Ugens Aarhushistorie: Byens udsmykning og planer i 100 år

Foto: Stadsarkitekt Frederik Draiby eksperimenterede med forskellige modeller for den nye badeanstalt i Spanien, der blev indviet i 1933. På denne tegning fra 1928 er badeanstalten helt uden sit ikoniske tårn. Tegning i Stadsarkitektens Kontors arkiv, Aarhus Stadsarkiv.

 

Selvom embedet som stadsarkitekt gennem tiden har været noget mindre omtalt end borgmesterposten, så har de syv stadsarkitekter, der har siddet på posten de sidste 100 år, i den grad været medvirkende til, at byen ser ud, som den gør i dag.

 

Efterspørgsel på teknisk assistance

1. oktober 1919 kunne Frederik Draiby for første gang sætte sig til rette på sit kontor på det daværende rådhus, hvor Kvindemuseet i dag holder til, og indtage sin stol som byens første stadsarkitekt. Baggrunden for oprettelsen af Stadsarkitektens Kontor var et stigende behov hos byråd og udvalg om assistance i sager af byggeteknisk art. Blandt andet havde "Udvalget for Byens Udvidelse og Bebyggelse" efterspurgt teknisk assistance til at vurdere bygningsfacader.

Det var dog ikke kun facadearbejde, som de ansatte på det nyoprettede kontor, kunne kaste sig over. Kontoret fik også opgaver med byens udsmykning og byplanlægning i bredere forstand, og Draibys egne streger blev grundlag for eksempelvis både Badeanstalten Spanien og de fine dobbelthuse på Poul Martin Møllers Vej.

Senere kom nye stadsarkitekter og flere opgaver til. I 1940’erne blev kontoret derfor opdelt i tre forskellige afdelinger med hver deres ansvarsområder. På aarhusarkivet.dk kan du læse om kontoret og dets projekter, f.eks. ved at søge på ”Stadsarkitekten” og på www.aarhuswiki.dk kan man se en udførlig beskrivelse af nogle af kontorets mange opgaver gennem de sidste 100 år.

 

Foto: Stadsarkitekt Draibys egne tegninger af dobbelthusene på Poul Martin Møllers Vej, 1925. Byggesagsarkivet, Aarhus Kommune.

 

Fra byvåben til egnsplaner

Stadsarkitektens opgaver blev med tiden flere og flere. Det blev både til de helt store linjer vedrørende Aarhus’ og omegnens udvikling og de mindre detaljer og byinventar. Opgaverne har spændt lige fra egnsplaner, byplansvedtægter og senere kommuneplaner og lokalplaner til at arrangere udstillinger på rådhuset eller design af byvåben beregnet til opsætning på sporvogne og busser.

Mange opgaver har været almindelige og tilbagevendende som for eksempel vedligeholdelse, bysanering, konsultation for andre kommunale institutioner og opførelse af bygninger som skoler og plejehjem. Indimellem har kontoret udført mere storstilede opgaver som bebyggelsesplaner for helt nye kvarterer eller tegninger af prominente bygninger.

De næste par uger vil du her på siden kunne læse mere om et par udvalgte projekter fra den 100-årige fødselar – Stadsarkitektens Kontor.

Udvalgsformand H.J. Baden, borgmester Jakob Jensen og stadsarkitekt Draiby på inspektion af opførelsen af Den Permanente Badeanstalt i Risskov i begyndelsen af 1933. Stadsarkitektens Kontor havde tegnet den nye badeanstalt. Fotograf: Stadsingeniørens Kontor, Aarhus Stadsarkiv.