Ugens Aarhushistorie: Arboretet, grotten og mystikeren i Forstbotanisk Have

Billede: Før Forstbotanisk Have blev anlagt lå der i området flere moser. En af disse blev udgravet til den store dam, der stadig findes i haven til glæde for både svømmefugle og skovgæster. Stadsingeniørens Kontor, ca. 1930, Aarhus Stadsarkiv.

 

Bangs baghave

Sydøst for Carl Nielsens Vej, der dengang hed Holmevej, lå tidligere et stykke ufremkommeligt skovareal kaldet Jægerskoven. Skoven er opkaldt efter herregården Marselisborgs jæger, der i 1821 fik et hus i fæste i skovområdet. I det tæt tilgroede område var der stort set alle jordbundsarter, her i blandt nogle store sumpede arealer.

Det var et lidet attraktivt stykke skov, men alligevel havde skovrider Niels Johan Bang set sig lun på området. De mange forskellige jordbundstyper gjorde nemlig arealet ideelt til et aboret – en samling af forskellige træer og buske. Derudover lå en del af jorden på tjenestejord hørende til skovridergården Louisenlund, hvilket betød, at det bogstaveligt talt lå i Bangs baghave.

Det lykkedes skovrider Bang at få byrådet med på ideen, og i 1923 blev Forstbotanisk Have etableret. Der blev samtidigt afsat 2.000 kr. årligt på budgettet til forstbotaniske forsøg, så træsamlingen løbende kunne udvides. Selv om 2.000 kr. i midten af 1920’erne svarede til knap 60.000 kr. var det stadig et beskedent budget, skovrider Bang havde til at starte sin samling. Sammen med sin skovfoged, Knudsgaard, rullede han ærmerne op, og efter blot seks år havde haven over 1.000 forskellige arter og varianter i sin forsthave. Mange af træerne og buskene var skaffet gennem Bangs bekendtskabskreds, som havde fattet interessere for projektet.

 

Et eldorado for svømmefugle

Det var ikke kun træer, der var at finde i den nye forsthave. Ved tørveskæring blev en af moserne omdannet til en dam for svømmefugle. At denne også blev en succes, kan man læse i Århus Stiftstidende i 1930, hvor skovbrugsstuderende besøgte haven, og forstkandidat fra Landbohøjskolen S. Ploughed udtalte til avisen: ”… ved et enestaaende dygtigt Arbejde fra Skovrider Bang og en sjælden Forstaaelse fra Aarhus Byråds Side har det været muligt at omdanne Sumpen til en Dam, den smukkeste, som tænkes kan, et Eldorado for Svømmefugle og en skøn Vokseplads for en Del sjældne Vandplanter.”

I en gammel grusgrav havde Bang desuden fået anlagt et stenparti, der grundet dets udformning fik navnet Grotten. Det eksotisk udseende stenparti blev udformet af anlægsgartner Klaaborg, der havde lært metoden i Kew Gardens i London.

 

 

Studier og rekreation

For Bang var hovedformålet med haven, at den skulle bruges til studier af udenlandske træarter. Det var dog for byrådet også vigtigt, at det skulle være et rekreativt åndehul for byens borgere. I haven blev der derfor opsat bænke og især den eksotiske ”stengrotte” blev et spændende udflugtsmål. Derudover ligger der i haven også en gravhøj fra bronzealderen.

To år efter Forstbotanisk Have blev indviet, kunne Mindeparken indvies tæt derved. Blandt andet derfor har Forstbotanisk Have aldrig været en publikumsmagnet, men et sted der indbyder til ro og fordybelse. Derfor er det også meget passende, at der ved den lille dam i dag står en sten med inskriptionen "Stilhed er det virkeliges sprog". Stenen er rejst i 2005 til minde om den danske mystiker og vismand "Sunyata", der blev født Alfred Julius Emanuel Sørensen i 1890 i Kolt ved Hasselager og døde i 1984 i Californien. I flere år rejste han rundt som gartner i Frankrig, Italien og England. I 1930'erne tog han til Indien og arbejdede blandt andet som gartner hos Nehrus søster. I Indien blev han inspireret af den indiske guru Ramana Maharishi. Efter 40 år i Indien rejste han til USA, hvor han døde. I dag er dele af hans arkiv overdraget Aarhus Stadsarkiv.

I de sidste 30 år er der blevet tyndet noget ud i træsamlingen. Dels fordi mange træer efterhånden var aldersvækkede og måtte fældes, og dels fordi to vinterstorme i henholdsvis 2005 og 2015 væltede en del træer. Der er dog stadig rigeligt med spændende naturoplevelser i Bangs gamle have, der snart kan fejre 100-års jubilæum.

 

 

Stadsarkivet sætter fokus på Kongelundens historie

Vision Kongelunden handler om udvikling af det største sammenhængende storbynære rekreative område i Danmark. Salling Fondene og Henrik Lind bidrager med 500 millioner kr. Vision Kongelunden afspejler byrådets visioner om, at Aarhus skal være en by, hvor vi hele tiden gentænker mulighederne for at udvikle byen i fællesskab. Sammen skal vi skabe rammerne for det gode liv.

Geografisk dækker Kongelunden omtrent området fra Tivoli Friheden i nord til Varna og Den Uendelige Bro i syd.

Historien og fællesskaberne binder området sammen, og dem fortæller stadsarkivet og Århus Stiftstidende i samarbejde med Kongelundorganisationen.

Læs mere om Kongelunden her. 

Se arkivalier omhandlende Forstbotanisk Have på AarhusArkivet.dk

Læs mere om Forstbotanisk Have på AarhusWiki.dk.