Hvad var byrådets bedste beslutning i 1960’erne?

1960 - Danmarks ondeste gade forsvinder

Nygade bestod oprindeligt af små et-, to- og trefagshuse fra 1800-tallet og kom med tiden med sine forfaldne huse til at fremstå som et slumområde, som vakte en voldsom debat rundt om i byen.

Allerede i 1940’erne blev Nygade af Aarhus Kommunes Boligkommission betegnet som slum, og flere boligtilsyn viste, at husene faktisk også var sundhedsfarlige at bo i.

Trods ønsker om sanering fra Aarhus Byråds side blev Nygade især i besættelsestiden skueplads for vold, druk, spillebuler og en omfattende prostitution.

I 1950 kaldte Ekstra Bladet da også i en artikelserie Nygade for ”den ondeste gade i Danmark”, og der blev i avisen blandt andet berettet om smugkroer på ikke færre end 20 ud af gadens 31 adresser.

Avisartiklen var måske medvirkende til, at kommunen kort tid efter i årene fra 1950 til 1952 nedrev de første 12 huse i gaden, og i perioden fra 1951 til 1954 opkøbte man flere huse med henblik på nedrivning.

Men først i 1959 begyndte arbejdet med at lave en samlet saneringsplan, hvorefter resten af husene blev nedrevet gennem 1960’erne, inden Arbejdernes Andels Boligforening i Aarhus gennem 1970’erne opførte en funktionalistisk boligbebyggelse i området.

Billeder: Nygade fotograferet af boligkommissionen i midten af 1950’erne. Boligkommissionens Kontor, Aarhus Kommune, Aarhus Stadsarkiv.


Læs mere på AarhusWiki.dk

STEM HER: https://byraad150.aarhus.dk/

 

1965 - Den første Aarhus Festuge afholdes

I marts 1964 foreslog byrådsmedlem Inge Ehlers, at Aarhus arrangerede en kulturuge hvert år, hvilket i byrådet blev støttet af den socialdemokratiske borgmester Bernhardt Jensen.

Den nye, driftige Komitéen for Aarhus Festuge ansøgte allerede i november samme år Aarhus Byråd om 250.000 kr. som tilskud til dækning af udgifter til arrangementet i 1965, hvilket blev imødekommet.

I byrådet blev der givet udtryk for vigtigheden af, at flest muligt af borgerne blev inddraget i festugen. Og netop derfor skulle det være en festuge og ikke en kulturuge.

Den første udgave af Aarhus Festuge løb af stablen i september 1965, og blev indviet på Bispetorvet af borgmester Bernhardt Jensen. Festugen blev velbesøgt, og bagefter udtalte en tilfreds borgmester på et byrådsmøde, ”at festugen havde været en succesrig nydannelse i byens liv.”

Der var ligeledes udtrykt tilfredshed med arrangementet i pressen, ligesom Turistforeningen ønskede idéen videreført. Den konstaterede, at ”det var en glæde at se samarbejdet foreningerne imellem og den interesse, foretagendet havde mødt blandt byens borgere.”

Siden da er der hvert år i september afholdt en festuge i Aarhus, som både i omfang og tilskuermæssigt er vokset til en af landets største kulturbegivenheder.

Billeder: Et af højdepunkterne ved den allerførste festuge i 1965 fandt sted, da Aarhus Teater indbød til Den skandinaviske Ballet. Fotograf Jørn Timm, Aarhus Stadsarkiv.


Læs mere på AarhusWiki.dk

STEM HER: https://byraad150.aarhus.dk/

 

1968 - Studstrupværket bliver sat i drift

Studstrupværket beliggende ud til Kalø Vig nord for Aarhus blev sat i drift af elselskabet Midtkraft i 1968.

Midtkraft blev stiftet 1950 som et interessentskab bestående af blandt andet Aarhus Kommune og en række elselskaber i Midtjylland. Det kommunale driftsselskab Aarhus Belysningsvæsen fik sin el og fjernvarme herfra, men stod selv for fordelingen videre ud til forbrugerne.

Trods udvidelse af elværket i Aarhus måtte byrådet omkring 1964 konstatere, at forbruget af elektricitet i de 14 år, Midtkraft indtil da havde eksisteret, var mere end firedoblet.

Samtidig var der ikke plads til yderligere udvidelse i byen af kraftværket, men forudseende nok var Midtkraft allerede i gang med bygningen af Studstrupværket som et fremtidigt kraftvarmeværk. Det skulle ikke alene producere elektricitet, men også udnytte overskudsvarmen herfra til at levere varme til fjernvarmenettet.

Til produktionen af el og fjernvarme blev der primært anvendt kul og halm, men i specielle driftssituationer og ved spidsbelastninger blev der også anvendt fuelolie.

Værket leverer stadig varme og el til omkring 90 procent af indbyggerne i Aarhus Kommune og en række nabokommuner, ligesom der er overskydende produktion til det landsdækkende el-net. Der er siden 2016 blevet fyret med organiske træpiller, som primært bliver leveret fra Baltikum via skibe.

Midtkraft – og dermed Studstrupværket – blev i 2000 en del af selskabet Elsam A/S, men ved den store statslige energifusion i 2006 blev Elsam overtaget af det dengang statsejede Dong Energy.

I november 2017 skiftede energikoncernen Dong navn til Ørsted A/S, opkaldt efter den danske fysiker H.C. Ørsted.

Billeder: Kedelhuset på Studstrupværket under opførelse i 1967. Fotograf Jørn Timm, Den Gamle By.

Læs mere på AarhusWiki.dk

STEM HER: https://byraad150.aarhus.dk/

 

1969 - Aarhus Svømmestadion åbner

Gennem årtier havde man talt om et overdækket svømmestadion i Aarhus. Men først i 1963 var kommunen kommet så vidt, at det blev anbefalet at placere et stadion langs Ingerslevs Boulevard, mere præcist mellem Ingerslevs Boulevards Skole og N.J. Fjordsgades Skole.

Aarhus Byråd afsatte midler til byggeriet og vedtog ved et byrådsmøde i januar 1965 at opføre et svømmestadion. Det skulle bygges efter internationale standarder og kunne bruges til stævner, udspring og motionssvømning.

I byrådet blev der udtrykt forhåbninger om, at det måtte blive brugt til andet end konkurrencer og stævner, så det også blev besøgt af byens ungdom i stort tal og blive til glæde for svømmeidrætten i bred forstand.

Svømmestadionet åbnede i 1969 som et friluftsbad, og frem til 1981 blev det også anvendt i vintermånederne med en kuppel over.

Kuplen væltede imidlertid under en voldsom storm i 1981, og den nuværende, permanente overdækning blev bygget og taget i brug i 1986.

Billeder: Rådmand Rudolf Jensen holder tale ved indvielsen af byens nye svømmestadion på Ingerslevs Boulevard i 1969. Fotograf Hans Bølcho, Den Gamle By.

Læs mere på AarhusWiki.dk

STEM HER: https://byraad150.aarhus.dk/

 

1969 - Storkommunen tager form

K-dag i morgen lød en overskrift i Aarhuus Stiftstidende d. 31. marts 1970, der varslede indførelsen af Kommunalreformen den følgende dag. Forud var gået årtiers diskussion om kommunesammenlægningen. I forstads- og omegnskommunerne var der skepsis i forhold til at miste medbestemmelse om lokale forhold. Omvendt havde Aarhus Kommunes behov for udvidelse af byggeareal længe været under behandling. Der var et ønske om at skabe sammenhæng mellem borgernes bopæl, arbejdsplads, forbrug og infrastrukturen.

Tilbage i 1962 udvidede kommunen sit areal. Kommunen oplevede en stagnation i boligbyggeri og befolkningsvækst, mens man i forstæderne derimod havde store udfordringer med at klare forvaltningen af flere og flere kommunale opgaver i takt med befolkningsvæksten. Aarhus Byråd kom under pres, og i 1959 indledte rådet forhandlinger med flere forstadskommuner om indlemmelse i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune blev i 1962 forøget med Skejby-Lisbjerg Sogne, det nordlige Hasle samt en del af Tilst og Vejlby for at afhjælpe kommunens arealproblemer. Denne løsning var dog ikke tilfredsstillende på lang sigt, da man igennem 1960’erne var vidne til en voldsom byvækst og betydelige ændringer i erhvervslivet, noget som gjorde sig gældende på landsplan. Trods modstand fra forstadskommunerne blev sammenlægningen til en ny storkommune en realitet. Af hensyn til den overordnede planlægning for befolkningstilvæksten vedtog Folketinget i 1969 Kommunalreformen, der trådte i kraft d. 1. april 1970, og med denne blev antallet af kommuner i landet reduceret kraftigt. Aarhus Kommune kom således til at bestå af 21 tidligere selvstændige kommuner.

Billeder: Der var pilsnere og smøger på bordet i Stakladen i februar 1970, da der blev afholdt valgmøde op til kommunalvalget og kommunesammenlægningen. Fotograf Jørn Timm, Aarhus Stadsarkiv.

 

Læs mere på AarhusWiki.dk

STEM HER: https://byraad150.aarhus.dk/