Ugens Aarhushistorie: Hvid jul i Aarhus
Indtil videre er der ikke meget, der tyder på, at det bliver hvid jul i år. I stedet kan vi se tilbage på andre år, hvor aarhusianerne har kunnet opleve hvide juledage og juleaftener – til stor glæde for børn og barnlige sjæle, og til lige så stor irritation for de mange julerejsende.
Billede: Store mængder decembersne i 1981 gjorde livet surt for bilister, men bragte til gengæld glæde til byens børn. Børn og pædagoger fra Byggelegepladsen fra Musvågevej tog 22. december turen ud til Hørhaven, hvor sneen lå tyk og hvid. Julen i 1981 blev en af de i alt blot syv landsdækkende hvide jule i det 20. århundrede. Billedet kan også opleves i den netop udkomne bog om Aarhus i 1980’erne. Bogen er fjerde del i serien ”Aarhus i årtier – Aarhusianernes historie fortalt i billeder”. Fotograf: Preben Hupfeld, 1981.
Sne på skinner og gader
I 1915 var der snestorm over store dele af Danmark på juleaftensdag – også Aarhus blev ramt.”Det ublide Vejr”, som Århus Stiftstidende kaldte det.
Otte år senere var den gal igen. I december 1923 kunne Århus Stiftstidende rapportere: ”Den voldsomme Snestorm, der Juleaften og Julenat gik over Danmark, har flere Steder anrettet Ravage og ikke mindst haft Indflydelse paa den i Forvejen overbelastede Trafik. Snefaldet var i Virkeligheden kolossalt, og da det samtidig baade fryste og blæste, blev det flere Steder Fygevejr 1. Juledag.” Særligt vakte det opsigt, da et tog med afgang fra Fredericia til Aarhus sent juleaften kørte fast i sneen lidt nord for Tvingstrup ved Horsens. Først næste morgen lykkedes det at få toget fri, da en sneplov blev sendt afsted fra Aarhus.
Hvid december
Statistisk set er chancen for hvid jul ikke stor. Alligevel oplevede Aarhus at have hvid jul fire år i træk fra 1938-41. Særligt i 1938 var der masser af sne, med de sædvanlige trafikale problemer og kaos til følge. I flere af vintrene under den tyske besættelse var der desuden lange perioder med kulde og sne. Vareknaphed og rationering gjorde disse julemåneder ekstra udfordrende. En udbredt beskæftigelse for byens børn var kul- og koksrapseri på havnen. Snerydningen blev desuden i disse år besværliggjort af, at motordrevne sneplove var forbudte på grund af benzinrationeringen.
Nogle læsere vil måske kunne huske december 1969, hvor mange veje i Aarhus og omegn blev lukket på grund af et kraftigt snevejr, som varede knap to døgn. Mange bilister blev fanget i snemasserne, og Falck måtte indkalde ekstra personale for at kunne hjælpe alle de bilister, som sad fast i sne og trafik. Sneen blev liggende på grund af lave temperaturer, og nogle få dage senere blæste det op. Snefygningen dækkede veje og skinner til igen og gjorde det besværligt for alle trafikanter, som ville rejse hjem til jul.
Endnu flere vil nok huske december i 1981. Med en gennemsnitstemperatur på minus 4°, står denne december stadig som den koldeste december i moderne tid. I Aarhusområdet blev der målt temperaturer helt ned til minus 20°C natten til 18. december. Da der samtidigt var faldet sne i dagene op til, lå sneen fin og hvid julen over.
Snekastning
I 1800-tallet havde kommunen ansvaret for rydning af sne på de offentlige pladser og torve i byen samt vejene uden for byen – den såkaldte snekastning. Grundejerne havde ansvaret for at rydde fortove og veje ved egne bygninger – en ordning, grundejerforeningerne flere gange forsøgte at få ændret. Efterhånden overtog kommunen også ansvaret for en større del af snerydningen, og i dag er det som bekendt kun fortovet, som grundejerne har ansvar for at rydde.
Kommunen brugte løst ansatte arbejdere til at udføre den kommunale snekastning. De blev hyret på timebasis og skulle selv medbringe redskaber til at udføre arbejdet. I 1909 var lønnen for at arbejde som snekaster 43 øre i timen. Til sammenligning fik en ufaglært arbejder i købstæderne 3,33 kr. for en dags arbejde i 1901. Byrådet udpegede et par af byens borgere til at være snefogeder. Snefogederne fik et mindre vederlag mod, at de sørgede for at hyre snekastere, overså arbejdet og udbetalte lønnen til de arbejdende.