Hvad var byrådets bedste beslutning i 1940’erne?

1940’erne - Andelsforeningsbyggeboom med kommunestøtte

Tømrer Jens Perregaard tog i 1919 initiativ til stiftelsen af Arbejdernes Andels Boligforening (AAB) i Aarhus og til foreningens første projekt Skovbakken i Marienlund.

Formålet med foreningen var at overføre andelsprincippet på boligområdet og skaffe arbejderklassen en bolig, som de selv var medejere af, med have og frirum. Noget, der ellers var en sjælden mulighed for datidens arbejdere. Ofte var det arbejderne selv, som for eksempel via byggekooperationer opførte boligerne.

Det blev direkte og indirekte støttet af et socialdemokratisk ledet Aarhus Byråd. Aarhus Kommune havde store problemer med at huse efterkrigstidens husvilde, som fik anvist bolig i kommunens institutioner eller husvildeboliger.

Især i 1940’erne og også i 1950’erne kom AAB til at stå for langt størstedelen af opførelsen af almene boliger i byen, og i 1943 overtog AAB samtidig administration af Frederiksbjerg Boligselskab efter Aarhus Kommune.

Aarhus Kommune bevilgede i perioden statslån og garanti for lån til boligindskud for lejerne for at fremme boligbyggeriet og afhjælpe bolignøden.

Øverste billede: Rytterparken, hvor der her er fastelavn i 1955, var et af de byggerier, som Arbejdernes Andels Boligforening fik igangsat i 1940’erne. Fotograf Børge Venge, Aarhus Stadsarkiv.

Læs i byrådets arkiv
Læs mere på AarhusWiki.dk

STEM HER: https://byraad150.aarhus.dk/

 

1941 - Aarhus Folkekøkken brødføder de mindre bemidlede

Under 1. Verdenskrig oprettede Aarhus Kommune et Folkekøkken, som blev nedlagt efter nogle år.

Men i 1940 gjorde endnu en krig sagen aktuel igen, og Aarhus Byråd debatterede situationen. For et folkekøkken kunne sikre den mindre bemidlede del af befolkningen et billigt og sundt måltid mad.

Samtidig skulle det indgå i håndtering af en nødsituation, hvis gasforsyningen til byens husholdning svigtede på grund af krigen.

I 1941 købte kommunen derfor Højskolehotellet i Klostergade 28-30 inklusive inventar for et beløb af 290.000 kr. og indrettede det til Folkekøkken.

Fra den konservative side i byrådet manede man til ikke at køre for hårdt frem, da det nødigt skulle blive en konkurrent til private spisehuse eller betyde tab for byens handlende.

Borgmester H.P. Christensen mente imidlertid, at de handlende ville sælge lige så meget som før, da folkekøkkenet også skulle købe varer hos de private handlende.

Billede: Fru Sebbelov, der var ansvarlig for Aarhus Kommunes skolebespisning, og byrådsmedlem købmand Møller Rasmussen på besøg i Aarhus Folkekøkken omkring 1941. Tilskrevet Inger Westphal-Christiansen, Aarhus Stadsarkiv.

Læs i byrådets arkiv
Læs mere på AarhusWiki.dk

STEM HER: https://byraad150.aarhus.dk/

 

1941 – Rådhuset indvies – med tårn

Aarhus har haft tre rådhuse, før det nuværende blev bygget i årene 1938-41.

De to første var på Store Torv, og det tredje var i det nuværende Kvindemuseum på Domkirkepladsen. Det fungerede som rådhus, domhus og arresthus fra 1857.

Aarhus by oplevede fra det tidspunkt en kraftig vækst med en større mængde af administrative opgaver til følge. Det betød, at rådhuset hurtigt blev for lille, og i 1937 besluttede Aarhus Byråd at udskrive en arkitektkonkurrence for opførelse af et nyt rådhus. De ønsker, man havde til bygningen, og som de deltagende arkitekter skulle forsøge at indfri, var, at den skulle ”udformes som en udpræget administrationsbygning, en arbejdsbygning uden noget tilstræbt pompøst og uden en forloren rådhusstil”.

Arkitekterne Arne Jacobsen og Erik Møller vandt konkurrencen, men efter megen debat i offentligheden ønskede byrådet en ændring i tegningerne, så rådhuset alligevel fik en mere monumental karakter. Derfor blev det skitserede rådhus tilføjet et tårn og beklædt med marmor.

Man begyndte opførelsen af rådhuset i november 1937. Grundstenene blev nedlagt af statsminister Th. Stauning og indenrigsminister Bertel Dahlgaard, mens slutstenen blev lagt på plads af borgmester H. P. Christensen.

Rådhuset blev indviet ved en stor folkelig begivenhed ved byens 500 års-købstadsjubilæum den 2. juli 1941.

Billede: Dannebrog hejses for første gang over byens nye rådhus i forbindelse med indvielsen i 1941. Fotograf Hans Bloch, Aarhus Stadsarkiv.

Læs i byrådets arkiv
Læs mere på AarhusWiki.dk

STEM HER: https://byraad150.aarhus.dk/

 

1944 - Børnenes kontor oprettes

Tilbage i 1898 i København begyndte journalist A.C. Meyer på privat basis at hjælpe børn i nød. Det blev til organisationen Børnenes Kontor med lokalafdelinger, som stadig eksisterer. I Aarhus tog byrådsmedlem Christian Nielsen initiativ til etableringen af Børnenes Kontor i Aarhus 2. marts 1944. Det skete under indtryk af, at der særligt under 2. Verdenskrig med rationaliseringen levede mange børn under dårlige forhold med underernæring og mangel på tøj.

Foreningen klarede sig med private og offentlige tilskud, og fra 1949 kom hovedindtjeningen fra pølsevognene rundt om i byen. Børnenes Kontor gav hjælp i form af ferieophold, for eksempel på deres feriekoloni ved Ajstrup Strand, tøj, fødevarer og drift af børnehaver.

Aarhus Byråd støttede op om arbejdet. Det skete i kommunens erkendelse af det store behov for at hjælpe børnene, og at det kunne være billigere for kommunen at støtte børnehaver og feriekoloni end selv at oprette dem.

Kommunen betingede sig eksempelvis ved opførelsen af Ringgaarden, at der blev opført en forebyggende børneforsorgsinstitution ved ejendommen, hvor Børnenes Kontor kom til at stå for driften, og kommunen dækkede underskuddet.

Billede: Fra 1949 kom Børnenes Kontors hovedindtjening fra Aarhus’ pølsekiosker, som samtidig synliggjorde organisationen i bybilledet som her på Rådhuspladsen i 1960. Fotograf Ib Rahbek-Clausen, Aarhus Stadsarkiv.

Læs mere på AarhusWiki.dk

STEM HER: https://byraad150.aarhus.dk/

 

1946 - Tirstrup Lufthavn får sin første faste flyverute

Ved de første flyvninger i Aarhus lettede og landede flyet ofte fra og på Skejby Mark. Omkring 1920’erne henvendte blandt andre private investorer, som ønskede at lave en flyrute fra Aarhus, sig til Aarhus Byråd for at få oprettet en flyveplads i byen.

Byrådet var dog afvisende – senere blandt andet på grund af erfaringer fra Aalborg og Esbjerg lufthavne, etableret i henholdsvis 1936 og 1937, hvor drift og anlæg havde vist sig dyrt.

Men i 1939 diskuterede byrådet sagen med velvilje, da der var økonomisk hjælp at hente fra staten i form af støtte til anlægsprojekter for at fremme beskæftigelsen. Samtidig ønskede Forsvarsministeriet at flytte militæret fra midtbyen til en placering netop på Skejby Mark.

Aarhus Kommune købte derfor i 1939 gården Kirstinesminde i Skejby. Men 2. Verdenskrig stoppede projektet, og det blev derfor britiske Royal Air Force, som i 1945 endte med at bygge Kirstinemindes Flyveplads, betalt af Udenrigsministeriet. Samtidig fik briterne lov til at overtage Tirstrup flyveplads, som var blevet anlagt af det tyske luftvåben i 1943.

Efter et mislykket forsøg på at skaffe midler fra staten til en lufthavn i Egå, besluttede Aarhus Byråd at benytte Tirstrup som midlertidig lufthavn, og fra den 16. september 1946 var Aarhus’ første faste flyverute fra lufthavnen på Djursland en realitet.

Aarhus Kommune betalte for flyvepladsen i første omgang, men senere kom også Randers, Grenå og Ebeltoft med i fordelingsnøglen for at betale udgifterne til lufthavnen.

Billede: De nye flyruter fra Tirstrup kunne blandt andet benyttes, når Frøken Aarhus skulle indfri sin præmie, der bestod af en rejse til en europæisk storby. I 1953 tog årets Frøken Aarhus, Inge Andersen, turen til London fra Tirstrup. Fotograf Børge Venge, Aarhus Stadsarkiv.

Læs i byrådets arkiv
Læs mere på AarhusWiki.dk

STEM HER: https://byraad150.aarhus.dk/