Hvad var byrådets bedste beslutning i 1920’erne?

1920’erne – Kommunen bygger boliger

Det var trange tider for boligsøgende efter afslutningen af den Første Verdenskrig, og Aarhus Byråd var hårdt presset for at finde løsninger for boligløse aarhusianere i begyndelsen af 20’erne.

Selvom Aarhus Kommune allerede i begyndelsen af årtiet havde påbegyndt opførelsen af hundredvis af boliger, var behovet for flere boliger så stort, at kommunen til tider havde indkvarteret husvilde familier på kaserner, skoler og i såkaldte barakbyer.

Den store bolignød førte til beslutningen om at opføre flere kommunale boligbyggerier i midten af 20’erne.

I årene 1925-26 opførtes 96 boliger på Poul Martin Møllers Vej efter tegninger af stadsarkitekt Frederik M. Draiby. De ikoniske okkerfarvede rækkehuse var billige at opføre og stod færdige efter blot et halvt år. Draiby stod også bag tegningerne til de kommunale boligkareer på Frederiksbjerg nær Trepkasgade og Søndre Ringgade.

Stadsarkitekt Draiby’s kommunalt opførte bygninger står i dag som et fornemt eksempel på, at det sagtens kan lade sig gøre at opføre smukt byggeri, hurtigt og efter tidens funktionelle behov.

Øverste billede: Kommunalt boligbyggeri i den nordvestlige del af Frederiksbjerg. Foto: Emil Andersen Ebbesen, 1927.

Læs i byrådets arkiv

Læs mere på AarhusWiki.dk

STEM HER: https://byraad150.aarhus.dk/

 

1920 - Aarhus Idrætspark tages i brug

Under overværelse af blandt andet Kong Christian 10. blev Aarhus Idrætspark indviet 5. juni 1920.

Aarhus havde længe haft behov for et trænings- og opvisningssted til byens mange idrætsforeninger. I 1914 talte man om at få en fælles sportsplads i byen, men der blev ikke opnået enighed om et konkret projekt.

Derimod lykkedes det Oliefabrikkens direktør, Frederik Lausen, som i 1916 blev formand for Aarhus Gymnastik Forening, AGF, at få en aftale mellem Aarhus Byråd og et privat selskab om økonomien i stand.

Byrådet godkendte byggeriet af den samlede idrætspark i maj 1918, og skænkede efterfølgende arealet til projektet.

Staten leverede genbrugte buer fra Københavns Hovedbanegård til at indgå i byggeprojektet. Aarhus Kommune bidrog desuden med 280.000 kr., mens de resterende 380.000 kr. blev hentet ved en privat indsamling, hvoraf 143.600 kr. blev doneret af Lausen selv.

Billede: Drenge fra de lokaler klubber Aarhus Fremad, AGF og Aarhus 1900 løber til indvielsesstævne på Aarhus Stadion i 1920. Fotograf E. A. Ebbesen, Den Gamle By.

Læs i byrådets arkiv
Læs mere på AarhusWiki.dk

STEM HER: https://byraad150.aarhus.dk/

 

1923 - Godsbanegården tages i brug

Oprindelig var godsbanen i Aarhus placeret, hvor den nuværende busstation er. Men med en stærkt stigende godsmængde i løbet af 1800-tallet var forholdene langt fra optimale. Arealet blev for lille med ringe udvidelsesmuligheder, og tilkørselsforholdene ad en snæver banegrav mellem Hallsti og Banegårdsgade var dårlige.

Forholdene for både gods- og personbanegård var problematiske, og diskussionen startede længe før, en løsning for begge blev realiseret i 1920’erne. Allerede i 1890’erne var DSB fortaler for at flytte godsbaneterrænet ud af midtbyen.

I 1896 og 1898 var en flytning af godsbanen med i kommunens byplaner, men en løsning blev først fundet med Lov om Anlæg af en Person- og Godsbanegaard i Aarhus fra 1916 og en ny byplan i 1919.

Den nye Godsbanegård, tegnet af DSB’s overarkitekt Heinrich Wenck, blev placeret i Mølleengen ved Skovgårdsvej, og den var i funktion fra 1923 til 2000.

Kulturhuset Godsbanen åbnede på stedet i 2012 som centrum for et nyt bykvarter, opstået på det nedlagte godsbaneterrræn i samarbejde mellem Aarhus Kommune og Realdania.

Billede: Skovgaardsgade med Godsbanegården omkring 1924. Fotograf E.A. Ebbesen, Den Gamle By.

Læs i byrådets arkiv
Læs mere på AarhusWiki.dk

STEM HER: https://byraad150.aarhus.dk/

 

1924 - Jydsk Væddeløbsbane bliver indviet

I 1898 blev Jydsk Væddeløbsforening oprettet, og foreningen kom til at stå for én årlig løbsdag i Aarhus. Det foregik enten på Marselisborg Mark eller Skejby Mark.

I 1922 blev foreningen sluttet sammen med Foreningen for ædel Hesteavl, der var dannet i 1917, og den nye forening henvendte sig til Aarhus Byråd for at få en opført en egentlig væddeløbsbane i Aarhus.

Efter diskussion i byrådet om projektets økonomiske holdbarhed, skænderier om væddeløb var ”gøgl og dyrplageri” – og om byen egentlig var stor nok til at rumme både et stadion og væddeløbsbane –godkendte byrådet projektet.

Det skete dog under forudsætning af, at banen blev placeret i tilknytning til Aarhus Idrætspark, der var blevet indviet i 1920, og i skov- og naturområdet ved Marselisborg Slot.

Arealet var dengang reelt beliggende som en skråning ned mod den nye Idrætspark, så opførelsen krævede jord- og anlægsarbejder for det dengang store beløb på hele 44.000 kr., før indvielsen kunne finde sted 29. juni 1924.

Billede: De første mange år var det primært galop, som aarhusianerne tog på Jydsk Væddeløbsbane for at se, som her omkring 1935. Fotograf Åge Fredslund Andersen, Aarhus Stadsarkiv.

Læs i byrådets arkiv
Læs mere på AarhusWiki.dk

STEM HER: https://byraad150.aarhus.dk/

 

1929 – Byen får en ny hovedbanegård

I forbindelse med etableringen af den statslige såkaldte ”Jydske Længdebane” i Jylland blev banestrækningen Aarhus-Langå- Randers indviet i 1862, og den første banegård i Aarhus blev bygget, samme sted som den nuværende Aarhus Hovedbanegård.

Banegården blev hurtigt for lille, og en ny blev bygget i 1884 på samme sted, bortset fra at den var sænket til det niveau, togene kørte i – især op mod Bruuns Bro var der en stejl skrænt ned til banegården, men også Ryesgade og Banegårdsplads havde et stærkt fald ned mod pladsen.

Efterhånden som trafikken af gående, cyklende og kørende omkring banegården blev øget, blev forholdene omkring banegården mere og mere uhensigtsmæssige. Og der var kun udsigt til endnu mere trafik, så en ny banegård kom igen til debat i Aarhus Byråd.

Byrådet vedtog en løsning, hvor det nye banegårdsterræn blev hævet fire meter. For at kunne realisere det blev hele kvarteret omkring banegården ændret i en fælles bebyggelsesplan for Banegårdspladsen, Ryesgade, Park Allé og Sønder Allé.

Bygninger omkring banegården blev revet ned, og Park Allé blev etableret. Banegårdsbygningen, tegnet af DSB’s overarkitekt K. T. Seest, blev bygget i gule mursten som det andet nybyggeri i kvarteret og blev indviet i 1929.

Billede: Byens nye hovedbanegård fotograferet lige før indvielsen i 1929, og tilsyneladende inden der blev etableret cykelstativer. Hammerschmidt Foto, Aarhus Stadsarkiv.

Læs i byrådets arkiv
Læs mere på AarhusWiki.dk

STEM HER: https://byraad150.aarhus.dk/