Ugens Aarhushistorie: Dokk1 10 år – Fra vikingehavn til børsbygning

Billede: Svingbroen var den første jernbanebro over åen, der gav adgang for jernbanetrafikken på havneområdet. I dag ligger Letbanebroen samme sted. Den forreste bygning bag broen er Aarhus Børs, der blev nedrevet i februar 1957, og bag Børsen ses den gamle toldbodsbygning med den lille klokke. Ukendt fotograf, ca. 1900, Aarhus Stadsarkiv.

Fredag den 20. juni markeres det, at Dokk1, der er designet af Schmidt Hammer Lassen, har ligget på havnen i 10 år.  Dagen fejres med et væld af aktiviteter, blandt andet morgendans, taler, en tur bag kulisserne, gratis forfatterarrangementer, musik, ny teknologi og gratis kage. Det er også dagen for åbning af Dokk1s nye medielab IRIS. Alle er velkomne.

Se programmet her: https://www.dokk1.dk/det-sker/dokk1-fylder-10-aar

Fra åhavn til kysthavn

Dokk1 ligger med sin placering ved åens udmunding ud i Aarhus Bugt ikke bare utrolig smukt placeret, men tager vi det historiske briller på, er det også den vel nok mest centrale placering i byen.

Aarhus’ udvikling har altid været tæt knyttet til netop placeringen ved åen og havet. Selv navnet Aarhus kommer fra det oldnordiske Aros, der betyder åens munding. Det samme gør sig gældende for Mindet, som både er det gadestykke, du kan se over på, hvis du står på Dokk1’s sydlige side og navnet på den 145 meter høje kontorbygning, som for tiden er under opførelse samme sted. Mindet er et oldnordisk ord for mundingen – altså stedet, hvor åen munder ud i bugten.

Det var heromkring, at vikingetidens aarhusianere trak deres skibe op på åens sandbanker, og hvor skibe fra nær og fjern kunne handle varer. Hvis vi skal være helt tekniske lå kystlinjen i vikingetiden formodentligt lige vest for, hvor vi i dag har Dokk1, og vi skal helt optil omkring 16-1700-tallet før sandaflejringer langs åens nordlige side og byudvikling havde udvidet byen ud til hvor Dokk1 ligger.

I 1800-tallet kom der for alvor gang i udviklingen af Aarhus Havn. Indtil da havde byens havn ligget inde i åen, men med anlæggelse af Mindebro tilbage i 1600-tallet og med væksten i antallet af  storsejlere, der ikke kunne komme ind i åhavnen, steg også behovet for anlæggelsen af en kysthavn. Fra åens udmunding blev en sydlig mole, der blev drejet mod nord, anlagt, så byens første to havnebassiner kunne anlægges i årene 1845-61 og 1883-90.

Børs efter engelsk forbillede

Området, hvor vi i dag har Dokk1, fik sin første rigtige bygning, da Aarhus Børs blev indviet 1866. Opførelsen af Aarhus Børs var nært forbundet med Aarhus’ eksplosive vækst i 1800-tallets sidste halvdel, hvor befolkningstallet mere end femdobledes fra 9.000 i 1855 til 50.000 i 1900. Den nye børsbygning blev opført i røde teglsten og tækket med skifer. Både byens og havnens ekspansion var tæt knyttet til det faktum, at Aarhus kom på jernbanenettet i 1862. Ved samme lejlighed blev en svingbro til jernbanen opført over den gamle åhavn. Svingbroen er i dag erstattet med den bro, som letbanen kører over, inden den kører ind under Dokk1.

En af personerne bag børsens opførelse var købmand Oluf Galthen Bech, der havde været i England og set, hvordan kornbørserne fungerede derovre, og nu ville implementere systemet i Aarhus. Han gik sammen med byens øvrige købmænd gennem Aarhus Handelsforening og fik opført en børsbygning, som under stor festivitas blev indviet 8. november 1866. Foreningen skød 1.500 rigsdaler i anlæggelsen af den nye børs mod ret til evig benyttelse af børsens lokaler.

Ligesom Dokk1 i dag er en multifunktionel bygning, så rummede også børsbygningen mangeartede funktioner. I bygningen var der en børssal, en ventesal for rejsende, et pakhuslokale, en vejerbod til at foretage vejning af varer, et administrationskontor for havnen og en restaurant. Fra starten i 1866 kunne lokale virksomheder notere deres aktier, og det gjorde i følgende årtier bl.a. Aarhuus Privatbank, Odderbanen, Jydsk Telefon, Aarhus Elektriske Sporvej og Ceres.

Handlen foregik mandag-fredag under ledelse af en noteringsleder, hvor Handelsforeningens medlemmer kunne byde på værdipapirerne efter samme princip som på en auktion. Bygningen var dog åben alle ugens dage kl. 9-20, hvor der var mulighed for at læse nyhedstelegrammer, som børsen formidlede fra Ritzaus Bureau, idet blandt andet politiske begivenheder kunne påvirke markedspriserne.

Billede: Børsbygningen mellem åens udløb, åhavnen, og havnebassinet. I åen ligger en del motorbåde. Til højre for Børsbygningen ses snuden af en af Københavnerbådene; "Aarhus". I baggrunden ses de to store kulkraner på DSB's kulplads på Søndre Mole. I venstre side ses det yderste af Midtermolen, øverst Bassin 4. Fotograf E.A. Ebbesen, ca. 1930, Aarhus Stadsarkiv.

Lukket af politiet

Det var dog ikke billigt at drive bygningen, og allerede i 1880’erne var besøgstallet faldet. Blandt andet pressede udgifterne til Ritzaus telegrammer økonomien, og i en periode var børsen i realiteten lukket, idet lokalerne blev udlejet til andre formål. Blandt andet brugte DSB i en periode dele af bygningen, og andre dele blev brugt til blandt andet religiøse vækkelsesmøder.  

Først i 1896 kom der igen gang i børshandlen, men nu kun den første fredag i hver måned. Imidlertid omtalte en af byens aviser i 1907, at mange aarhusianere formentlig slet ikke var klar over, at der fandtes en børs i byen. Ved Første Verdenskrigs udbrud i 1914 blev handlen da også atter indstillet indtil 1916.

I 1920 fik Handelsforeningen besked af Aarhus Politi om, at en fortsat drift i realiteten var ulovlig, da Handelsministeriet i henhold til en ny lov ikke havde givet tilladelse til at drive børs i Aarhus. Derfor blev børshandlen øjeblikkeligt indstillet.

Efter lukningen af Aarhus Børs i 1920 var der frem til 1928 løbende planer om at starte en ny børs inden for de nye rammer i loven. Planerne måtte dog opgives efter modstand fra Aarhuus Privatbank, idet udviklingen formentlig havde gjort grundlaget for en børs med rent lokale værdipapirer urealistisk. Børsbygningen blev siden anvendt af DSB, DFDS og Havnearbejdernes Fagforening. I perioden 1929-1937 lå Havnens Varmestue ved vært H. Mikkelsen i bygningen. Varmestuen flyttede efterfølgende til Mindet.

I begyndelsen af 1957 blev børsbygningen revet ned for at gøre plads til en ny søbanegård, der var en færgeterminal med trinbræt ved Grenaabanen. Den kan du læse mere om i næste artikel fra Stadsarkivet.