Ugens Aarhushistorie: Boligforeningen Ringgården – Da bæredygtighed ramte byggemarkedet

Billede: Boligforeningen Ringgårdens Afdeling 35, tegnet af Schmidt Hammer Lassen, der blev opført i Lystrup i 2009-2010 under navnet Lærkehaven. Fotograf Kio Jørgensen Ng, 2024, Aarhus Stadsarkiv.

Hen over de kommende uger sætter Aarhus Stadsarkiv fokus på Boligforeningen Ringgårdens historie. Boligforeningen Ringgården er en almen boligforening, som blev etableret i 1938. I 1940 udlejede foreningen sine første lejemål i Viborggården på hjørnet af Ringgaden og Viborgvej. Boligforeningen Ringgården administrerer i dag en lang række ejendomme fordelt på næsten 50 afdelinger rundt om i Aarhus Kommune. Artiklerne er udarbejdet i forbindelse med, at Aarhus Stadsarkivet har digitaliseret Boligforeningen Ringgårdens arkiv. 

Internationale tendenser

Den første periode af Boligforeningen Ringgårdens levetid opførte boligforeningen kun ejendomme i mursten. Boligforeningen stod i starten af 1960’erne endda bag Danmarks højeste murstensbygning, da højhuset på Charlottehøj blev opført som en del af foreningens Afdeling 8. I slutningen af 1960’erne hoppede Ringgården efter flere års skepsis med på betonbølgen, da boligforeningen var med til at opføre det store boligkvarter ved Frydenlund. De næste årtier udvidede Boligforeningen Ringgården med nye afdelinger, hvoraf nogle var mindre parcelhuse, mens andre var store blokke, og der blev bygget i både mursten og beton.

I løbet af 1990’erne skete der en global ændring på måden, man anså byggeri på. I 1987 udkom Brundtlandrapporten, der blev lavet af "The World Commission on Environment and Development" under FN. Rapporten satte første gang fokus på global bæredygtighed, og fem år senere blev rapportens indhold konkretiseret i Rio-erklæringen. De store højtløftede, internationale planer om bæredygtighed kom også til at få indflydelse på helt lokale forhold, som eksempelvis Boligforeningen Ringgårdens politik i forhold til opførelse af nye ejendomme

Økohuset

For Ringgården startede det med, at Boligministeriet og KAB Bygge- og Boligadministration udskrev en arkitektkonkurrence, hvor bæredygtighed var i fokus. I 1996 blev vinderprojektet Økohus 99 udtrukket, tegnet af arkitektfirmaet Vandkunsten i samarbejde med ingeniørfirmaet DOMINIA og entreprenøren Hoffmann & Sønner, og Ringgården kom hurtigt på som samarbejdspartnere på projektet.

Med udgangspunkt i vinderprojektet opførte Ringgården i 1997-1998 på Skejbytoften deres Afdeling 29 med navnet Økohuset. Afdelingen kom til at bestå af fire sorte boligblokke placeret som en slange med store markante glasfacader. Ejendommene blev opført i genbrugsbeton og rockletplader, der blandt andet består af genanvendt stenuld og andet industrimateriale, der ellers var endt på deponi. For at spare på energien og for holde på varmen var væggene ekstra kraftigt isolerede, mens de store sydvendte vinduesfacader fungerede som energiruder. Desuden anvendte man solfangere til at opvarme vand til boligerne. Økohuset var på opførelsestidspunktet en af landets mest energibesparende beboelsesejendomme. I 2024 blev Ringgårdens Økohus tildelt Stadsarkitektens Særpris.

Billede: Boligforeningen Ringgårdens Afdeling 29, tegnet af arkitektfirmaet Vandkunsten, der blev opført på Skejbytoften i 1997-1998 under navnet Økohuset. Fotograf Kio Jørgensen Ng, 2024, Aarhus Stadsarkiv.

Reduceret pendlertid

Boligforeningen Ringgården lod ikke kun bæredygtighedstanken blive ved byggematerialerne og arkitekturen ved Økohuset. Også i forhold til afdelingens lejere blev bæredygtighedsprincippet tænkt ind. Boligministeriet gav nemlig Ringgården tilladelse til at opsætte nogle særlige vilkår for afdelingens lejere. Lejere bosat udenfor Aarhus Kommune, hvoraf mindst én af udlejerne havde arbejde i Aarhus Kommune, kunne nemlig komme foran i køen til boligerne. Tanken med denne regel var at nedsætte miljøbelastningen ved en lang pendlertid.

Med Økohuset omfavnede Ringgården en grønnere profil og Økohuset blev ikke boligforeningens sidste byggeprojekt med fokus på bæredygtighed og arkitektur. I de følgende år var Ringgården en af de bygherrer, som var i front, når det gjaldt byggeri af bæredygtige boliger i byen.

Lærkehaven

Efter Økohuset fortsatte Ringgården de nye bæredygtige ambitioner og etablerede Afdeling 33, 34 og 35 som bæredygtige boliger i Lærkehaven i Lystrup. Ejendommene i Lærkehavebebyggelsen havde det til fælles, at bygningernes hovedkonstruktioner blev bygget i træ med brug af præfabrikerede træelementer. Derudover blev husene opført som lavenergiboliger, som blandt andet kom til udtryk i en kraftig isolering, lavenergivinduer ogsolceller. Navnet Lærkehaven kom efter det lærketræ, som husene blev beklædt med.

Afdeling 33 blev tegnet af det tyske arkitektfirma Herzog+Partner og stod færdigopført i maj 2008 og indgik i det EU-støttede SHE-projekt (Sustainable Housing in Europe), mens både Afdeling 34 og 35 blev tegnet af Schmidt Hammer Lassen. 

Især Afdeling 35 fik en del opmærksomhed. Husene var passivhuse, der skulle reducere energiforbruget gennem flest mulige passive tiltag. Boligerne var uden almindelige varmesystemer, men med deres orientering mod solen var det den passive solvarme og husets beboere, der skulle levere det meste af varmen. Også arkitekturen var i fokus, og det kom især til udtryk gennem de kubistiske hvide huse og deres karakteristiske lystårne. Afdelingen modtog i 2012 NBOs Bostadspris for Nordens bedste boliger.

Energirenoveringer

Det var ikke kun i forhold til nye afdelinger, at Ringgården forsøgte at indtænke bæredygtighed. Også ældre bebyggelser fik en tur under luppen, og Ringgården vendte blandt andet blikket mod afdelingen, hvor det hele begyndte. I første halvdel af 2010’erne gennemgik Afdeling 1 således en større gennemgribende totalrenovering, som skulle gøre de gamle boliger mere energibesparende og moderne.

Renoveringen var så gennemgribende og ambitiøs, at det nærmest kun var ydermure og facader, der blev bevaret, mens etageadskillelser og skillevægge under arbejdet blev fjernet. Bygningsinteriøret blev helt udskiftet, og med det nye fik lejlighederne eget badeværelse – noget, som før var i kælderen. På bygningernes bagsider – mellem blokkene – kom der tilbygninger i stål og glas til altaner og karnapper, hvorpå der blev placeret solceller øverst. Oven på de to midterste blokke kom fælles tagterrasser med udsigt ud over byen.