Ugens Aarhushistorie: Byen og rutebilerne - kapitel 1
Der har længe været talt om planer for en ny rutebilstation, og med den nuværende afspærring af stationen er debatten blevet højaktuel. I denne og de næste uger fortæller Aarhus Stadsarkiv historien om byens rutebilstationer, der næsten har bevæget sig lige så meget rundt i byen som rutebilerne selv!
Billedtekst: Rutebilstationen i Rosensgade efter ombygningen i 1927. Til venstre i billedet ses stationsbygningen, der indeholdt både ventesal, garderobe og kontor. I baggrunden ses den kommunale tandplejestation i Graven. Fotograf E.A. Ebbesen, Den Gamle By.
I tiden omkring Første Verdenskrig begyndte den kollektive trafik mellem Aarhus og oplandet at blive motoriseret. I 1903 gav byrådet tilladelse til en fast rute mellem Åbyhøj og Aarhus. Den bestod i første omgang af en hestevogn med otte pladser.
Socialdemokraterne var imod rutebiler
I 1912 kom det imidlertid til en ophedet debat i byrådet, da ejerne søgte om tilladelse til en automobilrute og i den forbindelse ønskede sig gadelys på Silkeborgvej. Socialdemokraterne var nemlig imod, at ”skattelyene” i nabokommunerne skulle få for nemt ved at tjene penge i Aarhus, samtidig med at de sled på vejene. De øvrige partier derimod mente, at bedre forbindelser med oplandet ville gavne de handlende.
Der kom trods alt flere og flere rutebilsforbindelser mellem Aarhus og oplandet, så i 1923 var der 31. Rutebilerne var dengang så små, at det var en sensation, da Åbyhøjruten fik en vogn med 30 pladser i 1928. Ikke desto mindre gav rutebilerne anledning til trafikkaos, da de havde endestationer forskellige steder i den indre by og også fungerede som pakketjeneste. Da der derfor i 1923 blev bebudet et forbud mod rutebiler i Nørre Allé, Guldsmedgade, Vestergade og på Store Torv, tog rutebilejernes formand, Johan Strandgaard, initiativ til at oprette byens første rutebilstation.
Som en rigtig banegård
Den nye rutebilstation skulle have ligget i Vestergade, men åbnede den 1. september 1923 ved Rosensgade 28. Den fik senere tilføjet en indkørsel i Graven 19. Rutebilstationen var med Strandgaards ord indrettet ”som en rigtig banegård” med ventesal, kiosk og garderobe. Ikke desto mindre var der kun plads til 14 af byens ruter. Allerede kort tid efter åbningen klagede en handelsrejsende over de trange forhold i et læserbrev i Aarhus Stiftstidende. Stationen burde som i andre byer have været placeret tæt ved banegården på ”trianglen” mellem Sdr. Allé, Fredensgade og Ny Banegårdgade, hvor den senere kom til at ligge. Området var en del af Amtmandstoften, som lå øde hen efter at have været brugt af statsbanerne til godsekspedition.
Denne placering var dog ikke på bordet, da et kommunalt udvalg undersøgte mulighederne for en løsning på problemet i 1926. Det blev overvejet at udvide stationen med Rosensgade 26 og skoletandklinikken i Graven og føre Bispegade igennem til Graven for at lette adgangsforholdene. Alternativt blev det overvejet at opføre en ny station på en grund mellem Studsgade og Mejlgade. I 1927 måtte stationen nøjes med en ombygning, der kun gav plads til en ekstra rute.
Forvist til en afkrog af byen
I 1928 blev det overvejet at slå sig sammen med fragtmændene om en fælles trafikterminal på Skolebakken, men projektet blev skudt i sænk af havneudvalget. Presset på at finde en løsning steg i 1929, da en forening af andre rutebilsejere med opbakning fra kommunen fik udarbejdet et projekt af arkitekten Wilhelm Klemann for en fælles rutebilstation på Amtmandstoftens ”triangel”. Til gengæld fik ejerne af Rosensgade 28, repræsenteret af tømrermester Withen, udarbejdet et storslået projekt til en seks-etagers rutebilstation i Rosensgade, tegnet af arkitekt Torkel Møller. Ind- og udkørslen fik et kobbertækket midtertårn med lysavis, og en ”sukkenes bro” i anden etage skulle forbinde bygningen med Hotel Royal. Da rutebilejerne i Rosensgade stemte ja til dette projekt, svarede kommunen igen med at forbyde rutebiler i den indre by, så de så sig nødsaget til at tilslutte sig Amtmandstoftkonsortiet.
Aarhus Stiftstidendes ledere var meget kritiske over for at flytte rutebilstationen til denne ”afkrog af byen”. Mest frygtede man for, at en endestation syd for byen ville få det nordlige opland til at søge mod Randers med skadelige følger for byens handelsliv. Særligt de handlende i nordbyen frygtede for deres fremtid og gjorde et sidste desperat forsøg på at få en ekstra rutebilstation ved Nørregade på en grund mellem Guldsmedgade og Borggade, men rutebilejerne afviste at bekoste to stationer. Dermed lå det fast, at byen kun skulle have én rutebilstation ved banegården.
Læs mere på AarhusWiki.dk.