Ugens Aarhushistorie: Aarhus Oliefabriks filantropiske arbejde
Aarhus Oliefabrik og fabrikkens direktører stod gennem tiden bag flere store donationer og ideer, der fik en direkte indflydelse på byen. Særligt direktør Martin Frederik Lausen donerede gennem tiden store summer og var desuden initiativtager til flere lokale projekter.
Billede: Aarhus Idrætspark under opførelse. Aarhus Oliefabriks direktør Frederik Lausen var en af hovedmændene bag anlægget. Fotograferet fra Stadion Allé. Billedet er taget af Ane Thørring, der med sin familie var på udflugt til byggepladsen i sommeren 1918. Foto: Ane Thørring (1893-1978), Aarhus Stadsarkiv. 1918
Aarhus fik en idrætspark
I 1914 begyndte ideerne til et aarhusiansk stadion og en idrætspark at spire. Byen manglede idrætsfaciliteter og blev blandt andet inspireret af det nyopførte stadionbyggeri i København. Finansieringen var dog ikke på plads, og man havde svært ved at blive enige om omfanget og placeringen af byggeriet. Først da Aarhus Oliefabriks direktør, Frederik Lausen, trådte ind som formand for Aarhus Gymnastik Forening i 1916, begyndte projektet at tage form.
Byggeriet blev godkendt af Aarhus Byråd 16. maj 1918, og man blev enig om, at anlægget skulle ligge ved Marselisborgskovene. En stor del af finansieringen på 380.000 kr. skulle indsamles hos private donatorer, og Frederik Lausen var en af de største bidragsydere. Indsamlingens succes kan i høj grad tilskrives Lausens indsats og engagement i projektet. Laursen var formand for repræsentantskabet og bestyrelsen for Aarhus Idrætspark fra 1920-1925.
Det nye jyske universitet
Frederik Lausen gik stærkt ind for, at Aarhus skulle have et universitet. Han mente, at åndelige interesser og erhvervsinteresser ikke kunne adskilles. Det var derfor vigtigt at få et universitet i Jylland, som kunne indgå i et tæt samarbejde med erhvervslivet.
Lausen var i perioden 1919-1925 medlem af kommissionen af 1919 for oprettelsen af et jysk universitet. Her fremsatte han forslaget om at knytte et erhvervsfakultet til det nye universitet. Erhvervsfakultetet blev senere til det økonomiske fakultet og fik i 1936, som en gave til universitetet, lokaler i Aarhus Oliefabriks bygninger på hjørnet af Spanien og Jægergårdsgade.
Aarhus Oliefabrik støttede universitetet
Aarhus Oliefabrik har i årenes løb doneret flere store beløb til universitetet til både byggeprojekter og undervisning.
I 1935 skænkede fabrikken 100.000 kr. til bygningsudvidelser på universitetet, og i 1952 donerede fabrikken et beløb på 150.000 kr., der skulle sikre tre professorater for de medicinstuderende på universitetet. Pengene var nødvendige, hvis man ville oprette undervisningsstillinger. Hidtil havde de studerende nemlig været nødsaget til at tage den sidste del af deres uddannelse i København, men nu var de i stand til at gennemføre hele studiet i Aarhus. I 1959 udvidede man Jysk teknologisk Institut, og her donerede Aarhus Oliefabrik 20.000 kr. til industrilaboranternes undervisning.
Skovbakken: en haveby for byens arbejdere
Billede: Skovbakken på Marienlunds Allé. Kreativt ophav: Hammerschmidt Foto (1892-1987), Aarhus Stadsarkiv. 1950’erne.
Direktør Frederik Lausen var en af mændene bag Marienlund Haveby der, efter inspiration fra England, blev opført i 1919 som et alternativ til de tætte og mangelfulde boligforhold, som fandtes i midtbyen. Projektet blev udarbejdet for Arbejdernes Andelsboligforening, og ideen til havebyen byggede formentlig på Lausens ønske om at skabe bedre boligforhold for oliefabrikkens arbejdere. Aarhus Oliefabrik ejede selv meget af den jord, som havebyen skulle opføres på, og fabrikken ville derfor sælge området til kommunen for en god pris.
Havebyen, der blev døbt Skovbakken, bestod af 35 dobbelthuse og et enkelthus, som blev placeret ved Rugbakkevej, Marienlunds Allé, Dronning Margrethes Vej, Skovvangsvej og Nordre Ringgade. Projektet blev tegnet af arkitekt Høeg-Hansen. Den oprindelige plan var en noget større haveby. Man ville skabe en forstad til Aarhus med 630 mindre villaer og 25 offentlige bygninger, der skulle strække sig over 100 tønder land. Så stort blev projektet dog aldrig. Det vides ikke hvorfor, men en forklaring kan være, at projektet løb ind i økonomiske vanskeligheder.
Fabrikken sikrede et nyt kunstmuseum
I 1960 donerede Aarhus Oliefabrik 100.000 kr. til det nye Kunstmuseum i Aarhus. Museet skulle væk fra dets placering på Vester Allé og ind i en helt ny museumsbygning i Vennelystparken. Den nye placering ville nemlig skabe en bedre sammenhæng mellem universitetet og museet.
Det nye kunstmuseum ville komme til at koste 3,5 millioner kr. Størstedelen blev betalt af kommunen, staten og Carlsbergfondet, men man manglede stadig den sidste del af beløbet for at kunne realisere projektet. Den 26. oktober 1960 kunne Aarhus Amtstidende berette, at finansieringen endelig var kommet på plads, og at byggeriet dermed var sikret. Det skyldtes den store donation på 100.000 kr., som var kommet fra Aarhus Oliefabrik.
Overrækkelsen af gavebrevet var foregået på Aarhus Oliefabrik samme dag, og formanden for oliefabrikken, Ove Hansen havde holdt en tale, hvor han udtrykte glæde over ”at kunne være medvirkende til løsningen af en så betydningsfuld kulturel opgave.”
Det nye kunstmuseum blev tegnet af arkitekt C.F. Møller og kunne i 1967 rykke ind i den nyopførte bygning i Vennelystparken.
Aarhus Oliefabrik gav generelt store beløb til kulturlivet. Pengene gik blandt andet til Naturhistorisk Museum, Den Gamle By og folkebiblioteket.
Aarhus Oliefabrik har således være en vigtig bidragsyder til adskillige lokale projekter i Aarhus. Fabrikken var en af byens største virksomheder og markerede sig også som en af byens største donatorer og initiativtagere. Flere direktører så fordele i at støtte op om lokale projekter, der ofte også kunne få betydning for fabrikkens vilkår i byen. Kulturelle og uddannelsesmæssige tiltag kunne nemlig skabe bedre muligheder for erhvervslivet. Aarhus by fremstod dermed som et sammenhængende organ, hvor projekter på kryds og tværs kunne styrke byen som helhed.
Et aarhusiansk verdensforetagende med 150 års vokseværk
Aarhus Oliefabrik, i dag AAK Denmark A/S, har 150 års-jubilæum i september. Oliefabrikkens historie er historien om, hvordan fremtrædende erhvervsfolk i Aarhus gik sammen for at danne det, der blev en af de mest betydningsfulde virksomheder. Det skete i den tid, da Aarhus med et tigerspring udviklede sig til provinsens økonomiske centrum. På Dokk1 har fabrikken i samarbejde med Aarhus Stadsarkiv opstillet en udstilling om historien. Den står fra 11.-16. september og igen fra 21.-30. september.
Se arkivalier omhandlende Aarhus Oliefabrik på AarhusArkivet.dk.