Ugens Aarhushistorie: Aarhus Oliefabrik og erhvervslivet i Aarhus
Aarhus Oliefabrik blev i 1871 opført i en tid, hvor der for alvor var kommet skub i handelsforbindelserne til og fra Aarhus. Flere nye jernbaneforbindelser blev oprettet i 1860’erne og 1870’erne, og Aarhus befandt sig nu i smørhullet af det jyske jernbanenetværk. Også med udlandet kom der en stigende handel, særligt med det engelske marked, hvilket skabte de første faste dampskibsruter til og fra Aarhus.
Billede: Arbejde på kajen ud for Aarhus Oliefabriks havneanlæg. Fragtskibe bliver lastet med kopra. Set mod syd. Formodentlig fotograferet fra taget af en jernbanegodsvogn. Foto: Ukendt skaber, Aage Fredslund Andersens fotosamling, Aarhus Stadsarkiv. 1918.
Fabrikken blev et verdensfirma
Aarhus Oliefabrik havde allerede få år efter fabrikkens etablering succes med at få kontakter i udlandet. En af de tidligste og mest betydningsfulde forretningsforbindelser var til Rusland, hvor det for første gang lykkedes at afsætte den palmekerneolie, der ellers blot havde været biproduktet af dyrefoderproduktionen. Planteolien kunne nemlig bruges i margarine-, sæbe-, og chokoladeindustrien.
Det var denne opdagelse, som fik fabrikken til at omlægge produktionen til primært at fokusere på udvinding af planteolie. I 1875 kørte produktionen af planteolie i døgndrift alle ugens dage. Det var særligt kokosolie til sæbeproduktion, der blev solgt til det russiske marked, men i 1880’erne steg toldsatserne, og det besværliggjorde eksporten til Rusland. Derfor oprettede fabrikken et datterselskab i Libau (i dag Liepāja) i Letland, der skulle blive den nye hovedleverandør til Rusland.
Aarhus Oliefabrik eksporterede gennem tiden store mængder planteolie til udlandet og havde allerede før 1900-tallet etableret sig som en af byens store eksportvirksomheder. I begyndelsen af 1900-tallet blev der anlagt flere filialfabrikker i Afrika, Asien og forskellige steder i Europa. Derudover blev der oprettet handelsselskaber og handelsstationer i de lande, hvor man hentede råstoffer. Man stiftede blandt andet Ceylon Trading Company og Macassar Produce Company i det nuværende Indonesien i henholdsvis 1910 og 1918. Selskaberne sikrede råstofforsyningen til fabrikken og gjorde det samtidig nemmere for fabrikken i Aarhus at sikre sig, at man kunne kontrollere hele produktionsforløbet fra opkøbet af råvarer til salget af de færdige produkter.
Aarhus Oliefabrik blev en af de få store, internationale koncerner, der producerede og handlede med planteolie. Det betød også, at virksomheden blev en af Aarhus’ største på verdensmarkedet og i perioder den største.
Et aarhusiansk samarbejde om margarine
Da virksomheden i 1892 skiftede navn fra Aarhus Palmekærnefabrik til Aarhus Oliefabrik, blev produktionen omlagt til hovedsageligt at udvinde planteolier og specialfedtstoffer til margarine- og chokoladeindustrien. Særligt margarineolie, der blev produceret ved at presse kopra, sesamfrø, jordnødder og palmekerner, blev en væsentlig del af fabrikkens produktion.
Omlægningen skete i et samarbejde med Otto Mønsteds margarinefabrik, Otto Mønsted A/S (senere OMA), hvilket begejstrede de lokale aviser. Aarhus Stiftstidende pointerede blandt andet, at Aarhus Oliefabrik nu ville kunne udfylde en plads på det danske marked, der hidtil havde været optaget af udenlandske fabrikker.
Otto Mønsted lagde mange penge i oprettelsen af Aarhus Oliefabrik, og han var ligeledes medlem af fabrikkens bestyrelse. Da Mønsted etablerede sin margarinevirksomhed i 1883, opstod pludselig et marked for planteolie i Danmark, og det var oplagt, at Aarhus Oliefabrik kunne levere olien. Otto Mønsted A/S blev således en af fabrikkens største kunder.
Samarbejdet med Mønsted gjorde, at fabrikken kunne udvikle og forfine produktionen af spiseolier til margarineindustrien. Den økonomiske udvikling i virksomheden fik vind i sejlene, og kontakten til Mønsted var medvirkende til, at Aarhus Oliefabrik kunne ekspandere og udvikle sig til at blive en stor, international virksomhed. Samtidig sikrede man, at produktionen og pengene blev hos de nationale og lokale virksomheder.
Billede: Fragtskibe ved Kornpieren. Skibsmalere på arbejde ved dem begge. I billedets venstre side ses Aarhus Oliefabriks siloanlæg ved kaj 109. Foto: Aage Fredslund Andersen (1904-1976), Aarhus Stadsarkiv, 1935-1937.
Fabrikken og handelsnetværket i Aarhus
Båndet mellem Aarhus Oliefabrik og Otto Mønsted var led i et stort handelsnetværk i Aarhus, hvor flere af byens store virksomheder indgik i et samarbejde og havde gavn af hinandens produktion og forretning.
Flere af interessenterne bag Aarhus Oliefabrik havde fremtrædende roller inden for det aarhusianske handelsliv, og Otto Mønsted, Otto Langballe, Rudolph Wulff og Hendrik Pontoppidan var både aktionærer og medlemmer af Aarhus Handelsforenings bestyrelse. Hans Broge var i 1870’erne formand for foreningen, der bestod af en gruppe lokale storkøbmænd og grosserer, som arbejdede for at fremme fælles interesser på tværs af byens virksomheder.
I 1870’erne var det industrielle miljø i Aarhus under opbygning. Levnedsmiddelbranchen blev i højere grad industrialiseret. Det skabte stor konkurrence blandt de forskellige virksomheder, og mange måtte dreje nøglen om. For at styrke den aarhusianske produktion og handel var byens købmænd derfor ofte involveret i flere større virksomheder ad gangen.
Korn- og Foderstof Kompagniet (KFK) blev blandt andet oprettet ved, at flere østjyske storkøbmænd slog sig sammen for at fjerne den indbyrdes konkurrence og stå stærkere. Otto Mønsted og Hans Broge, som også var interessenter i Aarhus Oliefabrik, var blot nogle af de købmænd, der overdrog deres forretning til sammenslutningen i KFK. Hans Broge var derudover sammen med oliefabrikkens første leder, Rudolph Wulff, en af grundfigurerne bag Jydsk-engelsk Dampskibsselskab, som skabte faste forbindelser mellem Aarhus og engelske kystbyer.
Handelsnetværket var en fordel for Aarhus Oliefabrik, der kunne sætte sig solidt på det lokale og nationale marked. Fabrikken indgik ikke kun i et samarbejde med Otto Mønsted, men solgte også store mængder olie til Fællesforeningen for Danmarks Brugsforeninger (FDB) i Viby, hvor man blandt andet producerede margarine og sæbe. Derudover havde fabrikken et samarbejde med den aarhusianske chokoladefabrik Elvirasminde.
De fremtrædende folk var også aktive i Aarhus Byråd. Forbindelsen mellem handelsforeningen og bystyret gav købmændene stor indflydelse på byens udvikling. Handelsforeningen spillede blandt andet en vigtig rolle i anlæggelsen af både Nordhavnen og Sydhavnen og sørgede for forbedringer og udvikling inden for skibsfarten. Det gode havnemiljø blev forudsætningen for, at også Oliefabrikken kunne blive til en stærk spiller på verdensmarkedet.
Et aarhusiansk verdensforetagende med 150 års vokseværk
Aarhus Oliefabrik, i dag AAK Denmark A/S, har 150 års-jubilæum i september. Oliefabrikkens historie er historien om, hvordan fremtrædende erhvervsfolk i Aarhus gik sammen for at danne det, der blev en af de mest betydningsfulde virksomheder. Det skete i den tid, da Aarhus med et tigerspring udviklede sig til provinsens økonomiske centrum. På Dokk1 har fabrikken i samarbejde med Aarhus Stadsarkiv opstillet en udstilling om historien. Den står fra 11.-16. september og igen fra 21.-30. september.
Se arkivalier omhandlende Aarhus Oliefabrik på AarhusArkivet.dk.