Ugens Aarhushistorie: Brændevin i stride strømme
Jens Ormslevs Spritfabrik findes der ikke mange spor af i dag, men da hovedbygningen i 1901 stod rank og ny blandt de mange ubebyggede grunde på Trøjborg synede den af storhed og industriel stolthed.
Foto: Jens Ormslevs Spritfabrik på Trøjborg. Foto: De Danske Byerhverv.
Fra købmand til brændevinsmand
I 1800-tallet var brændevin en stor forretning for mange købmænd. Jens Ormslevs Spritfabrik havde sin spæde start i 1868, da Jens Ormslev overtog købmandshandelen på Mejlgade 59, der indtil da havde været drevet af Ormslevs plejefar Jens Gjeding. Til købmandshandlen hørte et mindre brændevinsbrænderi. Det såkaldte pandebrænderi var primitivt indrettet, og slutproduktet var ikke som sådan videre værdifuldt.
I 1879 nedlagde Jens Ormslev købmandsforretningen og fortsatte med kun at drive brænderivirksomhed. Trods forbedringer i produktionsmidlerne forblev virksomheden uden særlig betydning for brændevinshandlen i Aarhus. Det gik kun jævnt fremad med produktionen, og i begyndelsen produceredes på dagsbasis 35 tønder brændevin. Det lykkedes dog at øge mængden af produceret brændevin, og ved Jens Ormslevs pludselige død i 1892 produceredes godt 75 tønder om dagen. Jens Ormslev, der sad i byrådet fra 1882 til 1888, blev kun 51 år.
Sønnerne Jens Gjeding Ormslev og Niels Viggo Ormslev overtog forretningen og igangsatte større anlægsforbedringer i brænderiet på Mejlgade. Viggo Ormslev endte med pludseligt at stå alene i spidsen for brænderiet, da Jens Ormslev junior døde i 1896. Ved broderens død produceredes ca. 90 tønder brændevin om dagen.
Mejlgadebrand førte til Pragbyggeri på Trøjborg
28. januar 1901 ødelagde en ildebrand det gamle brænderi i Mejlgade. Branden betød, at der skulle opføres nye bygninger til brug for brændevinsproduktionen. Det blev til en ny placering nord for Aarhus i Trøjborgkvarteret.
I 1901 blev den nye spritfabrik opført på området mellem Aldersrovej, Otte Ruds Gade og Willemoesgade. Der blev ikke sparet på pengene ved anlæggelsen af det nye, storslåede murstensbyggeri. Fabrikken skulle bringes på højde med teknikkens nyeste fremskridt, og der blev derfor leveret nye maskiner fra maskinfabrikken ”Frichs Efterfølgere Wied & Vestesen”. Kobberarbejdet var udført af A. Wilsons Kobbersmedie og var pudset så blankt, at man kunne spejle sig i det. Ved færdiggørelsen af det prægtige byggeri var spritfabrikken den største privatejede af sin art i Danmark. Der kunne på den nye fabrik produceres ca. 200 tønder brændevin om dagen.
Elektricitet var en markant fornyelse af arbejdsgangene på den nye fabrik. I forbindelse med selve brænderibyggeriet opførtes et silopakhus, der kunne indeholde op til 10.000 tønder korn. I pakhuset blev råvarerne læsset ind forneden, og med elektriske elevatorer blev råvarerne bragt op til bygningens øverste etage, hvorfra det førtes videre ud på lofterne.
Som følge af forarbejdningsprocesserne på fabrikken var slutresultatet forskellige typer af spritprodukter, der alt efter kvalitet benyttedes til forskellige drikke. Den fine sprit anvendtes til akvavitsorter og til vinhandlere til forskæring af Cognac. Den mere simple sprit benyttedes til brændevin.
Salg, nedlukning og nedrivning
I begyndelsen af 1907 annonceredes det, at Viggo Ormslev havde afhændet fabrikken til ”Aktieselskabet Kjøbenhavns Spritfabriker”. Handlen blev fuldbyrdet på en generalforsamling i slutningen af april 1907, og dermed havde den store fabriksbygning på Trøjborg kun ganske få år været på aarhusianske hænder. Viggo Ormslev flyttede efterfølgende til København og fik en direktørpost i De Forenede Spritfabrikker. I efteråret 1919 blev Ormslevs Spritfabrik solgt til Jydsk Elektro A/S, som byggede elektriske motorer til fremtidens automobiler. Bygningerne på Otte Ruds Vej blev revet ned i 1969 som følge af den daværende ejers planer om at opføre kontordomiciler, parkeringsbygning og en tankstation. Trods nedrivningen blev byggeplanerne aldrig realiseret. I stedet blev Trøjborg Centret opført på grunden godt 10 år senere.
”A/S Kjøbenhavns Spritfabriker”, der købte Trøjborgvirksomheden, blev senere en del af De Danske Spritfabrikker, som i 1923 som følge af opkøb og sammenlægninger ejede samtlige spritfabrikker rundt om i landet. Ved en fusion i 1989 sammenlagdes De Danske Spritfabrikker med De Danske Sukkerfabrikker og Danisco, og derfra blev virksomheden kaldet Danisco A/S. En amerikansk kemikaliekoncern opkøbte i 2011 aktiekapitalen i Danisco A/S, og virksomheden har siden været på udenlandske hænder.