Ugens Aarhushistorie: Aarhusarkitekt i Kampmanns skygge

Billedtekst:
Arkitekt Thorkel Møller var i en årrække formand for Aarhus permanente Udstilling, der havde til huse i Kunsthal Aarhus. I kraft af sin formandspost kunne Møller kort efter besættelsen i 1940 præsentere en brændselsudstilling, som han her præsenterer sammen med overingeniør Plessin og ingeniør P. Harding.
Fotograf: Tilskrevet Inger Westphal-Christiansen, 1940, Århus Stiftstidende, Aarhus Stadsarkiv.

Af Asbjørn Skødt, cand.mag.

Thorkel Luplau Møller blev født 28. juli 1868 i Sorø som søn af adjunkt Hans Georg Møller og Julie Augusta Luplau. Møller blev gift med Elise Bodil Gelbjerg Hansen i 1903 og var gift med Elise ind til hendes død i 1922. Møller giftede sig sidenhen med Ebba Wittrup Nielsen i 1927, som han er gift med ind til sin død 21. december 1946 i Aarhus.

Over årene nåede Møller at bo en række steder fra Villa Fairhill på Aldersrovej, til Mejlgade og Skolebakken og siden Skåde Bakker og Årslev Højgaard.

Møller blev 78 år og nåede at opleve to verdenskrige i sit liv. Han voksede op i et Danmark, der var både geografisk og mentalt forandret oven på krigen i 1864, og hvor nationalismen fortsatte med at sætte sine spor. Spor der i den grad også kom til udtryk gennem arkitektens kunstneriske virke.

 

Uddannelse og dannelse

Det er først med Arkitektskolen Aarhus i 1965, at arkitekter kunne uddanne sig uden for hovedstaden, og det skal ses i sammenhæng med, at omkring århundredeskiftet blev langt størstedelen af Aarhus’ nye bygningsmasse faktisk ikke tegnet af uddannede arkitekter. Den typiske baggrund, mange udøvende arkitekter havde, var håndværksmæssig som enten murer eller tømrer, og Møller uddannede sig også i første omgang til murer i 1890. Efter eksamen begyndte han dog samme år på Kunstakademiets arkitektuddannelse og færdiggjorde sine studier i 1898.

Møller opholdt sig periodevis på udlandsrejser i Tyskland og Italien fra 1897-1900 og arbejdede som tilsynsførende for Kampmann på byggerierne af Aarhus Teater og Marselisborg Slot samt Martin Nyrop på opførelsen af det nationalromantiske hovedværk, Københavns Rådhus. Møller fik her oplæring hos to af periodens vigtigste nationalromantiske arkitekter, og det var en stilistisk erfaring, han bragte med sig videre i sine egne tegninger.

 

Møller skubbede til arkitektfagets udvikling

Da Møller begyndte sit virke i Aarhus, var der kun tre medlemmer af Arkitektforbundet uden for Hovedstaden, og det blev en særlig indsats for Møller at arbejde for, at håndværksmestrene benyttede uddannede arkitekter. Han forestod her formandskabet for Sammenslutningen af Private Arkitekter og Ingeniører i Aarhus i en 6-årig periode samt Aarhus Permanente Byggematerialeudstilling (der fungerede som samlingssted for byens arkitekter) fra 1932 til udbruddet af 2. verdenskrig.

Fra 1902 var Møller ansat som arkitekt for Jydske Landboforeningers Dyrskuer men blev siden selvstændig, hvor han satte sit største præg som arkitekt. Han var aktiv helt frem til 1942, og det var ingen anden end arkitekten C. F. Møller, der i 1947 skrev sin aarhusianske kollegas nekrolog i Arkitekten men dog med afmålt anerkendelse gennem sine sidste ord: ”Med Thorkel Møller er en fin og dygtig Kollega gaaet bort.” Intet mere og intet mindre.

 

Nationalromantisk arkitekt

Møllers virke som arkitekt skete inden for stilarterne nationalromantik og senere nybarok. Nationalromantikken kom til udtryk i arkitektur gennem en undersøgelse af historiske byggestile særligt fra middelalderen. Det blev koblet med regionale materialevalg og udsmykninger, der både bar regionale som nationale symboler og var frit inspireret af Danmarks historie. Dansk og nordisk bygningskultur blev undersøgt gennem opmålinger af middelalderborge og kirker, og et formsprog ud fra materialer som mursten, træ og bornholmsk granit blev foretrukket.

 

Hvilken arv efterlod Møller?

Det kendetegnede Møller og sin levetid, at arkitekterne virkede i de større byer og især København. Møller var med til at sprede betydningen af uddannelse for arkitekter til Aarhus Dernæst er særligt Møllers virke inden for tegning af boligkarréer i Aarhus noget, få har gjort ham efter. Det centrale Aarhus, vi kender i dag, blev i hovedtræk anlagt i årtierne omkring år 1900, og her har Møller spillet en væsentlig rolle. Han har næppe skubbet til stilarternes udvikling gennem originalt formsprog, men han har været udføreren – i stor stil. Endeligt er flere af byens prominente bygninger blevet til på Møllers tegnebræt – heriblandt Marselisborg Hospital, Ny Jydske Kjøbstad-Creditforenings bygning på hjørnet af Emanuel Sejrs Gade og Åboulevarden og Skt. Joseph Hospital ved Tietgens Plads

 

Aarhus Stadsarkiv indbyder i denne og i de kommende uger gæsteskribenter til at skrive ugens historiske Aarhusartikel i samarbejde med Historisk Samfund for Aarhus Stift. 

Foreningen har til formål at fremme interessen for Østjyllands lokalhistorie. Historisk Samfund er stiftet i 1907 og er en af landets ældste lokalhistoriske foreninger. Det udgiver hvert år Aarhus Stifts Årbog. Denne uges artikel kan læses i sit fulde omfang i årbogen for 2017.

Historisk Samfund har digitaliseret årbøgerne fra 1908 til 2012. Disse kan læses via foreningens hjemmeside