Ugens Aarhushistore: Knas på linjen til Jydsk Telefon

Billedtekst:
Selv om man klatrer højt til vejrs og bliver set, er det ikke sikkert, at ens argumenter bliver hørt. Borgmester Thorkild Simonsen kæmpede en brag men forgæves kamp i forbindelse med, at det nye hovedsæde for Tele Danmark skulle placeres. København endte med at løbe med sejren. Her ses han ved indvielsen af motorvejsstykket mellem Aarhus Syd og Randers Nord i juni 1994.
Foto: Jens Tønnesen, 1994, Aarhus Stadsarkiv.

 

Siden etableringen var det jyske selskab med helt fremme på verdensplan i takt med udviklingen af telefonnettet og senere udviklingen i computerteknologiens mange muligheder, herunder brug af lyslederteknologi og det såkaldte hybridnet, der gav uanede muligheder til brug for udbredelsen af tv-signaler.

 

Mørke skyer i horisonten

Omkring 1990 var Jydsk Telefon et veldrevet selskab med en stærk økonomi, ligesom man havde spillet en stor rolle i etableringen af Danmarks første Forskerpark i 1986 i samarbejde med såvel Aarhus Kommune som Aarhus Universitet.

Men der var pludselig mørke skyer i horisonten, for i november 1990 vedtog Folketinget en ny lov om telestrukturen. Det nyoprettede holdingselskab Tele Danmark A/S overtog alle aktierne i Statens Teletjeneste, i det statsejede Tele Sønderjylland samt Fyns Telefon. Kjøbenhavns Telefon-Aktieselskab og Jydsk Telefons formelle indlemmelse som datterselskaber i Tele Danmark måtte vente til deres koncessioner udløb primo 1992. Baggrunden for den politiske aftale var den kommende liberalisering i EU af hele telesektoren.

Aarhus’ daværende borgmester, socialdemokraten Thorkild Simonsen, engagerede sig i 1991 stærkt i de politiske drøftelser omkring placeringen af Tele Danmarks hovedkvarter. Det endte med en placering af hovedsædet i Aarhus - dog i passende afstand fra Jydsk Telefons forholdsvis nye hovedkvarter opført i forstaden Slet.

I første omgang søgte dele af den nyudnævnte direktion - der alle boede i København - da også til Aarhus. Men den tvetydige opbakning til et hovedsæde i Aarhus fik som konsekvens, at der reelt blev opbygget to parallelle hovedsæder - et i Nørregade i København med ansvaret for den daglige drift og ledelse, mens direktionen kun kom på besøg i Aarhus med mellemrum.

 

Borgmester Simonsen kæmpede forgæves

Selv om hovedsædet i Aarhus nåede en beskæftigelse på over 100 medarbejdere – og borgmester Thorkild Simonsen kæmpede for at holde fast i beslutning om Aarhus som det reelle hovedsæde via møder med diverse trafikministre og Tele Danmarks direktion - så var enden nær. For i 1997 da det amerikanske telefonselskab Ameritech overtog statens sidste aktiepost på 41,6% i Tele Danmark, valgte man at flytte hovedsædet endeligt til København.

Tidligere finansminister Henning Dyremose (K) var imens blevet administrerende direktør, og udtalte til pressen, ”at man selvfølgelig ikke kunne have en så stor international koncerns hovedsæde placeret i en by uden international lufthavn.”

Med til at bane vejen for det amerikanske selskabs krav var nok også, at den omdiskuterede aktieemission i april 1994 indbragte staten et dengang svimlende beløb på over 19.3 milliarder kroner.

Men allerede i sommeren 1995 kom en ny ændring af ”telefonloven af 1990”, som muliggjorde Tele Danmarks ønske om en nedlæggelse af alle de regionale telefonselskaber. Det blev tiltrådt af trafikminister Frank Jensen (S), der med udgangspunkt i EU´s liberalisering af telemarkedet ønskede at give Tele Danmark fuldstændig frihed til at organisere sig. Samtidig blev Ameritech fusioneret med det endnu større SBC Communications.

Dermed var det også slut med Jysk Telefon – og et farvel til generationer af dygtige ingeniører og teknikere, som formåede at sætte det Aarhus-baserede firma på verdenskortet.

 

Tema: Tønnesens tidsbilleder
Jens Tønnesen (1962-2014) var uddannet pressefotograf fra Århus Stiftstidende i 1991, men karrieren begyndte forinden i aktivistmiljøet i Øgadekvarteret, blandt andet i græsrodsavisen "Byens Fri Blad" i 1983. Kort efter stiftede han Chili Foto&Arkiv sammen med fotograferne Claus Haagensen og Søren Holm. Her virkede han frem til 1998, hvor han blev ansat ved Landbrugsavisen. I dag findes hans billeder i Stadsarkivets samling.
Vi bringer i denne og i de kommende uger historier fra Aarhus illustreret af Tønnesens billeder. 
AarhusArkivet.dk kan du læse mere om Tønnesens samling samt se flere tidsbilleder fra aarhusfotografen.