Ugens Aarhushistorie: Tang, søslanger og forsvundne lotterisedler
I dag er det ganske normalt, at der dag efter dag er forskellige kystnære aktiviteter for børn og voksne i Aarhusområdet, og Aarhusbugtens kyststrækning har da også igennem tiderne indbudt til rekreation, fornøjelse og fest. Hvis vi går 100 år tilbage i tiden, benyttedes kysten, stranden og vandet også som en forlystelse – omend i et andet omfang.
Foto: Sommergæster nyder udsigten fra skrænten, hvor Helnan Marselis Hotel ligger i dag. Neden for skrænten ses en af byens attraktive badeanstalter samt anløbsbroen til Varna. Hammerschmidt Foto, Aarhus Stadsarkiv, ca. 1925.
Badeanstalter og turistbåde lokkede byens folk. Der blev bygget friluftsbadeanstalter i Aarhus fra sidste halvdel af 1800-tallet. Fra Risskov i nord til Ørnereden i syd fandtes der badeanstalter, der i sommerhalvåret kunne tilbyde faciliteter, der ikke tidligere havde været tilgængelige. Den Søndre Badeanstalt blev i 1885 opført tæt ved området, der i dag lægger grund til Tangkroen, og området blev dengang blandt andet rost for sin fortræffelige sandbund uden sten, og det blev sagt, det var et sted, hvor der ikke var kloakudløb fra land i nærheden. Der blev oprettet både dame- og herreafdelinger til brug for det gæstende publikum. Med strandgæsternes øgede tilstedeværelse ved badeanstalterne fulgte også flere pudsige historier om livets gang i vandkanten.
Grumset vand og masser af tang
Det var ikke nødvendigvis lutter fornøjelse at hoppe i vandet fra badeanstalternes badebroer. Til tider var vandet blevet så grumset af mudderprammenes aktivitet nær badeanstalterne, at gæsterne kunne blive i tvivl om, der var tale om kloakvand eller nogenlunde rent havvand. Mudderprammene udgravede og transporterede mudder og sand fra havbunden, og med store områder af tang, der drev mod kysten, var det ikke altid en fornøjelse af hoppe i bølgen blå. Den store mængde ildelugtende tang, der samlede sig i en krog ved stensætningen på strandvejen i den sydlige del af Aarhus betød, at området, allerede i år 1900, i folkemunde blev døbt en ”Tang krog”.
I 1901 kostede det 35 øre per person at entrere Søndre Badeanstalt, og stanken fra den ophobede tang var ikke kun generende for det betalende publikum, men også for store dele af byen. I byrådet gjorde man sig derfor tanker om muligheden for at bortskaffe tangen. Fra at fjerne tangen med håndkraft gik man i 1913 over til at benytte en 2,7 meter bred rive, som blev trukket af et spand heste og styret bagfra af en mand. Året efter fik man konstrueret en elektrisk drevet rive, som blev anvendt i flere år herefter. Tangen blev tørret og solgt til gødning og dækmateriale mv.
De forsvundne lotterisedler
På strandene færdedes mange mennesker, og det var ikke usædvanligt, at der blev glemt en genstand eller to efter en tur ved vandet. Ved Søndre Badeanstalt opstod i august 1903 stor ståhej, da en konduktør, efter han havde skyllet jernbanens støv af sig, opdagede, at hans pengepung med 50 kr. og to lotterisedler var forsvundet. Den ene af lotterisedlerne havde tilmed gevinst på sig, og da han mente, at pungen var blevet stjålet, blev en eftersøgning straks sat i gang. Konduktøren måtte dog undskylde for miseren, da det viste sig, at pungen faktisk aldrig var medbragt, og fortsat lå hjemme i konduktørens brændekælder.
Søslangen i Aarhusbugten
En dybt berørt aarhusianer meddelte i juni 1904 til Aarhus Stiftstidende, at han fra Søndre Badeanstalt havde observeret et fænomen, der havde en umiskendelig lighed med den i datiden meget omtalte historie om en stor og skrækindjagende søslange. Godt 125 meter ude i bugten dukkede et godt 20 alen (ca. 12,5 meter) langt slangelignende uhyre med et ægformet hoved op fra vandet. En del badegæster havde forsamlet sig for at iagttage uhyret på afstand, og nogle kunne detaljeret berette om væsenets ydre. For nogle fremstod søslangen med tydelige rygfinner, mens andre kunne se dens blanke skæl. Det forlød endda, at man kunne høre en hvislende lyd fra Aarhus’ egen udgave af det berømte Loch Ness-uhyre.
Nytilkomne alternativer til Søndre Badeanstalt
Søndre Badeanstalt var et populært udflugtsmål for folk i alle aldre, men blev i første halvdel af 1900-tallet især besøgt flittigt af skolebørn. Når badesæsonen var forbi, blev de aflange træbygninger taget ned og pælene fjernet, indtil det igen blev sommer. Skolebadningen blev dog forbudt i 1950, fordi vandet i Aarhusbugten var alt for forurenet med bakterier fra spildevandsudløb i nærheden. I 1954 blev badeanstalten endeligt nedlagt, og de trofaste besøgende, der gerne havde set en fortsættelse og fornyelse af Søndre Badeanstalt, måtte nu finde andre alternativer som f.eks. Den Permanente Badeanstalt og den indendørs Badeanstalt Spanien, der begge blev opført i 1933.