Ugens Aarhushistorie: Byens dragoner holdt til på Vester Allé

Billede: Parade på rytterikasernen på Vester Allé. Ebbesen Foto, ca. 1920, Aarhus Stadsarkiv.

En ny udstilling sætter fokus på både historien og de mennesker, der har været en del af militæret i Aarhus – og på det fællesskab og den forståelse, som i dag præger Aarhus Kommunes arbejde med veteraner. Gennem billeder og personlige fortællinger giver udstillingen indblik i, hvordan Aarhus har udviklet sig fra at være hjemsted for soldater og militære institutioner til at være foregangskommune på veteranområdet.

Udstillingen er en del af markeringen af Flagdagen for Danmarks Udsendte og skal ses som en anerkendelse af de mennesker, der har gjort tjeneste med Dannebrog på skuldrene og kæmpet for sikkerhed og fred.

Udstillingen er lavet i et samarbejde mellem Borgerservice og Aarhus Stadsarkiv og står opstillet på Dokk1 fra 20.-25. august, Viby Bibliotek fra 27. august – 8. september og på Gellerup Bibliotek fra 10. september.

Prins Frederik Ferdinands dragoner

Om det har været i forbindelse med julemarked, koncerter eller lagersalg har de fleste aarhusianere formodentligt været forbi Ridehuset på hjørnet af Frederiks Allé og Vester Allé på et eller andet tidspunkt i deres liv. Som navnet afslører, blev den i dag fredede bygning, dog ikke opført som et kulturhus, men derimod til heste og deres ryttere – nærmere bestemt byens dragoner.

De første dragoner kunne slå sig ned i Aarhus i 1819, da Prins Frederik Ferdinands dragoner (senere kaldet 3. Dragonregiment) fik fast base i Aarhus. Lige øst for Spanien/Strandvejen omtrent ved Jægergårdsgades udmunding blev på statens regning opført et ridehus, som kom til at hedde Prins Ferdinands Ridehus. Ridehuset var omtrent 40 meter langt og 15 meter bredt. Det var ikke kun dragonerne, der nød godt af ridehuset, idet det også blev benyttet til civile formål så som store folkemøder i 1830-40'erne. Valget af byens repræsentanter til Den grundlovgivende Rigsforsamling i 1848 blev eksempelvis afholdt i ridehuset, som var den eneste bygning på det tidspunkt, der kunne rumme så stort et arrangement.

Et fancy ridehus men slette indkvarteringsforhold

I 1860 fik dragonerne et nyt stort grundmuret ridehus opført lige uden for Frederiks Port i den sydlige del af byen. Det var Krigsministeriet, der stod bag opførelsen af ridehuset, men hvor ridehuset var state-of-the-art inden for sit område, så situationen anderledes ud, når det kom til indkvartering. Det var byens opgave at sørge for, at soldaterne fik tag over hovedet. Dragonerne blev stuvet sammen i private hjem og i interimistiske kaserner som Lewerckhuusens kaserne i Mindegade, Grarups kaserne i Mejlgade, Bauditz kaserne i Søndergade og Nisteds kaserne. Da garnisonen i 1860’erne blev yderligere forøget, blev forholdene forværret, og i 1873 havde Aarhus Byråd erkendt, at grænsen var nået. Erkendelsen kom blandt andet efter rygter om Krigsministeriets overvejelser om at trække militæret ud af Aarhus. Nye kaserner måtte opføres.

Det fik Aarhus Byråd til – efter pres fra Aarhus Handelsforening – at indlede forhandlinger med Krigsministeriet via et Kaserneudvalg, og derefter påbegyndtes bygningen af byens nye kaserner.

Med fægtesal og foderloft

Byens nye rytterikaserne blev naturligt nok placeret ved det allerede eksisterende ridehus, og fra 1875-1878 skød de nye bygninger frem. Det var byrådsmedlem og arkitekt Carl Lange, som stod bag tegningerne til den nye kaserne. Lange tegnede også Infanterikasernen i Høegh-Guldbergs Gade og Garnisonssygehuset i Valdemarsgade – begge blev opført sideløbende med rytterikasernen.

Den første bygning, som kunne tages i brug ved Rytterikasernen, var skolestalden, der foruden stalde også indeholdt fægtesal og foderloft. I 1876 kunne den såkaldte skolekaserne langs Vester Allé tages i brug. Fordelt på fire etager fandtes her kontorer, belægningsstuer og samlings- og undervisningsrum. Endelig fandtes der også her officersboliger, hvorfor bygningen senere blev kendt som Officersbygningen. Det var i disse to bygninger, de nye rekrutter blev placeret.

3. Dragonregiment, der dengang bestod af to eskadroner, havde både sin egen staldbygning og kasernebygning på området. Derudover blev der opført en underofficerskaserne i Valdemarsgade, og hele den samlede herlighed endte med at koste omkring 500.000 kr. – noget mere end det oprindelige budget.

Billede: Et nyt hold trainkonstabler træner greb på karabiner på Vester Allé Kaserne. Ukendt fotograf, 1939, Aarhus Stadsarkiv.

Panservogne og cykler

I 1932 blev 3. og 5. Dragonregiment lagt sammen, og under navnet Jyske Dragonregiment flyttede de til Randers. Den 28. juni 1936 – altså fire år efter dragonerne var flyttet til Randers – afslørede man ved Vester Allé Kaserne en mindesten for 3. Dragonregiment. Denne mindesten blev den 28. oktober 1962 flyttet til Dragonkasernen i Holstebro.

Efter dragonernes forflyttelse blev kasernen på Vester Allé indtaget af et panservognskompagni, to cyklist-eskadroner og to feltartilleriafdelinger fra 3. Feltartilleriregiment. Selv om kanonerne var hestetrukne, var de egentlige dragoner væk, og kasernen ændrede derfor navn fra Rytterikasernen til Vester Allé Kaserne – eller Kasernen, Vester Allé.

Under 2. verdenskrig blev Vester Allé Kaserne – sammen med byens andre kaserner – overtaget af tyskerne, som opførte flere træbarakker på området. Allerede før krigen havde byens kaserner lidt under pladsmangel, og en bombning af Artillerikasernen på Langelandsgade i 1944 gjorde kun problemerne værre. Derfor fik træbarakkerne lov til at stå, da de danske soldater i juni 1945 endnu engang kunne rykke ind på Vester Allé Kaserne. På trods af gentagne klager over soldaternes leveforhold stod træbarakkerne, indtil kasernen lukkede i 1969.

Fra 1950’erne og frem blev flere regimenter flyttet væk fra byen, og den 24. september 1969 kunne de sidste soldater fra Nørrejyske Artilleriregiment marchere ud af Vester Allé Kaserne. En æra var slut!

Billede: Fire nye Haubits-kanoner på eksercerpladsen. Kanonerne er en gave fra USA. Fotograf Børge Venge, 1955, Aarhus Stadsarkiv.