Ugens Aarhushistorie: Af bolignøden udsprang Boligforeningen Ringgården

Billede: På området mellem Paludan Müllers Vej og Møllevangs Allé fik Boligforeningen Ringgården i 1940’erne og 1950’erne opført flere afdeling, og i 1954 kom her også et fritidshjem til området mange børn. Fotograf Børge Venge, 1954, Aarhus Stadsarkiv.

Boligforeningen Ringgården er en almen boligforening, som blev etableret i 1938. I 1940 udlejede foreningen sine første lejemål i Viborggården på hjørnet af Ringgaden og Viborgvej. Boligforeningen Ringgården administrerer i dag en lang række ejendomme fordelt på næsten 50 afdelinger rundt om i Aarhus Kommune. Artiklerne er udarbejdet i forbindelse med, at Aarhus Stadsarkivet har digitaliseret Boligforeningen Ringgårdens arkiv. 

Boligkamp og tuberkulose

Siden 1. Verdenskrig havde ikke bare Aarhus, men flere af landets større byer lidt af boligmangel. Konsekvensen var, at mange familier med store børneflokke boede på et beskedent antal kvadratmeter i boliger, der ofte var direkte sundhedsfarlige. Og så var der dem, der slet ikke havde nogen bolig. For at afhjælpe problemet blev offentlige bygninger inddraget, og borgere blev indkvarteret på skoler, i gymnastiksale og på kaserner. Som endnu et tiltag besluttede byrådet, at der skulle opføres husvildebarakker, hvilket – som en midlertidig løsning – kunne gøres forholdsvis hurtigt. Men boligmanglen var kun blevet værre efter krigen, og barakkerne måtte blive stående de efterfølgende to årtier.

Der blev derfor sat gang i flere initiativer – både fra kommunens og statens side – som skulle skaffe flere boliger til det konstant stigende indbyggertal i Aarhus.

Det var dog ikke kun en direkte mangel på boliger, som var baggrunden for opførelsen af nye ejendomme, som eksempelvis Boligforeningens Ringgårdens. En stor del af lejlighederne i midtbyen var stort set uegnede til beboelse. De var ikke kun for små, de var også utætte. De utætte lejligheder medførte urimeligt kolde temperaturer om vinteren og ikke mindst høj luftfugtighed med fugt drivende ned ad væggene.

Kombineret med, at folk boede alt for tæt, var de små midtbylejligheder en sand petriskål i forhold til udvikling og spredning af infektionssygdomme, som tuberkulose, der endnu i 1930’erne kostede mange aarhusianere livet.

Fire håndværkere og en chauffør skabte muligheden 

Det var på denne baggrund, at fire håndværkere og en trambuschauffør satte sig sammen og afholdt Boligforeningen Ringgårdens første generalforsamling i september 1938. Vedtægterne for foreningen blev først godkendt senere på et møde i januar 1940. De fire, der også kom til at udgøre boligforeningens første bestyrelse, bestod af snedker Anton Jensen som formand for bestyrelsen, formand Ole Bay som næstformand, murer Jens Hviid som kasserer samt maler Kresten Randrup og trambuschauffør Engelbrecht Hermansen. Med udgangspunkt i en ny lov om billige boliger til børnerige familier, drømte de om at bygge rummelige og sunde boliger væk fra midtbyen. Boliger, som folk – bl.a. de mange børnerige familier – skulle have råd til. Viljen var der, men det rette jordareal at bygge på skulle først findes, og det fik Ringgården til at rette blikket mod Ringgaden. 1930’erne var også årtiet, hvor Ringgaden blev anlagt, og det blev hurtigt attraktivt at bygge ejendomme, der havde let adgang til denne nye hovedfærdselsåre. Ringgården greb muligheden, og i december 1938 kunne Aarhus Byråd behandle boligforeningens forslag om at opføre en helt ny karré samt seks selvstændige blokke på et område langs den nyanlagte Vestre Ringgade og Viborgvej. Det var netop den geografiske placering ved Ringgaden, der gav Boligforeningen Ringgårdens dens navn.

Det oprindelige forslag rummede 144 lejligheder, hvor hele 95 % af finansieringen til projektet skulle komme fra et statslån, og også den efterfølgende husleje var der statsstøtte til. Huslejen blev i øvrigt reguleret efter, hvor mange børn man havde.

Ét badeværelse til 12 familier

Som arkitekt havde boligforeningen hyret Hans Møller fra Åbyhøj, der tegnede en række ejendomme i røde mursten og med et rødt tegltag. Hver ejendom blev indrettet med badeværelse i kælderen til deling mellem 12 familier, mens de enkelte lejligheder fik eget toilet med håndvask. I kælderen blev der også indrettet ekstra vaskerum, fordi boligerne var tiltænkt børnerige familier, så disse nemmere kunne undgå klatvask i køkkenet. Første etape af Afdeling 1 stod indflytningsklar ved Tage Hansens Gade i april 1940. Kort efter fulgte Afdeling 2, der blev opført i forbindelse med Afdeling 1.

Omkring 1942 blev Boligforeningen Ringgårdens første kontor indrettet i gavlen på Vestre Ringgade 76. Under besættelsen beslaglagde kommunen afdelingens kælderrum med det formål at bruge dem til beskyttelsesrum. Som erstatning tilbød kommunen i stedet at opsætte cykelstativer.

Billede: Rejsegilde på Boligforeningen Ringgårdens Afdeling 2 ved Ringgaden og Viborgvej i juni 1942. Ukendt fotograf, 1942, Aarhus Stadsarkiv.

Beboere med indflydelse

Efter Afdeling 1 og 2 stod færdige bevægede Ringgården sig mod nye områder. I 1943 stod nogle fine rækkehuse langs Kaserne Boulevarden indflytningsklare, mens en ejendom opført en gule mursten med markante skråvendte karnapper på facaden stod færdig på Silkeborgvej som Afdeling 4 i 1945.

Med Afdeling 5 og 6 rykkede Ringgården for første gang uden for Ringgaden, da de i 1945 satte gang i byggeriet af en række ejendomme på området mellem Møllevangs og Paludan Müllers Vej. Byggeriet løb dog ind i forsinkelser, da der efter besættelsen var materialemangel, hvilket blandt betød mangel på jern, fliser og mursten. I juli 1951, mens byggeriet af Afdeling 6 fortsat stod på, valgte Ringgården at flytte kontor til denne afdeling og ind i lokaler på Møllevangs Allé 100. Dette blev dermed boligforeningens anden adresse.

I lighed med andre almennyttige boligforeninger var beboerdemokratiet helt centralt i Boligforeningen Ringgården. Efterhånden som flere afdelinger voksede frem, fik beboerne mere indflydelse. Afdelingerne fik deres egne repræsentanter, og i foråret 1948 indgik de i et samlet repræsentantskab, som blev boligforeningens øverste myndighed med ansvar for at vælge foreningens bestyrelse. Med dét var mange af boligforeningens centrale elementer på plads, og det var repræsentantskabets ambition at bygge flere moderne og rummelige beboelsesejendomme til tusindvis af aarhusianere.