UGENS AARHUSHISTORIE: Sport og hygiejne til folket på Badeanstalten Spanien

Billedtekst:

Prominente herrer fotograferet ved bassinkanten i forbindelse med indvielsen af Badeanstalten Spanien i 1933.

Fotograf Aage Fredslund Andersen, 1933, Aarhus Stadsarkiv

Badeanstalten blev efter åbningen i 1933 hjemsted for en række klubber, heriblandt AGF, Aarhus 1900, AIA (Arbejdernes Idrætsklub Aarhus) og Speed.

Af Michael Bomholt Petersen

 

Svømmebadets ”hurtige vand”

Efter åbningen i 1933 blev det hurtigt klart, at svømmehallen var som skabt til konkurrenceformål. Allerede i 1934 blev den hollandske svømmer Willy den Ouden den første til at sætte verdensrekord i svømmehallen, og hendes bedrift blev hurtigt efterfulgt af flere nationale- og internationale rekorder op igennem 1930erne.

Vandet i den aarhusianske svømmehal var opvarmet havvand fra bugten. Denne kombination af varme og salt mindskede modstanden i vandet, så det blev muligt at svømme hurtigere. Der gik ikke lang tid, før svømmehallens vand fik tilnavnet ”Det hurtige vand”, og navnet, sammen med antallet af verdensrekorder sat i svømmehallen, blev ofte brugt i reklamesammenhæng i kommunens tryksager.

Der blev afholdt både nationale- og internationale mesterskaber, hvor danske stjerner regelmæssigt dukkede op. Deres tilstedeværelse var, sammen med andre store internationale navne, med til at øge publikums interesse omkring både stævnerne, sporten og svømmehallen. For lokale svømmepiger, som for eksempel AGF-svømmeren Eva Arndt, fik den øgede bevågenhed omkring sporten hendes præstationer frem i lyset. Hun blev især berømt, da hun sammen med Ragnhild Hveger og Inge Sørensen bragte guld hjem til Danmark ved EM i London i 1938.

Hygiejne for alle samfundslag

Svømmehallen og brusebadene skulle dog først og fremmest betjene den brede del af befolkningen. De mere specialiserede faciliteter, som varmluftbade, karbade, massage og lysterapi var henvendt til borgere med særlige medicinske behov, eller til borgere fra det mere bedrestillede samfundslag.

Det var stadig almindeligt at stå uden eget bad i boligen. I 1931 var der ifølge medicinalberetningen for den danske stat fem varmvandsbadeanstalter i Aarhus, som tilsammen betjente borgerne med 61.090 bade af forskellig art. Beretningen nævner ligeledes, at det i november 1930 kun var hver femte ud af byens 24.474 lejligheder, der havde private badefaciliteter.

Den nye badeanstalt havde en kapacitet på ca. 250.000 bade om året og kunne i åbningsåret 1933/34 berette om 130.268 solgte bade. Den nye badeanstalt havde betjent mere end dobbelt så mange borgere, som resten af byens badeanstalter tilsammen havde gjort i 1930. Badeanstaltens placering tæt ved de store industrier på havnen, var ikke tilfældig. Den skulle servicere de mange arbejdere på havnen, og til dette formål var der oprettet en særlig indgang på bagsiden af badeanstalten, som gav havnearbejderne direkte adgang til de billige bade.

Badeanstalten tilbyder stadig aarhusianerne rent vand til bad og svømning, og efter en gennemgribende renovering for et par år siden er den i dag så flot som nogensinde.

I bad under besættelsen

2. Verdenskrig havde en stor indvirkning på dele af badeanstaltens faciliteter. Under besættelsen led svømmehallen under manglen på brændsel, og i 1945 måtte svømmehallen lukkes midlertidigt.

For badeanstaltens øvrige funktioner viser statistikken generelt kun en fremgang i besøgsantallene under besættelsen. En mulig årsag var, at prisstigningerne og restriktionerne på privat varmtvandsforbrug gjorde de offentlige bade til den eneste reelle mulighed for at få et bad for mange af byens borgere.

I tiden efter besættelsen var der stadig mangel på brændsel, så borgerne fortsatte med at benytte badeanstalten, selvom lejlighederne gradvist blev udstyret med badefaciliteter. Da brændselsmanglen ophørte, begyndte borgerne at skifte til de private bade, men fortsatte dog med at bruge svømmehallen og luksusfaciliteterne, som man ikke kunne have derhjemme. Og sådan er det stadig i dag. De tidligere folkebade er i dag blevet erstattet med luksuriøse wellness-faciliteter, og folk tager stadig i svømmehallen, som dog har erstattet havvandet fra bugten med klorvand.

Badeanstalten og dens karakteristiske bygning har gennem årene udviklet sig til at blive et vartegn for byen, og da tidens tand havde sat sit præg på bygningen, tøvede kommunen ikke med at foretage en dyr og gennemgribende renovering af komplekset. Den nu fredede Badeanstalten Spanien tilbyder stadig her mere end 80 år efter opførelsen byens borgere en frisk svømmetur eller et luksuriøst afbræk i den travle hverdag. 

 

Aarhus Stadsarkiv indbyder i denne og i de kommende uger gæsteskribenter til at skrive ugens historiske Aarhusartikel i samarbejde med Historisk Samfund for Aarhus Stift. 

Foreningen har til formål at fremme interessen for Østjyllands lokalhistorie. Historisk Samfund er stiftet i 1907 og er en af landets ældste lokalhistoriske foreninger. Det udgiver hvert år Aarhus Stifts Årbog. Denne uges artikel kan læses i sit fulde omfang i årbogen for 2016.

Historisk Samfund har digitaliseret årbøgerne fra 1908 til 2012. Disse kan læses via foreningens hjemmeside