det dog ændret til det nuværende "Skanseparken", muligvis for at undgå forveksling med ejendommene Skansen og Skansepalæet. Det var byens andet kommunale anlæg efter Vennelystparken.

Skanseparken strakte sig over et areal på ca. 1,4 hektar. Der blev anlagt sti, plantet græs, træer og buske, og parken blev omkranset af et støbejernshegn udført af smedemester Møller-Holmstoél. Støbejernhegnet var ikke kun dekorativt, men skulle også holde folk ude, da parken indtil 1937 var forbeholdt beboerne i Skansepalæet og Skansen. I dag er det kun langs Heibergsgade, at det over 120 år gamle hegn er bevaret.

Omtrent samtidig med at Skanseparken åbnede for offentligheden, blev der anlagt en legeplads i parken, og siden har tusindvis af aarhusianske børn tilbragt timevis på parkens gynger og rutsjebaner. Gennem årene er legepladsen blev ombygget ad flere omgange, og i 1960’erne blev stierne asfalteret, så legepladsens børn kunne køre på stierne med nyindkøbte go-cars.

Legepladsen var i fare for at blive nedlagt, da kommunen i 2009 havde planer om at bygge en børnehave på stedet. Men efter protester fra borgerne, der fremhævede legepladsen som det eneste sted i byen, hvor park og legeplads er placeret tæt ved hinanden, og hvor generationerne derfor kan mødes, blev beslutningen omstødt.