Gå til hovedindhold

Ugens Aarhushistorie - Centralværkstedet

Togværksteder var byens største arbejdsplads – nu spilles der bold og musik

De fleste aarhusianere kender i dag det store område bag indkøbscenteret Bruuns Galleri som ”DGI-byen” og konference- og koncertcenteret ”Centralværkstedet”. Men går man blot et par generationer tilbage, var området en af byens største arbejdspladser, for her blev størsteparten af DSB’s tusinder af lokomotiver og togvogne gennem rigtige mange årtier sendt til reparationer, ombygninger og serviceeftersyn.

  • Læs op

Indhold

    Billedtekst:
    De mange ansatte på det store togværksted midt i Aarhus satte sit præg på byen gennem generationer. Foto: Jens Tønnesen, 1997, Aarhus Stadsarkiv.

    Den kæmpestore arbejdsstyrke, der var i sving døgnet rundt på Centralværkstedet, satte sit præg på byen og området omkring Aarhus Banegård gennem mange år. Samtidig var støjen, røgen og luften fra de mange værksteder et markant islæt i dagligdagen for beboerne i de omkringliggende områder.

     

    Britisk firma stod bag opførelsen

    Jernbaneværkstedet – som Centralværkstedet oprindeligt hed – blev etableret i år 1862 af det engelske entreprenørfirma Peto, Brassey og Petts, da den første jernbane i Jylland, Aarhus-Langå-Randers-banen, blev etableret. Da DSB, De Danske Statsbaner, blev stiftet i år 1880, fik værkstedet navnet De Danske Statsbaners Centralværksted – i daglig tale blot kaldet Centralværkstedet.  

    Værkstedet var i mange år en af de vigtigste arbejdspladser for Aarhus, og i 1949 toppede beskæftigelsen, da der var over 1.850 ansatte på værkstedet.

     

    Diesellokomotiver og færre baner

    I 1950'erne blev damplokomotiver erstattet med diesellokomotiver, der krævede mindre vedligeholdelse. Og omkring 1970 blev mange sidebaner i det danske jernbanenet nedlagt, og DSB samlede derfor efterfølgende en større del af værkstedsarbejdet på centralværkstedet i København.

    Derfor var der i slutningen af 1980'erne ikke længere den store brug for Aarhus Centralværksted. Antallet af ansatte var i begyndelsen af 1980'erne faldet til 7-800, og der skete stort set ingen nyansættelser.

    I 1990 bestod værkstedet kun af tre afdelinger med ca. 450 ansatte, og samtidig blev lokomotivværkstedet flyttet til Sonnesgade, hvor der siden 1925 havde ligget lokomotivremiser.

     

    DSB ville nedrive bygningerne

    I 1991 søgte DSB om nedrivningstilladelse for de gamle værkstedsbygninger, da man ønskede at lukke de ikoniske værksteder i Aarhus helt ned – og samtidigt håbede på et hurtigt salg af det bynære område. Men ansøgning blev ikke godkendt af myndighederne, og nedrivningsplanerne mødte også en større folkelige modstand i den aarhusianske befolkning.

    DSB besluttede først i 2009 at lukke Centralværkstedet helt og efterfølgende at flytte de sidste 160 medarbejdere til andre arbejdspladser rundt om i landet.

    Fredningsmyndighedernes arbejde havde inden da trukket ud i voldsom lang tid til DSB’s store irritation, og først i 2005 blev de fleste bygninger fredet.

    Herefter valgte DSB at sætte ejendomme med et areal på godt 16.000 kvadratmeter til salg.

     

    Idrætsfolket indtager hallerne

    Forinden var idrætscenteret DGI-Huset Aarhus i 2003 blevet indrettet i fire af de største værkstedshaller tæt beliggende ved Bruuns Galleri.

    Først i 2007 fik idrætsforeningerne bag DGI-Huset også held med at overtage de to nederste etager i Baumannhuset, hvor DSB og de mange værksteder siden 1910 havde haft kontorer.

    I andre haller blev der blandt andet indrettet bolighus og forretninger, men især oprettelsen af det store konferencecenter under navnet Centralværkstedet har tiltrukket byens interesse. For her er der gode rammer til koncerter, events, konferencer og private arrangementer.

    Den store hotelkæde Comwell overtog driften af stedet i december 2016.

    Komponentværkstedet beliggende langs Spanien blev som den seneste bygning revet helt ned og byggetomten fjernet i 2014. I disse dage skyder der nye byområde Frederiks Plads op på stedet.

     

    Tema: Tønnesens tidsbilleder
    Jens Tønnesen (1962-2014) var uddannet pressefotograf fra Århus Stiftstidende i 1991, men karrieren begyndte forinden i aktivistmiljøet i Øgadekvarteret, blandt andet i græsrodsavisen "Byens Fri Blad" i 1983. Kort efter stiftede han Chili Foto&Arkiv sammen med fotograferne Claus Haagensen og Søren Holm. Her virkede han frem til 1998, hvor han blev ansat ved Landbrugsavisen. I dag findes hans billeder i Stadsarkivets samling.
    Vi bringer i denne og i de kommende uger historier fra Aarhus illustreret af Tønnesens billeder. 
    AarhusArkivet.dk kan du læse mere om Tønnesens samling samt se flere tidsbilleder fra aarhusfotografen.

    Sidst opdateret: 8. november 2023