Ugens Aarhushistorie: Jakob Jensen - folkets første borgmester

Billede: Jakob Jensen blev byens første folkevalgte borgmester. Fotograf Michele Alessio Caprani, Aarhus Stadsarkiv.

I begyndelsen af 1919 bestod Aarhus Byråd af folkevalgte borgere, hvor Socialdemokratiet havde det absolutte flertal, men byrådets leder, borgmesteren, var udpeget af kongen. Ernst Christopher Lorentz Drechsel havde siddet på borgmesterposten siden 1905 og var en vellidt mand – både i byen og i byrådet. I 1919 trådte en ny styrelseslov i kraft for købstadskommunerne. Den nye lov gjorde, at det nu var byrådet og ikke kongen, som skulle vælge borgmesteren. I Aarhus var socialdemokraterne ikke sene til at benytte den nye lov og deres absolutte flertal i byrådet til at få valgt en af deres egne til borgmester.

Valget faldt på den 61-årige mureruddannede Jakob Jensen, der altså blev Aarhus’ første folkevalgte borgmester.

Lange arbejdsdage

Jakob Jensen blev født i 1858 i Borup på Helgenæs, hvor hans forældre ejede en mindre gård. Her måtte børnene hjælpe til med den daglige drift, samtidig med at Jensens far, der var sognerådsmedlem, sørgede for at skolegangen ikke blev forsømt. Efter konfirmationen kom Jensen i murerlære, og her var arbejdsdagene urimeligt lange. Som blot 18-årig og som ganske ny udlært blev Jakob Jensen formand for en nydannet bevægelse, der kæmpede for nedsættelse af arbejdstiden. Med Jensen i spidsen besluttede arbejderne, at de ikke ville møde før kl. 6, og når Jensen ringede med en klokke kl. 20 aften, var det fyraften. Der var ikke tale om en egentlig strejke, og mestrene blev nødt til at affinde sig med det.

Fagforeningens mand

I 1882 kom Jakob Jensen til Aarhus for at aftjene sin værnepligt og fik herefter arbejde i byen samtidig med, at han kastede sig ind i det faglige arbejde. Jakob Jensen var med, da Murernes Fagforening i Aarhus blev dannet – en forening han blev formand for i 1887. Fagforeningstanken, sammen er vi stærkest, lå dybt i Jakob Jensen, og han var derfor også med til at oprette Murer- og Tømrerforbundet for Jylland, og agiterede for, at det skulle oprettes et samlet murerforbund for Danmark. Derudover blev han medlem af Arbejdernes Fællesorganisations forretningsudvalg og var i tiden fra 1897 til 1901 dens formand.

Bykongens vikar

Sideløbende med fagforeningsarbejdet havde Jakob Jensen siden sin ankomst til byen involveret sig i byens politisk liv. Tiden i slutningen af 1800-tallet var præget af socialistiske strømninger og Socialdemokratiet var på dette tidspunkt i sin vorden. Typograf Harald Jensen, der var medstifter af både avisen Demokraten og Demokratisk Samfund, som kort efter blev en del af partiet Socialdemokratiet, var byens ledende socialdemokratiske skikkelse. Jakob Jensen involverede sig passioneret i partiet og skrev mange artikler i Demokraten. I 1900 havde Socialdemokratiet et fremragende valg, og Jakob Jensen blev sammen med seks andre socialdemokrater valgt ind i byrådet – mod blot to i den forrige byrådsperiode. Harald Jensen var i begyndelsen af 1900-tallet socialdemokratisk bykonge, man da han samtidig sad i Rigsdagen, overtog Jakob Jensen efterhånden de politiske forhandlinger i byrådet. Det var derfor ikke en svær beslutning, da partiet i 1919 skulle vælge, hvem de ville have på borgmesterposten.

Til kamp for folkeskolen

Jakob Jensen fik 32 år (1900-1932) i byrådet – herunder 13 år på borgmesterposten. Det var i en tid, hvor byen var i rivende udvikling. Jensen blev allerede i sit første år i byrådet medlem af Skoleudvalget og Havneudvalget, og det var især indenfor disse to områder, at han lagde meget af sit arbejde. Han havde en stor del af æren for det skoleboom, som fandt sted i de to første årtier af 1900-tallet. Forældres indkomst skulle ikke være afgørende for børns mulighed for at få en uddannelse, og Jensen kæmpede indædt for en demokratisering og modernisering af det aarhusianske skolevæsen. Ikke mindre end fem nye kommunale skoler blev indviet under hans tid. De lå på Ingerslevs Boulevard (1903), Finsensgade (1907), N.J. Fjords Gade (1910), Samsøgade (1914) og Læssøesgade (1921). Et andet højdepunkt i hans karriere fandt sted, da han i 1932 var med til grundstensnedlæggelsen til Aarhus Universitet efter mange års hårdt arbejde for at et universitet til byen.

De sidste par år i borgmesterstolen blev ikke nemme for Jakob Jensen, der oftere og oftere ragede uklar med partifællerne. Mange mente, at yngre og nye kræfter måtte til – en mening Jensen ikke delte. Ved årsskiftet 1932-1933 - 74 år gammel – valgte han dog at træde tilbage, og overlade borgmesterposten til den 63-årige partifælle Hans Peder Christensen.

Læs mere om Jakob Jensen på www.aarhuswiki.dk.