Ugens Aarhushistorie: Mindetavler i Brabrand og Gellerup

Billede: Rejsegilde på Vestteatret i Brabrand i 1957. Fra venstre: arkitekt Knud Blach Petersen, kommuneingeniør Berggren Jensen, arkitekt Knud Friis og kæmner og modstandskvinde fru Magda Baes Hansen. Fotograf Ib Rahbek-Clausen, 1957, Den Gamle By.

I mange danske byer kan man støde på små mindetavler, som minder os om de mennesker og begivenheder, der har formet stedet. Tavlerne kan fortælle historier om alt fra forfattere og opfindere til modstandsfolk og lokale ildsjæle. De skaber forbindelser mellem fortid og nutid og gør historien nærværende i byens rum.

Seneste eksempel i Aarhus er to nye mindeplader på hhv. Sct. Clemens Torv og på Aarhus Havn, der mindes begivenheder under besættelsen og befrielsen.

Aarhus Stadsarkiv og Brabrand-Årslev Lokalhistoriske Arkiv er gået sammen om at føre idéen videre til Brabrand og Gellerup. Her skal der opsættes to nye mindeplader, én i hvert område, som skal fortælle lokale historier lige dér, hvor de fandt sted.

Projektet handler om at gøre historien synlig i hverdagen og om at skabe stolthed og nysgerrighed omkring bydelens fortid. Og du kan være med til at bestemme, hvem der skal hædres. Seks personer er udvalgt som kandidater – alle med en særlig betydning for lokalområdet:

• Arkitekt Knud Blach Petersen (Gellerup)
• Direktør E. V. Jørgensen (Gellerup)
• Arkitekt Knud Friis (Brabrand)
• Atlantflyver Holger Høiriis (Brabrand)
• Lokalhistoriker August F. Schmidt (Brabrand)
• Kæmner og modstandskvinde Magda Baes Hansen (Brabrand)

Man kan læse mere om kandidaterne på aarhuswiki.dk, hvor deres historier og bidrag til området er beskrevet i detaljer.

Afstemningen foregår på VORES BRABRAND samt ved en stemmeboks på Gellerup Bibliotek.
Alle er inviteret til at deltage og til at være med til at bestemme, hvilke fortællinger der skal skrives ind i lokalområdets fysiske og historiske landskab. Man har to stemmer: en til Gellerup (Black Petersen og E.V. Jørgensen) og en til Brabrand (de resterende fire).

Arkitekten, der tegnede Gellerup

Knud Blach Petersen (1919–2008) var arkitekt MAA og en central skikkelse i Brabrands og Aarhus’ efterkrigsarkitektur. Han tegnede blandt andet Gellerupparken, Skjoldhøjkollegiet og flere skoler, samt boligprojekter der tog nye byggematerialer og præfabrikation i brug. Han var pionér inden for storskalaboligbyggeri, der kunne løse boligmanglen i 1960’erne, og hans arbejde har præget især Gellerups boligområder.

Billede: Portræt af arkitekt Knud Blach Petersen. Foto: Preben Tolstoy, 1971, Den Gamle By.

Manden, der udviklede Brabrand

Ernst Valther (E.V.) Jørgensen (1914–1996) var en af drivkræfterne bag Brabrands udvikling i efterkrigstiden. Som en af initiativtagerne til stiftelsen af Brabrand Boligforening i 1948 blev han dens første formand, og han ledede foreningen i 25 år. Under hans ledelse blev Hans Brogesparken, Søvangen og ikke mindst Gellerupparken opført, hvilket skabte moderne og sunde boliger for områdets borgere.

Ud over sit arbejde med boligforeningen drev han sammen med sin bror Jydsk Varmekedelfabrik og var mangeårigt medlem af Brabrand-Årslevs sogneråd, hvor han bidrog til lokal udvikling og erhvervsliv.

Billede: Brabrand Boligforening afholder 18-års stiftelsesfest i 1966 i selskabslokaler ved Edithsvej. Til venstre ses formand Ernst Valther Jørgensen. De øvrige er formand for foreningens byggeudvalg O.N. Justesen, forretningsfører Olaf Sørensen samt sognerådsformand Th. Jensen. Foto: Børge Venge, 1966, Den Gamle By.

Arkitekten, der tegnede ærlige og funktionelle bygninger

Knud Friis (1926–2010) var arkitekt og medstifter af tegnestuen Friis & Moltke. Han stod bag mange byggerier i Aarhus og omegn, herunder mere end 50 projekter i Brabrand, så som villaer, enfamiliehuse, Vest Teatret, Hotel Tre Ege, Brabrand-Hallen og Brabrand Sognegård.

Friis var en central skikkelse inden for brutalismen, hvor geometriske bygninger i stål, glas og upudset beton skulle være funktionelle og ærlige. Han samarbejdede ofte med Knud Blach Petersen og var med til at etablere Arkitektskolen i Aarhus, hvor han også underviste. Hans arbejde har præget Brabrands arkitektur og givet byen mange markante, tidstypiske bygninger.

Billede: Portræt af arkitekt Knud Friis. Fotograf Jens Tønnesen, 1996, Aarhus Stadsarkiv.

Piloten, der blev en folkelige helt

Holger Høiriis (1901–1942) fra Brabrand var pilot og den første dansker, der krydsede Atlanten i fly. Efter at være emigreret til USA lærte han at flyve, og han gennemførte i 1931 den historiske transatlantiske flyvning sammen med Otto Hillig.

Da Høiriis vendte hjem, blev han mødt som en folkelig helt i Brabrand. Tusinder tog imod ham på Lyngbygårds marker, og byen forvandlede hans hjemkomst til et triumftog med hejste flag og stor fest. Høiriis’ bedrift står som et markant kapitel i Brabrands historie og danske luftfartshistorie.

Billede: Buste af Holger Høiriis på Brabrand Kirkegård. Foto: Brabrand Årslev Lokalhistorisk arkiv

Manden, der bevarede og fortalte historien

August F. Schmidt (1899–1965) var lærer, forfatter og en af de mest betydningsfulde lokalhistorikere i Aarhus-området i det 20. århundrede. Han kom til Brabrand i 1930, og han viede resten af sit liv til at indsamle og formidle egnens historie. Med stor grundighed og hukommelse skabte han et enestående værk på syv bind og et opsamlingsbind om Brabrand og Årslevs historie – fra oldtiden til 1962.

Schmidt var kendt for sit levende sprog og sin dybe respekt for de mennesker, han skrev om. Hans arbejde gjorde lokalhistorien tilgængelig og nærværende for både forskere og almindelige borgere. Selv efter sin død i 1965 står han som Brabrands store folkehistoriker – en mand, der viste, at også den lille egns fortælling er en del af den store historie.

Billede: Lokalhistoriker August F. Schmidt (i midten). Fototraf Ib Hansen, Brabrand-Aarslev Lokalhistoriske Arkiv.

Kvinden, der styrede det hele

Magda Baes Hansen (1906–1975) var en central skikkelse i Brabrand-Årslevs kommunale liv i næsten 50 år. Hun begyndte som assistent i 1927 og blev i 1940 kæmner, kommunens øverste administrative leder, en stilling hun besad med stor dygtighed i en mandsdomineret verden frem til kommunalreformen i 1970, hvor hun gik på pension.

Under besættelsen hjalp hun modstandsbevægelsen med at udstede falske legitimationskort, hvilket reddede liv. Hendes indsats blev udført med stor personlig risiko.

Hendes historie er i dag et eksempel på de ofte oversete og glemte embedsmænd, der uden store armbevægelser trofast tjente deres lokalsamfund gennem årtiers daglig drift og ved at vise mod i krisetider.

Øverste billede: Rejsegilde på Vestteatret i Brabrand i 1957. Fra venstre: arkitekt Knud Blach Petersen, kommuneingeniør Berggren Jensen, arkitekt Knud Friis og kæmner og modstandskvinde fru Magda Baes Hansen. Fotograf Ib Rahbek-Clausen, 1957, Den Gamle By.