Ugens Aarhushistorie: Trøjborg - fra bymark til villaområde

Billede: Akvarel forestillende udsigten fra Mejlgades Port omkring 1860 mod Riis Skov og det endnu ubebyggede Trøjborg. Traktørstedet Trøjborg kan anes i baggrunden på bakken til højre for Skovvejen. Kunstner Frederik Visby, Aarhus Stadsarkiv (original ved Den Gamle By).

Aarhus Kommune er i gang med en gennemgang af byens bevaringsværdige bygninger. Der skal laves vurderinger af alle ejendomme fra før 1970, dvs. 41.000 bygninger i alt. Det store register skal anvendes til at værne om det bevaringsværdige Aarhus, så vi kan udvikle byen i balance mellem nyt og gammelt. Det er Teknik og Miljø, Aarhus Kommune, der står for det store arbejde. Stadsarkivet bidrager med beskrivelser af de enkelte områder i kommunen. I den forbindelse fortæller Stadsarkivet i dag historien om Trøjborg indtil år 1900. 

Fra Troja til Trøjborg

Trøjborg, der afgrænses af Trøjborgvej, Nørrebrogade, Nordre Ringgade, Skovvangsvej og Dronning Margrethes Vej, er måske landets mest kendte Trøjborg, men det er bestemt ikke den eneste Trøjborg. Ved Tønder har der eksempelvis siden middelalderen ligget en herregård med navnet, ligesom navnet også er brugt mange andre steder rundt i landet som navn på både bygninger og marker. Ordets oprindelse kommer fra "Trojborg" eller "Troyæborg", der var benævnelsen for labyrintagtige gange lavet af hække, græstørv eller sten som i den gamle klassiske borg Troja i Grækenland.

Første gang vi støder på navnet i skriftlige kilder fra Aarhus er i 1632, hvor Trøjborgbæk nævnes. I 1758 dukker navnet atter op, da en sædehave ved navn Trøjborg sælges ud for Mejlgades port ved Saltenbæk. Saltenbæk var samme bæk, der godt 100 år tidligere blev omtalt Trøjborgbæk. Bækken udsprang fra en sø, der lå lidt nordvest for nuværende Otte Ruds Gade og Tordenskjoldsgade, og løb mod kysten gennem den såkaldte ”Trøjborgkløften” omkring den østlige ende af Niels Juels Gade. I 1904 blev Saltenbæk rørlagt, hvorimod søen først blev helt opfyldt knap 30 år senere.

En del af bymarken

Op til slutningen af 1800-tallet fandtes der kun ganske få bygninger på Trøjborg. Området var dengang en del af Skovvangen, der sammen med Møllevangen og Vorregårdsvang udgjorde Aarhus Bymark, hvor afgrøder blev dyrket og kreaturer græssede. De få bygninger, der fandtes her, bestod primært af læskure og lignende. Skovvangen var inddelt i en række ”fald”, hvor Rugbakkefaldet var området, hvorpå størstedelen af Trøjborg senere blev anlagt. Området blev primært brugt til græsning, og det meste af jorden hørte lige inden den sidste udskiftning i 1840-1841 under Aarhus Domkirke. Herefter blev bymarken afviklet og jorden solgt til private.

Selvom markerne og kreaturerne i dag er forsvundet fra Trøjborg, er dele af gadenettet et levn fra Trøjborgs periode som landbrugsjord. Dronning Margrethes Vej var for eksempel oprindeligt en del af landevejen mod Grenå, mens Trøjborgvej, Aldersrovej, Skovvangsvej og dele af Otte Ruds Gade var simple markveje.

Forlystelsesområde

Første gang dele af Trøjborgområdet kom til at fungere som andet end landbrugsjord var i 1840, da Hartvig Philip Rée, der var en af byens førende købmand, købte Trøjborgkløften. Rée havde i forvejen en stor parklignende have bag sit hus på Vestergade 11, komplet med egen bro over åen og en kunstig anlagt ruin på Brobjergbakken. I Trøjborgkløften fik Rée nu anlagt endnu et anlæg, hvor der blev plantet træer og buske og anlagt blomsterbede. Her blev også opført et lysthus, opstillet bænke og åbnet et lille beværtningssted kaldet "Lille Paradis". Efter Rées død i 1859 forfaldt anlægget og groede til.

Lige ovenfor Trøjborgkløften, hvor Klintegården nu ligger, erhvervede den 40-årige skræddermester Søren Møller fra Skolegade i 1847 Trøjborgtoft.  Her opførte han traktørstedet ”Trøjborg” med skydebane og beboelse og senere keglebane. Traktørstedet eksisterede i mange år efter skræddermesterens død under skiftende ejere, og over de næste mange år refererede navnet Trøjborg ofte til dette sted.

I det hele taget kom der fra omkring midten 1800-tallet en stigende trafik til og fra området af velhavende aarhusianere (den almindelige aarhusianer fik først søndagsfri med Helligdagsloven i 1891), der ville nyde deres fritid ude i det fri. I Riis Skov, som Trøjborg ligger klos op ad, blev der eksempelvis anlagt forlystelsesetablissementer så som Pavillonen, Salonen (i dag Sjette Frederiks Kro) og et traktørsted på Ferdinandspladsen.

Trøjborgs villaer

I 1864 blev Trøjborgs første villa opført, da fæstemand, lotterikollektør, forsikringsmand og ejendomsmægler Anders Hansen fik opført den pompøse og italiensk inspirerede Villa Aldersro. Villaen, der senere fik adresse på Trøjborgvej 70, blev opført som hovedbygning til Hansens landbrugsejendomme samme sted. Villa Aldersro, der både havde tårn, 14 spir og to balkoner, blev nedrevet i 1951.

Byudviklingen af Trøjborg blev for alvor igangsat efter Nordre Kirkegård i 1876 blev anlagt mellem Trøjborg og Aarhus, og Villa Aldersro blev snart efterfulgt af flere andre villaer. I slutningen af 1800-tallet var det nemlig blevet moderne for byens bedre stillede borgere ikke bare at nyde fritiden i det fri, men også ”at flytte på landet” for at komme væk fra byens larm og lugt. Mange beholdt dog deres midtbylejligheder, og brugte blot villaerne som sommerboliger.

I bunden af nuværende Dronning Margrethes Vej blev fra 1886-1900 eksempelvis opført en række smukke villaer inspireret af den italienske landbolig og palazzo-arkitektur. Også på området mellem Trøjborgvej og Aldersrovej opstod mellem 1896-1901 en lille enklave af villaer.

I 1900-tallet blev der landet over bygget et utal af villaer. Ikke desto mindre begyndte hele villabevægelsen med 1800-tallets købstadsvillaer, og Trøjborgs villaer udgør derfor en væsentlig del af byens identitet og bygningskultur.

Billede: Børn står ved Trøjborgkløften foran de nyopførte villaer på Dronning Margrethes Vej 8-14. Ukendt fotograf 1895, Den Gamle By.