Ugens Aarhushistorie: Bål, heste og udsigt på Højen
En af byens mest prægtige udsigter over by og bugt har man fra Højen på Observatoriebakken, tæt ved hvor Carl Nielsens Vej møder Terp Skovvej. Med næsen vendt mod nord har man udsigt ned over travbanen med dens folde og stadionkomplekset. Bag ved dette rejser byen sig med nye og gamle bygninger side om side: Grønirrede kirketårne, universitetets mange gule bygninger, regnbuen på ARoS, alverdens sorte og røde tegltage og store og små skorsten, der strækker sig mod himlen.
Billede: I 2019, inden corona satte en begrænsning på arrangementer, var der fulde huse til Sankthans på Højen. Wisti Pedersen, 2019.
En høj på Højen
Højens historiske fortid har været lidt af et tvivlsspørgsmål. I 1920 kortlagde Nationalmuseets arkæolog Hans Kjær Marselisborgskovenes oldtidshøje, og om Højen noterede han følgende: ”Synes at være en stærkt udjævnet, overpløjet høj”.
I 1981 blev Højen endnu engang besigtiget og kategoriseret som en rundhøj, men ikke fredet. Den manglende fredning fik en undrende borger til at henvende sig til Moesgård Museum, der i 2018 sendte arkæologer ud for at bese Højen. En forbipasserende borger kunne oplyse arkæologerne, at alle i området betragtede den som en gravhøj. Den første vurdering fra arkæologerne var dog, at der på stedet lå ”en tvivlsom gravhøj”. Senere samme år blev Højen udgravet med i alt fem snit fordelt rundt om Højen. Et af de fem snit viste tegn på en tørveopbygning, som kunne tolkes som rest af en gravhøj. Undersøgelsen viste også, at hvis der havde været en gravhøj på stedet, var den blevet helt bortgravet; formodentligt i løbet af 1800-tallet. Konklusionen på museets rapport var, at landskabet taget i betragtning ville det give god mening, at der her havde ligget en gravhøj. ”Faktisk ville det være underligt, hvis ikke denne fremtrædende bakkepynt havde været genstand for højbyggeri”, stod der i rapporten.
10 øre pr. kik
Det er ikke kun i oldtiden, at man har udnyttet den naturlige bakke. I slutningen af 1929 var Højen til debat i byrådet, da man ville udnytte den smukke udsigt fra Højen endnu bedre. Ved hjørnet af Observatoriestien og Holmevej (som Carl Nielsens Vej hed på dette tidspunkt) ville man lave Højen endnu højere, da omkringliggende træer efterhånden tog en del af udsigten. Der var bred opbakning til indstillingen, der blev sendt videre til Brolægningsudvalget og Forskønnelsesudvalget. Civilingeniør Fanger fra Det Konservative Folkeparti foreslog endda, at der ved det nye anlæg skulle laves en parkeringsplads, hvilket den socialdemokratiske borgmester, Jakob Jensen, dog ikke mente, at der var grundlag for.
Et egentligt anlæg blev ikke opført på Højen. Bænke var der dog, og på Højen holdt også en herre med en udlejningskikkert til. 10 øre tog han pr. kik i kikkerten. Hans største omsætningsdag var, når Christian 10. hvert år på sin første dag på Marselisborg slog vejen forbi Højen og gav en femkroneseddel. Den mest populære bænk stod på det højeste punkt mellem et par træer og noget buskads. Med en af byens allerbedste udsigter var bænken også en af byens mest populære. I starten af 1930 havde buskadset foran bænken vokset sig højt, og Stiftstidende kunne i 1933 rapportere følgende fra situationen: ”det meste af Udsigten er spærret, hvilket har haft katastrofale Følger for Bænkens Popularitet.”
Sankthans med FDF
I dag er Højen især et samlingspunkt i forbindelse med Sankthans, hvor tusindvis af mennesker samles til midsommervisen og bål. Oprindeligt var det Søndagsskolen og ungdomskorpsene knyttet til Fredenskirken i Viby, der i starten af 1960’erne af skovrideren fik lov til at holde Sankthans på Højen. De første år sluttede aftenen af med fakkeloptog tilbage til kirken. I 1972 flyttede FDF’erne til en ny lejrhytte ved Astrup, og Sankthans på Højen stoppede igen. I 1991 blev traditionen genoptaget af FDF, og første år var der blandt andet stand-up med Lars Hjortshøj på programmet til stor morskab for de unge og undren fra de ældre. Siden har man under Sankthans kunne opleve et væld af aktiviteter på Højen, som musikband, vandrutsjebane, amerikansk lotteri og hoppeborg.
Højens allerflittigste brugere er væddeløbsbanens heste, der har folde ved Højen. Derudover har flere af byens mindste borgere deres daglige gang i den integrerede daginstitution Tumlehuset, der har til huse i nogle træbarakker.
I dag arbejder ”Aarhus Byfælled – Kongelundens grønne venner” for bevarelsen af Højen som et grønt rekreativt område, hvor der ud over Sankthans også kan være plads til sportsevents, cirkus og andre arrangementer.
Stadsarkivet sætter fokus på Kongelundens historie
Vision Kongelunden handler om udvikling af det største sammenhængende storbynære rekreative område i Danmark. Salling Fondene og Henrik Lind bidrager med 500 millioner kr. Vision Kongelunden afspejler byrådets visioner om, at Aarhus skal være en by, hvor vi hele tiden gentænker mulighederne for at udvikle byen i fællesskab. Sammen skal vi skabe rammerne for det gode liv.
Geografisk dækker Kongelunden omtrent området fra Tivoli Friheden i nord til Varna og Den Uendelige Bro i syd.
Historien og fællesskaberne binder området sammen, og dem fortæller stadsarkivet og Århus Stiftstidende i samarbejde med Kongelundorganisationen.