Gå til hovedindhold

Ugens Aarhushistorie: Strandparken – fra borgmestergård til funktionalistisk stokbebyggelse

I den sydøstlige ende af Frederiksbjerg ligger Strandparken, der både er en kulørt farvepalet og et funktionalistisk bygningskompleks med stramme lige linjer. Strandparken står i dag som et smukt og velbevaret eksempel på de såkaldte stokbebyggelser, som skød op i landets storbyer i 1930’erne.

Indhold

    Billede: Facadetegning fra planlægningsfasen af Strandparken. Stadsgartneren, 1935, Aarhus Stadsarkiv.

     

    Aarhus Kommune er i gang med en gennemgang af byens bevaringsværdige bygninger. Der skal laves vurderinger af alle ejendomme fra før 1970, dvs. 41.000 bygninger i alt. Det store register skal anvendes til at værne om det bevaringsværdige Aarhus, så vi kan udvikle byen i balance mellem nyt og gammelt. Det er Teknik og Miljø, Aarhus Kommune, der står for det store arbejde. Stadsarkivet bidrager med beskrivelser af de enkelte områder i kommunen. I den forbindelse fortæller Stadsarkivet i dag historien om Strandparken.

     

    Opført på landsudstillingsområdet

    Strandparken ligger på området mellem Marselis Boulevard, Hendrik Pontoppidans Gade, Svendborgvej og Strandvejen. Hævet op over Strandvejen er der fra området mod syd en smuk udsigt ud over bugten med Marselisborgskovene som baggrundstapet.

    Området blev under den store landsudstilling i 1909 brugt som udstillingsområde for blandt andet landbrugsmaskiner og den såkaldte Borgmestergård. Borgmestergården blev efter udstillingen flyttet til Botanisk Have, hvor den blev den første bygning i Den Gamle By. I årtierne efter landsudstillingen forblev udstillingsområdet ubebygget, selvom det helt tilbage i 1898 var blevet udlagt som et mondænt villakvarter i Chr. Ambt og Hack Kampmanns store bebyggelsesplan for Frederikbjerg.

    Der kom først konkrete byggeplaner for området, da malermester Andreas Boysen omkring 1934 tog fat i arkitekt Alfred Mogensen og bad ham lave tegninger til et nyt boligområde på arealet. Boysen havde tidligere byudviklet andre områder i Aarhus – heriblandt ved de Mezas Vej og F. Vestergaards Gade – og Mogensen blev godt ti år senere udpeget som ny Stadsarkitekt i Aarhus. Det var således ikke hvem som helst, der nu kastede sig over det ubebyggede område. Mogensen valgte dog at se bort fra Ambt og Kampmanns mondæne villaplaner og tegnede i stedet noget af det nyeste inden for arkitektur; en række blokke i nationalfunktionalistisk stil opført som stokbebyggelse, hvor blokkene var fritliggende og parallelt placeret med adgangsvej til den ene side og grønne områder til den anden side.

    Billede: Luftfoto fra 1939 over det sydlige Frederiksbjerg med Strandparken i midten af billedet. Stadsarkitektens Kontor, Aarhus Stadsarkiv.

     

    Lys, luft og køleskabe

    Malermester Boysen og arkitekt Mogensen stiftede sammen med direktør J. Strand aktieselskabet Strandparken A/S, og i marts 1935 behandlede byrådet en købekontrakt med aktieselskabet, hvor betingelserne for et areal på 28.000m2 blev diskuteret. Prisen var 22 kr. pr. m2, hvilket i alt løb op i 616.000 kr. – svarende til godt 26 millioner kr. i dag. Kun 33% af arealet måtte bebygges.

    Herefter gik det stærkt. I august samme år kunne Boysen, Mogensen og Strand holde rejsegilde på deres første afdeling i Strandparken, der i alt skulle bestå af 22 blokke.

    Strandparken var en nyskabelse i det aarhusianske boligbyggeri. Mogensen havde været stærkt inspireret af Blidahparken i Hellerup og tilsvarende stokbebyggelser i København, da han tegnede Strandparken. Den samlede boligbebyggelse blev opført med funktionalismens idéer om lys og luft omkring boligen samt orientering af boligblokkene og indretning af lejlighederne efter lysindfaldet. Ejendommene blev opført med lavt tag og med pudsede facader malet i lyse pastelfarver. Også indvendigt var der kræset om detaljerne, og ejendommene indeholdt blandt andet nedfaldsskakte og køleskabe.

     

    Fra tomme lejligheder til boligmangel

    I 1937 stod 18 blokke færdige i Strandparken. Det var dog ikke det bedste tidspunkt for de tre aarhusianere at påbegynde et boligeventyr, da flere hundrede lejligheder stod tomme i 1930’ernes Aarhus. Allerede under opførelsen af Strandparken løb aktieselskabet ind i økonomiske problemer, og begyndelsesårene blev hårde. Underskuddet var i en periode så stort, at en konkurs var faretruende nær.

    Opførelsen af de sidste fire blokke blev som en konsekvens heraf sat på pause. Under besættelsen blev 1930’ernes tomme lejligheder imidlertid afløst af boligmangel, og opførelsen af de sidste fire blokke kom igen på tapetet. Aktieselskabet havde dog et nyt problem, da der på området, hvor de fire blokke skulle have været opført, var blevet anlagt fire beskyttelsesrum. Først i 1953 gav civilforsvaret tilladelse til, at tre af beskyttelsesrummene kunne flyttes hen mod Marselis Boulevard, mens den sidste blev nedlagt. Herefter blev byggeriet af den sidste del af Strandparken påbegyndt, og i slutningen af 1955 var Strandparken 26-31 klar til indflytning.

    Aktieselskabet forsatte som ejer af Strandparken indtil 1966, hvor Strandparken blev solgt til Andels-Pensionsforeningen i København for 12. millioner kr.

    Billede: Strandparken set fra Marselisborg Allé. Gaden til venstre er Svendborgvej. Gaden til højre er Hendrik Pontoppidans Gade. Stadsarkitektens Kontor, 1953, Aarhus Stadsarkiv.

     

    Festligt islæt eller provokerende?

    I 1985 gennemgik Strandparkens blokke en renovering, hvor de fleste af blokkene blev malet gule eller grå. Renoveringen forårsagede et mindre drama, da tagkonstruktionen på nr. 21-22 brød i brand, efter at malere havde brugt ild til at brænde den gamle facademaling af. Ilden blev dog slukket, inden den nåede at forårsage for store skade.

    Renoveringen blev den indirekte årsag til en langvarig intern strid i Strandparkens Fællesudvalg, der kulminerede med en hemmelig afstemning i 1993. Stridens kerne var farven på en af blokkene. Oprindeligt blev Strandparken ejendomme opført i forskellige pastelfarver, men efter facaderenoveringen i 1985 var der kun en enkelt blok, der farvemæssigt skilte sig ud, da den forblev rød. De efterfølgende år blev den røde blok ivrigt diskuteret. Nogle synes, at blokken var et festligt islæt, mens andre så den som en provokerende rød klud. Afstemningen i 1993 gav de feststemte ret, og blokken fik lov til at forblive rød.

    Senere fulgte andre blokke den røde bloks eksempel, og i dag er Strandparken vendt tilbage til sin oprindelige farvepalet og ligger som et kulørt islæt i bybilledet langs Strandvejen.

     

    Læs mere om Strandparken på AarhusWiki

    Se arkivalier omhandlende Strandparken på AarhusArkivet

     

     

    Sidst opdateret: 27. november 2024