Ugens Aarhushistorie: Landets største havn

Billedtekst:
Der er travlhed det meste af døgnet i Aarhus Havn, hvor skibe lastes og losses med containere. Siden midten af 1980’erne, hvor billedet er fra, er havnen vokset til landets største. Foto: Pressefotograf Jens Tønnesen, Aarhus Stadsarkiv.

 

Containerrevolutionen

Containeren blev udviklet af amerikaneren Malcolm P. McLean. Han præsenterede i 1956 idéen om, at alt stykgods skulle pakkes i standardiserede beholdere, der kunne fragtes hele vejen fra afsender til modtager uden tidskrævende omladninger. Aarhus Havn blev i 1967 valgt som containerfødelinje mellem Vesteuropa og Amerika. I takt med udvidelsen af havnen blev containerteknologien indlejret i de nye kajanlæg, der blev bygget. For at kunne betjene de mange nye fragtruter måtte havnen sætte gang i en omfattende udvidelse af terminalområdet og hele havnen for at få plads til de mange containere og skibslaster.

Havneudvalget, bestående af syv medlemmer, hvoraf tre er byrådsmedlemmer med borgmesteren som formand, vedtog derfor en omfattende udbygning af Pier 4 mod nord. Udbygningen foregik i perioden 1982-84, men fortsatte faktisk op til 1990, hvor nye jernbaneskinner og veje blev anlagt, så containerområdet på Pier 3 og 4 dengang omfattede et samlet areal på 28 hektarer.

Containerrevolutionen har været årsag til mange ændringer på havnen – nye, store havneområder har måttet indvindes for at skabe plads til containerne, enten ved rydning af gamle bygninger eller bygning af nye kajanlæg. I 2003 blev en helt ny containerhavn indviet i den østligste del af havnen, og udflytningen af den oprindelige containerhavn begyndte. I dag ligger Aarhus Ø på området for den gamle containerhavn, og den nye har med tiden udviklet sig til landets største containerhavn.

 

Havnen betaler selv for udvidelserne

Aarhus Havn har status som en selvejende kommunal trafikhavn, og den modtager ikke offentlige drifts- eller anlægstilskud, men konkurrerer på markedsvilkår med andre havne. Havnens udvidelser har stort set været finansieret af havnen selv.

Havnens samlede arbejdsstyrke udgjorde på et tidspunkt op imod 1.000 havnearbejdere, men forøgelsen af havnens omsætning og fysiske areal op gennem 1900-tallet er ikke blevet modsvaret af en tilsvarende forøgelse af arbejdsstyrken. Havneudvidelserne har nemlig givet plads til store maskiner, kraner og transportmidler, og derfor blev der behov for færre hænder. Den tekniske udvikling har indskrænket havnens administration fra cirka 240 mand omkring år 1960 til det halve antal blot tre årtier senere.

De fleste med arbejde på havnen er ansat i industri-, handels- og servicevirksomheder, som ved år 2000 omfattede omkring 150 firmaer med over 5.000 medarbejdere. Siden da er antallet vokset.

Aarhus Havn råder også over Danmarks største, offentlige bulk-havn med store transporter af korn, foderstoffer og olie, og lastmængderne er stadig stigende.

 

Færgeterminalen flyttes fra midtbyen

Aarhus Kommune projekterer i øjeblikket en tunnel, der kan sende både personbils- og lastbiltrafikken direkte til og fra containerhavnen og ud på det europæiske motorvejsnet via E 45.

Første fase af den store trafikomlægning blev afsluttet i 2013, men hvornår den milliarddyre tunnel under hele trafikknudepunktet Marselis Boulevard forventes at være færdig, er stadig uafklaret. En løsning af de stigende trafikproblemer er dog nødvendig, da Aarhus Havn i dag er den største færgehavn i Vestdanmark. Mols-linjens rute mellem Aarhus og Sjællands Odde alene fragter årligt flere end 1,3 millioner køretøjer og knap 3 mio. passagerer, og trafiktallet er stadig stigende.

Byrådet har besluttet, at færgehavnen skal flyttes til en ny terminal i den østlige ende af havneområdet, og byggeriet af den nye terminal skal efter de nuværende planer stå færdigt i efteråret 2020. Den eksisterende færgeterminal ved Pier 3 ved Nørreport bliver efterfølgende fjernet, og området vil overgå til Aarhus Kommune. Arealerne skal herefter anvendes til bymæssige formål og et større antal boligbyggerier.

 

Tema: Tønnesens tidsbilleder
Jens Tønnesen (1962-2014) var uddannet pressefotograf fra Århus Stiftstidende i 1991, men karrieren begyndte forinden i aktivistmiljøet i Øgadekvarteret, blandt andet i græsrodsavisen "Byens Fri Blad" i 1983. Kort efter stiftede han Chili Foto&Arkiv sammen med fotograferne Claus Haagensen og Søren Holm. Her virkede han frem til 1998, hvor han blev ansat ved Landbrugsavisen. I dag findes hans billeder i Stadsarkivets samling. Vi bringer i denne og i de kommende uger historier fra Aarhus illustreret af Tønnesens billeder. På AarhusArkivet.dk kan man se mange flere af Tønnesens tidsbilleder.