Ugens Aarhushistorie: Moesgaard Museum og professor Globs utøjlede fantasi

Billedtekst:
Moesgaards bygninger blev i 1960'erne restaureret til museumsformål og universitetsbrug og Forhistorisk Museum var klar til indvielse 10. september 1970. 
Ukendt fotograf, 1910, Den Gamle By.

Af Lene Sølvsten

Lederen af Forhistorisk Museum, professor P.V. Glob, havde nemlig en storslået vision om at museet, som hidtil havde boet på Vester Allé 15, og Aarhus Universitets Institut for forhistorisk arkæologi og etnografi skulle have til huse i bygningerne på Moesgaard.

Planerne indeholdt også tanker om etablering af en forhistorisk nationalpark i det omgivende terræn. Hertil kom en naturpark, som skulle vise landskabets og skovens udvikling fra stenalderen til vikingetiden, og her skulle museumsgæsterne kunne møde de vilde dyr, såsom ulve, bjørne og vildsvin, der hørte de respektive tidsperioder til. Især udsigten til at kunne møde vilde dyr ved Moesgaard skabte en del debat i offentligheden.

Hårde forhandlinger

Samarbejdet mellem ejerne af Moesgaard og museet kom dårligt fra start. Det resulterede i, at meget af kommunikationen mellem de to parter kom til at foregå via Kulturministeriet.

Skærmydslerne tog sin begyndelse, da Forhistorisk Museum i marts 1960 sendte ansøgningen til Undervisningsministeriet om statsstøtte til etableringen af nationalparken, og museet og Glob få måneder senere offentligt i en avisartikel klagede over, at I/S Moesgaard lod vente på at tilkendegive, at museet kunne disponere over bygninger og en del af jorden. Tilkendegivelsen var forudsætning for at ansøgningen kunne behandles i ministeriet. I/S Moesgaard henvendte sig til Glob og bad om en undskyldning, men måtte nøjes med en beklagelse, hvis de havde set artiklen som en anklage.

Ansøgningen blev imødekommet, men I/S Moesgaard tog adskillige initiativer, som faktisk gik imod Globs planer, og utilfredsheden i begge lejre voksede. På et møde i 1962 gik det da også helt galt. I/S Moesgaards bestyrelsesformand skrev i et brev til Kulturministeriet, at ”Glob i ubeherskede vendinger kritiserede både skovriderens og godsforvalterens dispositioner. Det krævede både tålmodighed og overbærenhed at nå til noget, der lignede en afslutning på dette møde”.

Skovmødet

I efteråret 1962 blev der afholdt et ”skovmøde” mellem repræsentanter for museets og I/S Moesgaards bestyrelse, og med deltagelse af særligt skovkyndige, herunder interessentskabets rådgivende skovrider, F. Biilmann, samt overinspektør Troels Smith fra Nationalmuseet og statsgeolog dr. Iversen. Formålet med mødet var at lave en aftale om, hvilke forstmæssige ændringer der skulle ske i de dele af skoven, der var tiltænkt naturparken.

Biilmann mente, at det var uforsvarligt, at den bare stod uplejet hen, mens Glob mente det modsatte – og begges holdninger blev på snart vanlig vis tilkendegivet i breve til Kulturministeriet. Utroligt nok fik man en aftale i stand, men Biilmann var voldsomt irriteret over Globs plan, som greb ind på hans ansvarsområde. Han skrev i et notat efterfølgende om usikkerhed hos Globs medarbejdere, øjensynligt på grund af manglende fast planlægning. Sluttelig skrev han: ”Forhandlingerne efterlod hos mig et tydeligt indtryk af, at man fra museets og videnskabsmændenes side havde vanskeligheder med Globs utøjlede fantasi”.

I/S Moesgaard klagede igen over Globs fremfærd, men fik det så nemmere med den nye mere diplomatiske museumsdirektør, Ole Klindt-Jensen, som tiltrådte i 1962. I 1963-64 redegjorde museumsbestyrelsen, at man fortsat arbejde efter principperne i Globs plan, men at man havde droppet planerne om de vilde dyr og de store ændringer i skoven, som disse ville medføre.

Indvielse af museet og interessentskabets afvikling

Bygningerne blev restaureret og indrettet til museumsformål med C. F. Møller som arkitekt i løbet af 1960’erne, og så var Forhistorisk Museum klar til at blive indviet den 10. september 1970.

I 1968 var de ansatte på museet og universitetsinstituttet flyttet ud på Moesgaard.  Interessentskabet fortsatte som ejer og administrator af herregårdens tilliggende jorde og ikke-overdragne bygninger, og var derfor også medspiller da Golfbanen senere blev etableret og stiforbindelsen langs Giber å fra Oddervej til Moesgaard Strand blev anlagt. Der var dog også tiltag til ændringer, som ville have gået imod idéen om bevarelse af naturskønheden og kulturværdierne, men som af forskellige grunde ikke blev til noget, for eksempel frasalg eller ligefrem nedrivning af skovfogedboligen.

Efter omegnskommunerne i 1970 blev indlemmet i den nye storkommune, overtog kommunen efterhånden administrationen af gods, skov og marker. 

Aarhus Stadsarkiv indbyder i denne og i de kommende uger gæsteskribenter til at skrive ugens historiske Aarhusartikel i samarbejde med Historisk Samfund for Aarhus Stift. 

Foreningen har til formål at fremme interessen for Østjyllands lokalhistorie. Historisk Samfund er stiftet i 1907 og er en af landets ældste lokalhistoriske foreninger. Det udgiver hvert år Aarhus Stifts Årbog. Denne uges artikel kan læses i sit fulde omfang i årbogen for 2016.

Historisk Samfund har digitaliseret årbøgerne fra 1908 til 2012. Disse kan læses via foreningens hjemmeside.