Ugens Aarhushistorie: Streger for sporten
I denne måned er det 100 år siden, at Stadsarkitektens Kontor blev oprettet, og siden har kontoret med stadsarkitekten i spidsen haft stor indflydelse på byens udvikling. I anledning af jubilæet sætter stadsarkivet i disser uger fokus på nogle af de opgaver, som har været inde over Stadsarkitektens Kontor.
Billede: Aarhus Stadions nye tribune var godt fyldt op, da et forstærket FC Aahus-hold i 2002 tog imod Manchester United året efter stadions genindvielse. Fotograf Peter Thyssen, Aarhus Stadsarkiv.
I sidste uge kunne stadsarkivet fortælle om, hvordan Stadsarkitektens Kontor stod bag de bebyggelsesplaner som lagde grunden for de boligblokkeområder, der skød i vejret fra 1950’erne og frem. I denne uge er det kontorets rolle inden for bygninger til sportsudfoldelser, der er i fokus.
Svømning året rundt
Et af Stadsarkitektens Kontors mest berømte opgaver er Badeanstalten Spanien – oprindelig kaldet Aarhus Kommunale Badeanstalt. Bygningen med adresse på Spanien 1 blev tegnet af stadsarkitekt Frederik Draiby i funktionalistisk stil. Da badeanstalten stod færdig i 1933, var det langt fra alle aarhusianere, der havde eget bad, og badeanstalten skulle, som navnet antyder, også fungere som et sted, hvor aarhusianerne kunne komme i bad. Derudover indeholdt badeanstalten selvfølgelig også svømmehal, og i mange år prøvede flere af verdens bedste svømmere kræfter med hinanden i det aarhusianske vand.
Også Den Permanente Badeanstalt i Risskov tegnede stadsarkitekt Draiby stregerne til. I modsætning til byens tidligere strandbadeanstalter skulle Den Permanente ikke tages ned om vinteren, og bygningen skulle således konstrueres til at kunne holde til vinterens hårde vejr. Badeanstalten blev derfor til gennem et samarbejde mellem Stadsarkitektens Kontor og Stadsingeniørens Kontor. Ligesom Badeanstalten Spanien blev også Den Permanente Badeanstalt indviet i 1933.
Billede: Den Permanente Badeanstalt i Risskov skulle modsat tidligere udendørs badeanstalter ikke pilles ned om vinteren. Den blev konstrueret til at kunne holde til vinterens hårde vejr, som her i 1956, hvor der bliver savet hul i isen. Fotograf Børge Venge, Aarhus Stadsarkiv.
Stalde og tag over hovedet
I 1977-1979 satte kontoret gang i opførelsen af nye stalde på Jydsk Væddeløbsbane, og selve konstruktionen blev udført som et projekt for arbejdsløse unge. Få år senere måtte kontoret træde til, da cykelbanens tribune nedbrændte i 1980 og en ny skulle opføres.
Også Aarhus Svømmestadion har kontoret arbejdet med. I 1981 tog en efterårsstorm sig af den plastboble, der fungerede som overdækning for svømmestadionet. Kontoret blev bestilt til at tegne en ny fast konstruktion, og i 1986 kunne Aarhus Svømmestadion genindvies med rigtigt tag over hovedet for svømmerne.
Da Aarhus Idrætspark op til det nye årtusind skulle gennem å en større renovering og ombygning, stod Stadsarkitektens Kontor for den forudgående arkitektkonkurrence. Arkitektkonkurrencen blev i 1997 vundet af BBP Arkitekter, der skitserede byggeriet af nye tribuner på stadion og opførelsen af en ny idrætshal kaldet Arenaen. I kølvandet på arkitektkonkurrencen udarbejdede Stadsarkitektens Kontor i 1999 en lokalplan for projektet, der blev realiseret frem mod 2001, hvor det nye sportskompleks blev indviet.
Billede: Det var stadsarkitekt Frederik Draiby, som i starten af 1930’erne tegnede den smukke funktionalistiske bygning, vi i dag kender som Badeanstalten Spanien. Fotograf Aage Fredslund Andersen, ca. 1933, Aarhus Stadsarkiv.
Lære mere på AarhusWiki.dk.