Hvad var byr&#xE5;dets bedste beslutning i 1860&#x2019;erne

1869 – Byrådssalen bliver åbnet op for tilhørere

Ved byrådsmødet 7. april 1869 vedtog byens nye byråd at lade en væg på rådhuset vælte mellem byrådssalen og et forværelse. Rådhuset lå på dette tidspunkt i det nuværende Kvindemuseum på Domkirkepladsen.

En umiddelbart lille beslutning, men en beslutning som var en del af en større demokratiseringsproces. Pladsen som den væltede mur efterlod sig, skulle indrettes med stole, så der fremover var plads i byrådssalen til tilhørere.

Billede: Rådhuset på Domkirkepladsen fotograferet i 1907. Hammerschmidt Foto, Aarhus Stadsarkiv.

1869 – Byen får nyt husnummersystem

Aarhus får sit første husnummersystem, da man i 1700-tallet begynder at brandforsikre byens ejendomme. Egentlige husnumre havde man fortsat til gode. Man boede ikke i Rosensgade 15, men ”i huset ved siden af slagteren” eller ”i Høegh-Guldbergs gård”.

I 1827 besluttede stiftamtet, at alle huse og gårde skulle have et tydeligt nummer, som skulle males over indgangen til huset. Bag beslutningen lå et ønske om at gøre panteregisteret mere pålideligt. Herefter indførtes i Aarhus Købstad husnumre med en fortløbende nummerering fra 1 til knap 1000. Nummersystemet var dog noget anderledes end i dag. Eksempelvis svarede hus nummer 67 til Mejlgade 36, mens hus nummer 488 svarede til Fiskergade 25.

I 1869 var nummersystemet blevet for uoverskueligt, og det var derfor nødvendigt at ændre det. De enkelte gader fik nu alle numre fra 1 og opefter. Man hentede inspiration i de engelske husnumre, hvor de ulige numre var i den venstre side af gaden og de lige i den højre side. Højre og venstre side blev beregnet ud fra, at man stod med ryggen mod centrum og begyndte med de laveste numre og gik opad. Det er det nummersystem, der stadig bruges.

Aarhus Kommune havde dog tyvstartet det nye system og gader anlagt efter 1864 fik også nummerering efter det nye system - eksempelvis Østergade.

Billede: Fiskergade i 1870 – lige efter byens nye bygningsnummersystem, var blevet indført. Fotograf Iver Frederiks Dresler, Aarhus Stadsarkiv.

1869 – Pavillonen i Riis Skov indvies

Efter en anmodning fra Skovkommissionen i 1867 om en hensigtsmæssig, tidssvarende beværtningspavillon i Riis Skov nedsatte Aarhus Byråd et udvalg, som behandlede sagen.

Riis Skov var et populært udflugtssted med etablissementer, som måske nok kunne trænge til fornyelse. Det var derfor i første omgang tanken, at en ny pavillon skulle erstatte Salonen, der blev indviet i 1826, og Ferdinandspladsen, der var anlagt i 1825, samt overtage Skovfogedhusets traktøropgaver.

Det endte dog med, at den nye pavillon blev bygget på resterne af det gamle skovfogedhus og side om side med de to andre etablissementer. Den ottekantede pavillon kom til at danne ramme for sang, dans, keglespil, musik, og senere blev der anlagt skydebane og legeplads, indtil den i 1939 blev omdannet til Aarhus Vandrerhjem.

Salonen, som i 1938 blev til Sjette Frederiks Kro, var et mere folkeligt sted, hvorimod Pavillonen var velbesøgt af byens bedre borgerskab. Flere af byens storkøbmænd, som var repræsenteret i udvalget, der behandlede sagen, tog sig således et spil kegler her hver lørdag.

Billede: Pavillonen i Riis Skov ca. 1875. Fotograf Iver Frederik Dresler, Den Gamle By.

1869 – Det første folkebibliotek indvies

Oberst Høegh-Guldberg tog i 1821 initiativ til oprettelsen af Aarhus Stiftsbibliotek. Det løb dog ind i lokalemæssige og økonomiske problemer og kom ikke rigtigt til at fungere, men bestod frem til 1881. Det var tænkt som et videnskabeligt bibliotek, men var åbent for alle.

I 1868 mente en række borgere, at tiden var inde til et offentligt bibliotek for arbejderklassen. Et møde blev holdt på rådhuset med deltagelse af byens økonomiske og politiske førende mænd. De støttede op om en god sag for folkeoplysning og støtte til byens uddannede almue og bidrog samtidig med bestyrelsesarbejde og økonomisk støtte af private midler.

Aarhus Byråd stillede lokaler til rådighed for folkebiblioteket i Paradisgades Skole fra dets åbning i 1869 og gav fra 1874 et fast årligt tilskud. Samme år flyttede biblioteket til Vestergade 23, for så i 1934 at flytte til Mølleparken.

Fra 2015 har Hovedbiblioteket været placeret i Dokk1 ved Aarhus Havn.

Billede: Interiør fra Aarhus Folkebibliotek i Vestergade 23 ca. 1910. Ukendt fotograf, Den Gamle By.