Ugens Aarhushistorie: Byen og Banegraven – kapitel 2
Et af de største fysiske aftryk på Aarhus er banegraven. På luftfotos ser man med det samme, hvor meget jernbanen fylder i Aarhus. Men kvarteret omkring banegården er under forandring. Rutebilstationen skal flyttes, indretningen af Banegårdspladsen skal genovervejes, og Aarhus Byråd har igangsat undersøgelser af mulighederne for at bygge by hen over banegraven.
Billede: I 1956 kom Arbejdernes Landsbank med den aarhusianske arkitekt Mogens Klinge med et forslag til en overdækning af banegraven, der her ses skitseret med Demokratens Hus på hjørnet af M.P. Bruuns Gade og Banegårdsgade til højre i billedet. Mogens Klinge, 1956, Demokraten.
I sidste uge kunne du læse om banegravens etablering, og i denne uge sætter stadsarkivet fokus på tidligere planer om en overdækning af banegraven.
Tidlige forsøg på overdækning
I 1924 var en større udvidelse af banegraven færdig, og området fik i hovedtræk det udseende, det har i dag. Tankerne om en overdækning af banegraven har dog en lige så lang historie som banegravens anlæggelse.
Idéen om en overdækning af banegraven var imidlertid allerede blevet luftet offentligt i 1915 i et læserbrev i Århus Stiftstidende. Anledningen var den forestående udvidelse af banegraven, og forslaget sigtede på at skabe et nyt ”centrum for Frederiksbjerg-handel” ved at overdække banegraven mellem M.P. Bruuns Bro og Frederiksbro.
Forslaget blev stillet igen under Besættelsen. Malermester Staalby bragte forslaget frem i byrådet som et hårdt tiltrængt beskæftigelsesprojekt for byens mange håndværkere. Forslaget skulle medfinansieres gennem en ansøgning til den statslige vejfond. Statsbanerne oplyste, at de kun ville gå med til en overdækning langs Hallssti. I sidste ende faldt den delvise overdækning på grund af besættelsestidens materialemangel.
Uenighed mellem kommunen og staten
Når det kommer til planer for banegraven, er der to offentlige myndigheder – kommunen og staten – der skal nå til enighed om arealudnyttelsen og økonomi.
I 1955 blev der i byrådet atter stillet forslag om en overdækning af banegraven, men de ca. 10-15 millioner kroner – svarende til et sted mellem 160 og 235 millioner kroner i dag – var et ”temmelig afskrækkende beløb”. Året efter kom Arbejdernes Landsbank, der havde til huse på hjørnet af M.P. Bruuns Gade og Hallssti, med et nyt forslag til en overdækning tegnet af arkitekt Mogens Klinge. Heller ikke denne plan kunne der opnås finansiering til eller enighed om.
Den store debat begyndte igen i 1960’erne. Bilerne havde for alvor gjort deres indtog i de danske byer, og der blev afsøgt muligheder for parkeringspladser overalt. En overdækning af banegraven eller som minimum parkeringspladser ved Kriegersvej og Hallssti blev foreslået, men staten gav afslag på finansiering fra Vejfonden i 1965.
Billede: Århus City Center hed det storstilede projekt, som i 1984 blev præsenteret. Århus City Center indeholdt boliger, kontorer, restauranter og hotel samlet i 135.000 etagekvadratmetre, der skulle bygges over banegraven. C.F. Møllers tegnestue, 1984.
Drømmen om et City Center
Overdækningen blev igen aktuel i 1980’erne. I første omgang stammede planerne fra statsbanerne i 1981, og siden kom et forslag fremlagt af ejendomsudvikleren Flemming Thomsen i samarbejde med tegnestuen C.F. Møller i 1984. Skitseprojektet, der hed Århus City Center, indeholdt boliger, kontorer, restauranter og hotel samlet i 135.000 etagekvadratmetre, men skitserne var for ufuldstændige til videre behandling i byrådet. Til gengæld blev Bruuns Bro udvidet med en overdækket cykelbalkon og trapper ned til perronerne i 1987. Det tætteste, vi i dag er kommet på drømmen om et City Center ved Banegraven, er Bruuns’ Galleri, der åbnede i 2003.
Læs mere om banegravens aarhushistorie på AarhusWiki.dk.