Hvad er byrådets bedste beslutning?
Det er i år 150 år siden, byrådet trådte sammen første gang. Folkestyret fejrer vi ved at lade vælgerne stemme om byrådets bedste beslutninger – ved at dykke ned i kommunens arkiv!
Det var ellers ikke nogen demokratisk institution i vor forstand, der så dagens lys i 1869, selvom det med tiden blev til et ægte lokalt folkestyre. Vi bliver nødt til at grave lidt dybt for at se sagen i sammenhæng.
Billedtekst: Kvindemuseum, politigård og rådhus. Den gamle bygning på Domkirkepladsen 5 har gennem årene lagt rum til mangt og meget, og det var her, at byrådet for 150 år siden trådte sammen første gang. Hammerschmidt Foto, 1907, Aarhus Stadsarkiv.
Byens styre var for de få udvalgte
Byrådet afløste de såkaldte borgerrepræsentationer, der i 1837 havde afløst en anden sammenslutning kaldet de eligerede borgere. Det lyder fornemt, men i praksis var der tale om, at magistraten foreslog nogle kandidater, som borgerne kunne vælge imellem. Magistraten bestod af en kongevalgt borgmester, der dog i de større byer som Aarhus var flankeret af en eller flere borgerlige rådmænd, men de var valgt eller godkendt af staten.
Når de helt store beslutninger stod for døren, kunne man kalde alle borgere sammen til en rådstueforsamling, men de var kun rådgivende. Store sagsområder var lagt uden for borgerrepræsentationens kontrol i en række kommissioner. De tog sig af havnevæsen, skole, fattigvæsen, brolægning, skatteligning og sundhed, og de borgere, der var med i dem, var solidt pakket ind af præster, politimestre og embedsmænd.
Borgerrepræsentationerne var et lille skridt mod demokratiet. Meget lille. Valgret blev kun givet til mænd, der enten havde grundejendom af en vis værdi eller var selvstændige erhvervsudøvere, det vil sige havde borgerskab. Vælges kunne man kun, hvis man betalte tilpas meget i næringsskat.
Det fik ikke folk til at flokkes på valgdagene. I 1840 var 15 procent af de stemmeberettigede mødt frem for at stemme, i 1848 – der ellers var det år, de store borgerlige revolutioner rullede hen over Europa, og folk overalt gik på barrikaderne for deres politiske rettigheder – var det kun 8 procent.
De rigeste stemte to gange
De demokratiske strømninger tog imidlertid til, og i 1849 blev Grundloven indført. Den gav lidt flere mænd adgang til at stemme til Folketinget. Alle ”uberygtede” kunne deltage i folketingsvalg, hvis de vel at mærke var over 30 år, havde egen husstand, ikke var sat under administration og ikke havde fået fattighjælp. Grundlovsfædrene lovede, at det samme skulle komme til at gælde købstæderne, og det skete så mellem 1855 og 1860. Men der var en stor forskel. De rigeste fik nemlig lov til at vælge den ene halvdel. Den anden halvdel kunne de også være med til at vælge, så de havde altså to stemmer.
I 1869 trådte så altså det første byråd sammen. Den kom til at bestå af den kongevalgte borgmester som formand og 19 medlemmer. De fik nok at se til. Kommissionernes opgaver blev nemlig overført til dem. Aarhus var i en rivende udvikling, og opgaverne væltede ind til de 13 udvalg, byrådet fik. Et til kommunekassen og andre til havn, fattig- og skolevæsen, brolægning, vej, bygning, belysning, sygehus, legat, skov, forskønnelse og markvæsen.
Dertil kom, at byrådets arbejde blev mere åbent for byens indbyggere: Byrådsmøderne var offentlige, men byrådet kunne vælge at holde lukkede møder. Meget væsentlig for større åbenhed over for borgerne var byrådets beslutning om, at byrådsmøderne skulle udgives i trykt form. Før da havde Aarhus Stiftstidende fået stillet et referat af møderne til rådighed, men som et lille forskud på det senere byrådsarbejde udkom de fra 1867 i en trykt udgave, den første med titlen ”Uddrag af Aarhus Communalbestyrelses forhandlinger i Aaret 1867.” Disse forhandlinger er i dag digitaliseret og udgivet af Aarhus Stadsarkiv på AarhusArkivet.dk.
Stemmeprocenten var fortsat lav. I 1870 stemte blot 290 ud af 2.078 vælgere. Da Venstre og Socialdemokratiet i henholdsvis 1883 og 1894 fik erobret plads i byrådet, fik den politiske diskussion en anderledes skarp tone. Der blev kamp om vælgernes gunst og pladserne, og stemmeprocenten steg. Kvinder og tjenestefolk fik stemmeret og blev valgbare efter en lov fra 1908, men skyldte man i skat, eller havde man ikke betalt sin fattighjælp tilbage, var valgurnen stadig lukket land. For bordenden af byrådet sad stadig den kongevalgte borgmester, men kun indtil 1919, da socialdemokraten Jakob Jensen blev den første, der blev valgt af byrådets flertal.
Tusinder af beslutninger – men hvad var de bedste?
Gennem år og dag har byrådet med sine beslutninger eller mangel på samme formet byen, som vi kender den i dag. Skoler, parker, affaldshåndtering, hospitaler og meget andet er resultatet af deres beslutninger.
Men hvad var de bedste? Nu går vi i gang med at vælge dem. Fra og med næste uge lægger Stadsarkivet op til diskussion, når vi årti for årti præsenterer fem kandidater, som I – læserne – kan stemme om. Første gang tager vi fat på 1860’erne – det bliver nemt, for byrådet var kun aktivt ét år, nemlig fra 1869, men derefter bliver det sværere.
Der kan stemmes på en kampagnehjemmeside. Her kan man læse mere om de udvalgte beslutninger, for de er alle linket til både en artikel på Aarhuswiki.dk og til gengivelsen af en oprindelige beslutning fra byrådets arkiv.
”Aarhus Byråd 150”
Det er i år 150 år siden, byrådet trådte sammen første gang. Folkestyrets jubilæum fejrer vi ved at lade vælgerne stemme om byrådets bedste beslutninger – ved at dykke ned i kommunens arkiv!
Der kan fra søndag stemmes på en kampagnehjemmeside byraad150.aarhus.dk. Her kan man læse mere om de udvalgte beslutninger. De er alle linket til både en artikel på Aarhuswiki.dk og til gengivelsen af en oprindelige beslutning og byrådsdebat på AarhusArkivet.dk.
Afstemningen løber fra søndag morgen til onsdag midnat. Torsdag i hver uge kåres årtiets vinder, og om søndagen afsløres kandidaterne fra det næste årti.
Kampagnen er støttet af Aarhuus Stiftstidendes Fond, Magistraten for Kultur og Borgerservice, FO Aarhus og LO Aarhus og udviklet af Aarhus Stadsarkiv.