Ugens aarhushistorie: Byen og rutebilerne – Kapitel 3
Der er planer for banegårdsområdet, og det ser ud til, at Aarhus inden for overskuelig fremtid får en ny rutebilstation. I denne uge fortæller Aarhus Stadsarkiv om den nuværende rutebilstations historie.
Billede: Rutebilstationen efter udvidelsen fotograferet i slutningen af 1950’erne. Busserne er sidenhen blevet udskiftet med nyere modeller, men ellers er der ikke sket store forandringer på stationen de sidste godt 60 år. Foto: Stadsingeniørens Kontor, ca. 1957-1958, Aarhus Stadsarkiv.
En skamplet på byen
Den gamle rutebilstation var blevet indviet 1930, og dengang mente man, at den var så fin, at den lige så godt kunne have stået i London eller Amerika. Men allerede i 1947 lød der andre toner, og den blev kaldt ”en skamplet på byen” af det konservative byrådsmedlem Oluf Nielsen. Ikke blot så stationen farlig ud, den var også alt for lille. Bemærkningen faldt under byrådets behandling af en ansøgning fra stationen om at måtte lade forstadsruterne holde i Fredensgade af samme grund. På grund af mangel på penge og materialer måtte man nøjes med sådanne nødløsninger i efterkrigsårene, og i 1949 blev garagerne langs med Fredensgade revet ned for at skaffe plads til holdepladser.
Tilbage i 1947 havde Frederiksbjerg Handels- og Håndværkerforening fået arkitekt Carl Nielsen til at udarbejde en plan for en ny rutebilstation på det gamle amtssygehus på Ingerslev Boulevard med biograf og selskabslokaler, men stadsingeniøren frarådede at flytte stationen væk fra banegården. Rutebilejerne ville først heller ikke flytte, men efter afslag på endnu en ombygning i 1951 fik de lavet deres eget forslag til en ny station.
En atomsikker rutebilstation
Den ny rutebilstation blev tegnet af de unge arkitekter Blach Petersen, Herbert Jensen og Malling Pedersen. Det første forslag til 2,3 mio. kr. havde en treetagers hovedbygning ud mod Fredensgade og langs Sdr. Allé en perron med en godsbro, hvorfra man kunne læsse godset ud på tagene af rutebilerne. I 1954 endte man med at opføre den nuværende rutebilstation, som var 1 mio. billigere end det første projekt. Der blev kun råd til en lille grøn-hvid bygning i to etager og en benzintank på hjørnet af Fredensgade og Ny Banegårdsgade. Ved at spærre Ny Banegårdsgade og skrotte godsekspeditionen blev der til gengæld plads til flere rutebiler og til at udvide Fredensgade og Sdr. Allé med fire meter.
Den billige løsning skyldtes, at Indenrigsministeriet havde forbudt kommunen at stille byggegaranti, så man kun kunne støtte projektet med en lejenedsættelse. En ældre plan om underjordiske holdepladser havde man også måttet opgive. Under stationen opførte Civilforsvaret nemlig Danmarks første atomsikre garageanlæg og beskyttelsesrum med et 1,35 m tykt betonloft, som skulle kunne modstå en fuldtræffer fra en russisk ”atom-kanon”. Det er betondækket over dette anlæg, som i dag er nedstyrtningstruet.
Ungdommelige elementer
Ikke kun den kolde krig, men også efterkrigstidens ungdomskultur kom til at præge den nye rutebilstation. Det fandt nemlig vej til avisens spalter, at den var blevet tilholdssted for ”ungdommelige elementer”, der drak, sloges og begik hærværk til stor gene for de rejsende og medarbejderne. For at blive dette ”stampublikum” kvit bekostede man i 1982 en ombygning, hvor stationen fik sit nuværende udseende med glasvægge og en højere ventesal. DSB åbnede en burgerrestaurant med ”big dane”-burgere til en tier, og året efter fik byens unge også et billigt alternativ til DSB, da den første busrute til København åbnede.
Fremtidens busterminal
Allerede i 1964 og så sent som i 1992 blev der talt om at flytte rutebilstationen til en overdækning af perronerne øst for Bruuns Bro, men trods flere tilløb blev det ved snakken. I 1990’erne var flere modeller for en fremtidig ”busterminal” oppe at vende: På den nuværende placering i kombination med et p-hus, et super-stoppested på Banegårdspladsen eller en ny station på baneterrænet, tættere på banegården og gerne i niveau med banegårdshallen.
I forbindelse med den socialdemokratiske regerings tilbud om 25 mio. til at styrke den kollektive trafik i 1999 vedtog byrådet projektet ”Dækket”, hvor den fremtidige rutebilstation skal ligge bag det tidligere posthus på en platform i niveau med banegårdshallen. I nullerne trak den borgerlige regering løftet om støtte tilbage, så projektet måtte finansieres ved salg af byggegrunde. I helhedsplanen ”Perlekæden” fra 2012 planlægges en tæt bebyggelse af området med udvidelse af Bruuns Galleri oven på den planlagte busterminal. Al ind- og udkørsel skal ske via en rampe til Ny Banegårdsgade, hvor trafikken derfor indskrænkes. Heller ikke denne plan er blevet endeligt vedtaget, og lige nu afventer man en endelig plan for hele området ved banegården med en evt. overdækning af banegraven, som skal finde sted i forbindelse med Banedanmarks elektrificering af jernbanenettet i første halvdel af 2020’erne. Så hvornår og hvor Aarhus igen får en fuldt fungerende rutebilstation, står endnu hen i det uvisse.
Læs mere på AarhusWiki.dk.