Ugens Aarhushistorie: Jul med pressefotograferne

Øverste billede: For mange aarhusianere er en tur i Den Gamle By en fast juletradition. På billedet er det Stiftstidendes fotograf Preben Hupfeld, som er taget på en tidsrejse tilbage til 1864.

Fotograf: Preben Hupfeld, 1972, Aarhus Stadsarkiv.

 

Før fjernsynet gennembrud var julen tiden, hvor man gik i teater. Et bestemt teaterstykke forbindes mere end noget andet med julen. Det er "Nøddebo Præstegård", der på trods af til tider dårlige anmeldelser er Aarhus Teaters største publikumssucces. Stykket blev første gang opført 2. juledag 1903 og i alt er det blevet til 296 forestillinger fordelt over 16 sæsoner i perioden 1903-86. En af de mange gæster i 1957 var Stiftstidendes fotograf Ib-Rahbek-Clausen.

Se billedet på AarhusArkivet.dk her: https://www.aarhusarkivet.dk/records/000255527

Foto: Ib Rahbek-Clausen, 1957, Aarhus Stadsarkiv.

 

Ryesgade emmer af hyggelige julestemning med julelys, sne på bilerne og banegården med juletræer i midten på billedet her fra 1957. Billedet er taget af Demokratens fotograf Børge Venge, som senere også fik ansættelse på Stiftstidende.

Se billedet på AarhusArkivet.dk her: https://www.aarhusarkivet.dk/records/000139370

Fotograf Børge Venge, 1957, Aarhus Stadsarkiv.

 

Julen er for mange lig med ekstra travlhed. Det var også tilfældet på det nu hedengangne hovedpostkontor i banegårdsbygningen, hvor avisens fotograf Jørn Timm var en tur forbi i 1961. I anledning af julen var der her blevet hyret ekstra julemedhjælp til at sortere de mange julehilsner.

Se billedet på AarhusArkivet.dk her: https://www.aarhusarkivet.dk/records/000148001

Fotograf: Jørn Timm, 1961, Aarhus Stadsarkiv.

 

I julen 1986 var det en højere studiestøtte, som stod på medlemmer af Venstresocialisternes Ungdom (VSUs) ønskeseddel. Med en tom julesæk afholdt de demonstration på Skt. Clemens Bro i julen 1986, hvor fotograf Jens Tønnesen her har foreviget dem.

Se billedet på AarhusArkivet.dk her: https://www.aarhusarkivet.dk/records/000240636

Fotograf Jens Tønnesen, 1986, Aarhus Stadsarkiv.

 

Du kan selv gå på jagt blandt Stiftstidendes billeder her: https://www.aarhusarkivet.dk/collections/2