Ugens Aarhushistorie: Da Aarhus blev en cykelbaneby

Foto: I juni 1964 var cykelbanen vært for det europæiske grand prix i tandemcykel. For de mange fremmødte aarhusianere blev der masser at juble over, da hjemmeparret Per Sarto og Niels Fredborg vandt grand prix’et. Der var ellers tvivl, om de to overhovedet ville kunne stille til start efter, at de begge blev godt forslået efter et styrt i opvarmningen. Fotograf Jørn Timm, Aarhus Stadsarkiv, 1964.

Cement under dækkene i Marselisborgskovene

Aarhus havde stået uden egentlig cykelbane siden 1897, da Aarhusbanen i Risskov på grund af dårlige økonomiske forhold måtte lukke. I 1922 blev der, af den nystiftede forening Aarhus Baneklub, fremlagt en plan, der igen skulle gøre Aarhus til en cykelbaneby. Efter grundigt forarbejde fra foreningen og efterfølgende forhandlinger med Aarhus Byråd og Aarhus Idrætspark blev det vedtaget, at der skulle bygges et nyt cykelbaneanlæg i Aarhus. På Aarhus Idrætsparks område vest for det eksisterende stadionanlæg lå et ubenyttet terræn på 3 tønder land, som Aarhus Baneklub ville bebygge med en cementcyklebane. Banen skulle opføres som en 250 meter lang ring, og uden om den skulle der være tilskuerpladser til mere end 6000 besøgende.

Når vejret spiller et puds.

Det var et stort anlagt arrangement, der var planlagt forud for premieren på cyklebanen den 9. juli 1922. Der var endda taget hensyn til, at fodboldklubben AGF skulle spille en længe ventet kamp mod københavnske B93 på Aarhus Stadion, og publikum kunne derfor gå direkte fra fodboldkampen og videre over på den nyopførte cykelbane. Det skulle dog ikke ende med nogen demonstration af banens kvaliteter, da regnen begyndte at pible ned fra oven. Den regnvåde cementbane kunne man ikke cykle på, og åbningen blev derfor udsat til næste dag, hvor vejret artede sig en smule bedre. De højtprofilerede københavnske ryttere blev overtalt til også at stille til start dagen efter, og således fik man med en dags forsinkelse gang i cykelbanen i Aarhus.  

Genopførsel af Cyklebane

Cykelbanen, der i folkemunde blev kaldt ”gryden”, var op igennem 1930’erne blevet i stadig værre stand. En trætribune var i et stormvejr brast sammen, og der var et stort behov for at få lagt lys ind på banen. Cykelbanens økonomi tillod ikke større reparationer, og i 1934 overgik Aarhus Cyklebane til Aarhus Idrætspark, som herefter stod for vedligeholdelsen.

Trods genopførsel af trætribune og et splinternyt lysanlæg blev banen anset for at være i så dårlig stand i 1938, at man overvejede at opføre en helt ny bane. I september 1939 vedtoges beslutningen om at bygge en ny cykelbane tæt på ”gryden”, og onsdag den 24. juli 1940 stod den store og flotte nye bane klar til en sommerindvielse på dens nuværende placering. Trods den tyske besættelse i første halvdel af 1940’erne sikrede den nye bane gode tider for cykelsporten i Aarhus. Tilskuerne strømmede til. Der skabtes særdeles pæne overskud, og formuen voksede. Den nye arena var en succes.

Nedbrændt tribune, og usikker fremtid.

På en kold og snetung decembernat i 1979 udbrød en voldsom brand i hovedtribunen på Aarhus Cyklebane. Store dele af tribunen, der blev opført i 1954, stod ikke til at redde.

Aarhus Cyklebane havde allerede i 1950’erne gældsat sig for at kunne stå bag opførelsen af hovedtribunen, og selv om bygningen var brandforsikret, opstod der efter branden usikkerhed om, hvorvidt det kunne betale sig at bygge oven på ruinerne af den nedbrændte tribune, eller om der skulle bygges helt nyt. Det blev til en ombygning af den markante betonkonstruktion, og i 1980 kunne publikum igen få tag over sig på tribunepladserne. Cykelbanens fremtid er flere gange siden begyndelsen af 1980’erne blevet heftigt diskuteret, men den står endnu, og med fredningsforslaget kan der tegne sig en lys fremtid for cykelbanen.